Welcome to Denmark

Danish hospitals and a number of other private companies are in dire need of highly educated employees from abroad. In the hospitals it is vital that you as a doctor can speak fluent Danish and communicate perfectly with the patients.

It is also important for other types of companies that you as a highly qualified specialist can communicate flawlessly in Danish with colleagues and collaborators. Even in companies where the business language is e.g. English. Not least, it’s important for you that you can speak Danish well – the sooner the better.

International studies show that the more a foreign worker is familiar with the local language, the greater the likelihood is that he or she will be happy to live in his or her new country and would like to stay in the workplace. The Danish language is the key to success for both you as a highly educated foreigner in Denmark, for your family’s well-being and for your Danish workplace.

TalDansk.nu is highly intensive 1:1 Danish teaching organized in accordance with the European CEFR scale, where we certify your level. You will learn a well-functioning and correct Danish in only six months. Teaching takes place at your workplace and takes up an agreed part of your working hours. The tuition is paid by the workplace as part of your employment contract.

Hvorfor ikke vælge sprogøret?

Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker?

Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære dansk, hvorfor lader man så stadig tilfældighederne råde?

Ved international rekruttering af læger til de danske sygehuse er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver autorisation til den udenlandske læger. Med autorisationen godkender styrelsen lægens faglige baggrund, og med autorisationen kan lægen nu formelt ansættes på sygehuset, hvor hun eller han har søgt en stilling.

Hos TalDansk.nu har vi ingen kompetencer i forhold til at vurdere de udenlandske kandidaters faglige baggrund. Men til gengæld er vi rigtigt gode til at spotte de kandidater, der vil blive gode til at tale dansk.

Tilfældigheder spiller en fremtrædende rolle

I den traditionelle rekruttering er det indtrykket, at tilfældighederne oftest har spillet en meget fremtrædende rolle, når det gælder sprogundervisningen af udenlandske læger, der skal arbejde på de danske sygehuse.

Nogle af lægerne har fået undervisning via det rekrutteringsbureau, der har medvirket ved sygehusenes internationale rekruttering. Sprogundervisningen foregår for eksempel i Budapest eller Barcelona, og når lægerne ankommer til Danmark, er deres sproglige niveau svarende til en ‘halv Dansk Prøve 3’.

Andre læger kommer direkte til Danmark – ofte fordi de selv har søgt job på sygehuset. Her er de blevet udstyret med adressen på den lokale sprogskole, som i Danmark står for Danskuddannelserne – og hermed også undervisningen, der fører til en Dansk Prøve 3.

TalDansk.nu en del af ‘pakken’

Nogle få læger er blevet ansat direkte af sygehuset, og her har en aftale om danskundervisning med TalDansk.nu været en del af ‘pakken’. Her har den allerstørste fordel været, at den udenlandske læge endnu ikke har lært noget forkert. Det er næsten umuligt at ændre på en forkert udtale eller ordstilling.

Åbenlyst er den anden store fordel, at den udenlandske læge efter syv måneders undervisning er i stand til at arbejde selvstændigt på sygehuset – og samtidigt klar til at gå op til Dansk Prøve 3.

Undervisningen foregår på afdelingen, hvor den udenlandske læge skal arbejde, og det betyder, at meget af undervisningen kan tage sit udgangspunkt i den hverdag, lægen skal være i. Undervisningen i medicinsk- og patientdansk kan tage sit udgangspunkt i det konkrete speciale, så for eksempel en ortopædkirurg får lært de relevante udtryk.

Karakterkrav

Niveauet på en Dansk Prøve 3 svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på 02. Alt i alt jo ikke et imponerende niveau når man påtænker, at den udenlandske læge både skal kunne indgå i komplicerede samtaler på et meget højt fagligt niveau og tale med patienter og pårørende om meget svære og følsomme emner. 

Ganske vist kræver regionerne i Danmark, hvor de udenlandske læger er ansat, at karaktererne ved Dansk Prøve 3 skal være noget højere – 10 i mundtlig fremstilling, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

Hvis man nu valgte kandidaten med det største sprogøre, ville chance være for at vedkommende kan indfri kravene.

