Lægers sprogundervisning må og skal opprioriteres

Sprog skal være en del af den internationale rekruttering, når ledige stillinger skal besættes på landets sygehuse

Det dansk sundhedsvæsen har i en del år rekrutteret udenlandske læger til ledige stillinger på landets sygehuse. Mange udenlandske læger har været på en eller anden form for korte sprogkurser, inden de er begyndt i deres nye job. Andre læger er kommet hertil uden nogen sprogundervisning, og de har måttet lære dansk dels på arbejdspladsen og dels ved de kommunale tilbud. Men her sigter undervisningen på et bredt hverdagsdansk og foregår på store hold, hvor sammensætningen er meget bred. For udlændinge med et job foregår undervisningen om aftenen på hold, hvor mødestabiliteten er lav. Det betyder, at meget af undervisningen bliver gentagelse på gentagelse uden de store fremskridt.

Fagligt dansk

For godt to år siden begyndte TalDansk.nu at tilbyde målrettet og fagspecifik undervisning af de internationalt rekrutterede læger, og i dag viser efterspørgslen på undervisningen åbenlyst, at den fagspecifikke danskundervisning er bydende nødvendig, hvis lægerne hurtigt skal være operative i deres nye stillinger.

Det mest iøjnespringende er, at lægerne via den målrettede undervisning har fået et indgående kendskab til fagets sprog og til det sprog, de taler med patienterne. Desuden har dansk kultur også været en vigtig del af undervisningen.

I den optimale rekruttering af udenlandske læger skal danskundervisningen være tænkt ind som en af de allervigtigste dele. Undervisning i både hverdagsdansk og fagligt dansk bør ske hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Netop her er de nye medarbejderne allermest motiverede for at lære deres nye sprog, og denne motivation bør udnyttes maksimalt. I den optimale sprogundervisning ville en ny udenlandsk medarbejder allerede være i stand til at tale et hæderligt dansk efter blot tre måneder, og efter fem til seks måneder ville hun eller han kunne tale så godt som perfekt dansk – med patienter og med kolleger.

‘Dansk skal de da nok få lært’

Udenlandske læger har tidligere været rekrutteret med ekstremt stort fokus på fagligheden, og de sproglige evner og talenter har måske ikke været prioriteret højt. Indstillingen hos de rekrutterende har måske været, at ’dansk skal de da nok få lært’. Men der er en meget stor forskel på, hvor dygtige de enkelte er til at lære dansk. Men allerede i udvælgelsen af den nye medarbejder bør hospitalet, som rekrutterer, også prioritere sproglige talenter. Når fagligheden hos kandidaterne er på plads, vil en sproglig screening kunne være det endelige og afgørende udvælgelseskriterium.

Der er god fornuft – og økonomi – i at vælge den kandidat, som hurtigst og bedst muligt vil kunne lære det danske sprog.

Mindst lige så vigtigt er det at begynde undervisningen hurtigst muligt og med en maksimalt intensiv indsats. Når en udenlandsk læge skal begynde at arbejde i Danmark, kræver det, at de får en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne proces tager typisk tre til fire måneder. Selv om den udenlandske læge formelt set endnu ikke er ansat, er der intet til hinder for at udnytte denne ventetid til en intensiv danskundervisning via Skype. Med den rette medarbejder kan det resultere i, at hun eller han allerede taler et klart og forståeligt dansk ved ankomsten til sin nye arbejdsplads. Det basale sprog er på plads.

’Dansk’ er mange forskellige sprog

Når en udenlandsk læge skal lære dansk, er dansk ikke bare dansk. Der er dels et basalt dansk, som skal forankres og videreudvikles, og dels skal et fagligt sprog læres. Men ikke nok med det: Nok så vigtigt er det, at de udenlandske læger skal lære det sprog, de skal tale med deres patienter. Denne del af sprogundervisningen er nok den vigtigste, og det er måske her, mange hospitalsafdelinger ’hugger en hæl og klipper en tå’ – for bemandingen skal jo gå op. På den måde kommer den nye udenlandske læge på mellemhånd, afdelingen skubber problemerne foran sig, og patienterne er frustrerede over lægens manglende sproglige formåen. Kun meget få – om nogen – lærer dansk ved at ’samle det op’ i løbet af en hæsblæsende hverdag.

Men sprog er også kultur – og det er af afgørende vigtighed, at den udenlandske læge lærer, hvordan man ’gebærder’ sig på den enkelte afdeling, det enkelte hospital, i det danske sundhedsvæsen – og i det samfund. Ligeledes kræver det støtte og hjælp at lære, hvad danskerne mener, når vi bruger vores mange – for dem – meget mærkelige talemåder og udtryk. Det er et meget intensivt arbejde at lære et sprog, og det tager tid.

Sprog er fastholdelse

For de udenlandske læger er undervisningen i dansk ikke bare altafgørende for at komme godt ind på arbejdspladsen. Det danske sprog er altafgørende for at fastholde de udenlandske medarbejdere på deres nye arbejdsplads. Ifølge Dansk Industri bidrager mangelfuld danskundervisning til at udenlandske medarbejdere forlader Danmark igen – allerede efter gennemsnitligt fem år. Afgørende for at blive er, at den udenlandske medarbejder kan finde sig til rette i og vænne sig til den danske kultur. Forskellige undersøgelser viser, at Danmark desværre er et af de lande, der rangerer som mindst attraktivt. Sprog og manglende sprogundervisning er den tredjevigtigste forklaring på, at udlændinge igen forlader Danmark.