Hvordan vælger man den bedste?

Tidligere har sprogundervisningen ikke været prioriteret særligt højt, men nu ser det ud som om, at sundhedsminister Magnus Heuniche (S) vil have forbedret undervisningen. 

Længe inden der er indgået nogle aftaler om, hvordan man kan stille større krav til de udenlandske læger, kan man befrygte, at man fra regeringens side bare vil gøre noget mere af det, der ikke virker.

I stedet kunne man med fordel prøve at udvide undersøgelserne af de kandidater, som var fagligt velfunderede. Med et enkelt værktøj i hånden kan TalDansk.nu entydigt pege på den kandidat, som bedst og hurtigst vil kunne lære det danske sprog. 

Værktøjet vil også kunne give et meget tydeligt fingerpeg på, hvor hurtigt og hvor godt den udenlandske læge vil kunne falde til i sit nye job og sit nye land – og dermed også for hvor sandsynligt det vil være, om hun eller han kan fastholdes.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder den faglige uddannelse som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.

Højt sprogligt niveau beskytter patientsikkerhed

Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark. 

På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis de skal opleve sig selv som en succes på sygehusene og i Danmark.

Men hvordan kan man så få gjort både patienter og læger trygge og garanteret patientsikkerheden? 

Meget tyder på, at der skal en grundig opkvalificering og professionalisering af sprogundervisningen til. Endnu mere tyder på, at kravet om at kunne bestå en prøve, hvor niveauet svarer til en afgangsprøve fra folkeskolen ikke alene er nok, hvis man som udlænding skal arbejde som læge i Danmark.

Et højt, ordentligt og praktisk baseret sprogligt fundament kan med meget stor sikkerhed forebygge og fjerne de værste trusler mod patientsikkerheden.

Tilfældig blanding af lidt af hvert

Generelt er sprogundervisning for langt de fleste mennesker noget, der foregik i grundskolen for en hel del år siden. Når børn lærer sprog, sker det intuitivt og uden store overvejelser. 

Men når voksne skal lære sprog, sker det med viljens og intellektets kraft, og mange er nødt til at lære sproget som udenadslære, strukturer og regler. For en udlænding på 35 år eller mere er det at lære dansk en meget stor intellektuel udfordring.

Men sprogundervisningen er en nødvendig og lang vej til succes for de udenlandske læger i Danmark. Desværre har sprogundervisningen af de udenlandske læger været en noget tilfældig blanding af lidt af hvert.

Som vi plejer

Gennem godt tre år har TalDansk.nu undervist omkring 30 udenlandske læger i intensive og individuelle forløb af kortere eller længere tid. De udenlandske læger har været igennem meget forskellige typer af danskundervisning. En stor del af de læger, vi har undervist, er kommet til Danmark på baggrund af en international rekruttering gennem et rekrutteringsbureau. 

Bureauernes danskundervisning foregår typisk på hold med fem, seks eller flere læger, som samles i for eksempel Barcelona eller Budapest i nogle måneder for at lære dansk. Efterfølgende har TalDansk.nu i flere tilfælde efterfølgende hjulpet disse læger med korte og intensive forløb i både hverdagsdansk, patientdansk og lægedansk.

Mange sygehusafdelinger vælger ofte rekrutteringsbureauernes løsning, fordi afdelingsledelsen ikke nødvendigvis selv har den store erfaring med rekruttering, og fordi det er nemmest at udlicitere opgaven. Når man så har brugt denne løsning nogle gange, træder den – dårlige – vane til: Vi gør som vi plejer.

På aftenskole efter dagens arbejde

Andre af de læger, vi har undervist, har på eget initiativ søgt arbejde i Danmark. Ofte er de blevet udstyret med en adresse på den lokale sprogskole, hvor de så har fået nogle få timers danskundervisning om aftenen efter dagens arbejde på afdelingen.

De udenlandske læger har det generelt meget svært med dette tilbud om danskundervisning, fordi det opleves som sporadisk og med et alt for langstrakt forløb. Også her har TalDansk.nu ofte blevet bedt om at supplere og erstatte sprogskolens undervisning med ‘sundhedsdansk’ – og for en stor dels vedkommende også supplement i forhold til Dansk Prøve 3.

Endelig har en lille gruppe af læger på eget initiativ søgt arbejde på et sygehus, og som en del af ansættelsen er der blevet aftalt et grundigt forløb med målrettet og intensiv danskundervisning, hvor fokus har været både på det generelle danske sprog, grammatik, sundhedsdansk – og klargøringen til Dansk Prøve 3.

Udvidet cirkusdansk

Fællesnævneren for alle læger, der tager en beslutning om at rykke sig selv og en eventuel familie op fra hjemlandet for at flytte til og leve i et helt nyt land, er nysgerrighed, forventning og motivation.

Netop motivationen er nøglen til at danskundervisningen kan lykkes. Jo længere tid der går fra, at der er indgået en aftale mellem sygehuset og en udenlandsk læge, til hun eller han begynder at få en oplevelse af at kunne klare sig – jo dårligere bliver resultatet. 

Lige efter den udenlandske læges beslutning om at flytte til Danmark er motivationen for at lære dansk tårnhøj – og det er de sproglige ambitioner også.

Desværre har vi efterhånden mange gange set, at den udenlandske læge er rekrutteret for at ‘lappe et hul’ i bemandingen på afdelingen. Det betyder, at hendes eller hans arbejdskraft er afgørende for at få hverdagen på afdelingen til at gå op. 

Jo mere arbejdskraften behøves her og nu – jo mindre bliver sprogundervisningen prioriteret. Resultatet kan blive udenlandske læger, som må klare sig med ‘udvidet cirkus-dansk’. Patientsikkerheden ville kunne komme i fare, hvis det ikke var for dygtige kolleger – sygeplejersker og andre læger – som med stor hjælpsomhed får hverdagen til at fungere.

Professionalisme i sproguddannelsen

I stedet kan man med stor fordel fra sygehusets side gøre lægen klart, at der ikke bliver mulighed for at praktisere sit fag, før det sproglige er på plads. Jeg har endnu ikke mødt en udenlandsk læge, som ikke – billedligt talt – står på det yderste af tæerne for at komme i gang med at være læge på afdelingen og se patienter.

I fortrolighed har flere udenlandske læger, som vi ikke har undervist, givet udtryk for, at deres forventninger om sprogundervisning var væsentligt højere end de tilbud, som de fik ved ankomsten til afdelingen. 

Hvis sprogundervisningen af udenlandske læger skal give sikkerhed og tryghed – både for patienterne og lægen selv – skal tilfældigheder afløses af en professionel, gedigen og konkret sproglig uddannelse af udenlandske læger.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder uddannelsen som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.

Af Karin Røjkjær
Hjælp din udenlandske medarbejder
Lige nu er der et meget stort fokus på international rekruttering til mange typer job i Danmark, hvor arbejdsgiverne har særdeles svært ved at skaffe arbejdskraft. Senest har der i medierne været meget omtale af Region Midtjyllands initiativ for at skaffe psykiatere. Gennem syv år har jeg arbejdet med danskundervisning af mere end 50 udenlandske […]
Af Karin Røjkjær
Hvorfor ikke vælge sprogøret?
Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker? Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære […]
Af Karin Røjkjær
Højt sprogligt niveau beskytter patientsikkerhed
Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark.  På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis […]
Af Karin Røjkjær
Udenlandske læger behøver målrettet dansk
Sundhedsministeren mener ikke, at udenlandske læger der ser på røntgenbilleder eller opererer, behøver at lære så meget dansk Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har i nattens radioaviser slået til lyd for en forbedring af de udenlandske lægers danskkundskaber. Det kan kun være et fremskridt. Ministeren mener, at der skal være samme sprogkrav til læger fra EU- […]
Af Karin Røjkjær
Vi er et alternativ til vikarer og overarbejde
TalDansk.nu giver en fast pris for medvirken ved internationale rekrutteringer af speciallæger Lægemanglen i især områder længst væk fra hovedstaden belaster sundhedsvæsnet unødigt. Ofte bliver problemerne på afdelingerne forsøgt løst med vikarer og overarbejde, eller man trækker på ressourcer andre steder i regionen. Det fører så igen til overarbejde  – og ingen af delene bidrager […]
Af Karin Røjkjær
Er det nu rigtigt smart?
Region Nordjylland har i dette forår taget den modige og fornuftige beslutning, at alle udenlandske læger, der er ansat efter 1. august 2019 skal bestå Dansk Prøve 3 (DP3) inden for det første år efter ansættelsen. Men denne beslutning er truffet midt i en virkelighed, der er kendetegnet af idelige besparelser på regionens sygehuse og […]
Af Karin Røjkjær
Skærpede sprogkrav til udenlandske læger
Region Nordjylland tager nu konsekvensen af den kritik, der tidligere på året blev rejst i en serie DR-dokumentarprogrammer om de udenlandske læger. Nu strammer regionen sprogkravene til alle udenlandske læger, der skal arbejde på nordjyske hospitaler. Fra den 1. august skal ikke kun læger fra lande uden for EU bestå en Dansk Prøve 3 – […]
Af Karin Røjkjær
Sprogscreening finder den rigtige kandidat til lægejobbet
En international rekruttering uden en sprogscreening er ofte som at lede efter en nål i en høstak. En sprogscreening vil give et nuanceret overblik over kandidatens evne til at lære dansk, personlighedstræk og adfærdsmønstre – alt i alt et afgørende værktøj i udvælgelsen af den nye medarbejder Udsigten til at en international rekruttering kunne mislykkes […]
Af Karin Røjkjær
Lægers sprogundervisning må og skal opprioriteres
Sprog skal være en del af den internationale rekruttering, når ledige stillinger skal besættes på landets sygehuse Det dansk sundhedsvæsen har i en del år rekrutteret udenlandske læger til ledige stillinger på landets sygehuse. Mange udenlandske læger har været på en eller anden form for korte sprogkurser, inden de er begyndt i deres nye job. […]
Af Karin Røjkjær
Har du forstået det?
Forstår du, hvad jeg siger? spørger den udenlandsk læge. Scenen er taget fra et ‘forskræp’ for en tv-udsendelse om ‘De udenlandske læger’, som DR1 sender mandag – og de følgende to mandage. Den kvindelige udenlandske læge i klippet sidder over for en ældre, mandlig patient, som tydeligvis ikke helt forstår, hvad der foregår. Sproget skal […]
Af Karin Røjkjær
Sprogundervisning af udenlandske læger skal opprioriteres
Hvis patienterne skal opleve større tilfredshed i sundhedsvæsnet, er fokus på sprogligt talent og intensiv, målrettet danskundervisning et absolut must Patienternes dom er klar: Hver fjerde patient forstår ikke deres udenlandske læge. Sproget spænder ben, og patienterne er ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres læge. Det viser en undersøgelse YouGov, en internationalt internet-baseret analyse- og […]
Af Karin Røjkjær
Hvad er sproglig onboarding af højtuddannede udlændinge?
Intensiv 1:1 danskundervisning af højtuddannede udlændinge er vores speciale. Men gennem de to år, TalDansk.nu har arbejdet med sproglig onboarding, har vi også kunnet se, at der skal en del mere til end undervisning i navneord, udsagnsord eller tillægsord. En succesfuld rekruttering og ansættelse kræver ’hele pakken’. Hvis man som virksomhedsleder overvejer at ansætte en […]
Af Karin Røjkjær
Netværk og danskundervisning
At lære dansk er et kæmpestort arbejde for de udlændinge, som får arbejde i Danmark. For den nye medarbejder er alt nyt: sproget, arbejdspladsen og samfundets opbygning. Og på samme tid har den nye dansker ingen hjælp lige ved hånden. Et gammelt og veletableret netværk er efterladt i hjemlandet. Udlændingen kender ingen – som i […]
Af Karin Røjkjær
Sprogundervisning er succesfuld onboarding
Rekruttering kombineret med en intensiv sprogundervisning er vejen til en succesfuld onboarding på danske virksomheder. Dygtige udenlandske medarbejdere er en nødvendighed på det danske arbejdsmarked – især er faglærte og højtuddannede efterspurgte. Mange virksomheder oplever at måtte sende arbejdet ud af landet for at få løst opgaverne. For eksempel vurderer Ingeniørforeningen i Danmark, at flere […]
Af Karin Røjkjær
Danskundervisning for udlændige er nødvendigt…
Så er den der igen… Avisforsiden som – endnu en gang – fortæller, at det går så godt, at det er ved at blive et kæmpeproblem. Men en stor del af svaret på problemet er intensiv danskundervisning til højtuddannede udlændinge, som skal afhjælpe manglen på nøglemedarbejdere. ’…vi er også nødt til med det samme at […]
Af Karin Røjkjær
Typisk dansk – hvad er det? Læs her – TalDansk.nu
TalDansk.nu ApS underviser højtuddannede udlændinge i andet og meget mere end bare at tale, læse, skrive og forstå dansk. En stor og vigtig del af undervisningen handler også om at svare på spørgsmål som: Hvad er typisk dansk – hvad er dansk kultur. Men kan man overhovedet svare på, hvad dansk kultur er – hvad […]
Af Karin Røjkjær
Sprogundervisning skal være i ’pakken’ ved international rekruttering
Mangel på højtuddannet arbejdskraft får danske virksomheder til at sende arbejdet ud af landet. Men al logik tilsiger, at man i stedet burde rekruttere internationalt. Dermed kunne arbejdspladserne blive i Danmark, og arbejdsgiverne kunne hente dygtige udlændinge hertil. Men hvis udlændinge skal vælge et job i Danmark, skal intensiv sprogundervisning tænkes ind allerede i jobopslaget. […]
Af Karin Røjkjær
Gode råd når du skal lære dansk
Når man skal lære et nyt sprog - og i denne sammenhæng dansk - findes der en håndfuld gode råd, som det er værd at huske.
Af Karin Røjkjær
Hvor mange ord skal man kunne?
Hvor mange ord skal en udlænding kunne, før den gennemsnitlige dansker vil mene, at udlændingen taler godt nok dansk?
Af Karin Røjkjær
Kan du bestå Dansk Prøve 3?
Som altid var Læseforståelsens første opgave også i november 2017 virkelig barsk: på 25 minutter skulle kursisten finde og skrive svar på 15 spørgsmål.
Af Karin Røjkjær
Intensiv danskundervisning her og nu lig med fastholdelse
I erhvervskredse tales der meget om besværlighederne med at tiltrække arbejdskraft i de danske yderområder.
Af Karin Røjkjær
Sådan hjælper du som dansker bedst en udenlandsk kollega med at lære dansk
Mange danskere står lidt på bar bund, når de skal kommunikere med en person, som ikke har dansk som modersmål.
Af Karin Røjkjær
Alene og uden det lokale sprog
For en del år siden pakkede jeg mit hjem ned og rejste alene nordpå.
Af Karin Røjkjær
Fire ud af fem har en udenlandsk kollega
På næsten alle arbejdspladser finder man i dag medarbejdere af anden etnisk herkomst.
Af Karin Røjkjær
Danskundervisning er en nødvendighed
Højtuddannede og –specialiserede udenlandske medarbejdere kan løse mange problemer i danske virksomheder.
Af Karin Røjkjær
Vokalerne driller udlændinge, når de skal lære dansk
Hvordan lyder dansk for udlændinge? Har du tænkt over, at mange udlændinge vil mene, at dansk er det sværeste sprog i verden?