Mere af det der ikke virker?

De danske sprogskoler underviser udlændinge i dansk så de lige kan knibe sig igennem en Dansk Prøve 3. Men det er bare ikke det, der er behov for

Hvorfor er det færre end hver tredje udlænding, som modtager undervisning i det officielle danske tilbud? Måske er der tale om et misforhold mellem efterspørgslen og den udbudte vare? Undervisning, som kun honorerer kravene i en afsluttende eksamen, er ikke det tilbud, som højtuddannede udlændinge kan bruge i deres hverdag på for eksempel landets sygehuse.

Meget mere end det officielle tilbud

TalDansk er et lille firma, som er specialiseret i intensiv danskundervisning af udenlandske læger. Jeg begyndte i 2016 efter en meget kort karriere som underviser på en sprogskole. Dels var der – efter diverse politiske indgreb – ikke mulighed for fastansættelse, og dels mente (OG mener) jeg, at jeg kunne tilbyde meget mere end det officielle dansktilbud til udlændinge i Danmark. 

I dag har TalDansk undervist omkring 60 udenlandske læger, og der er for mig at se mange mystiske forhold i sprogundervisning af udlændinge.

Først og fremmest kan jeg ikke forstå, at man fra officiel side kan fastsætte, præcist hvor længe det skal tage at opnå et givent sprogligt niveau. Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. I §4 står der at læse, at danskuddannelsen ‘…har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsansættelse.’ I sprogskolernes virkelighed med taxameterbetaling fra staten betyder det, at en Dansk Prøve 3 kræver to år på skolebænken. 

Dernæst evner jeg ikke rigtigt at begribe, hvordan man – samtidigt – i regionerne kan kræve, at udenlandske læger skal bestå Dansk Prøve 3 inden et (1) års ansættelse. Det regnestykke går bare ikke op.

Cirkusdansk

Så må jeg jo også konkludere, at de kommunale sprogskoler eller de private udbydere, som nogle kommuner har valgt at entrere med, slet ikke har mulighed for at undervise højtuddannede udlændinge og slet ikke specialister med en lægefaglig baggrund. Lægerne skal lære meget mere dansk end ‘bare’ nok til at kunne bestå en Dansk Prøve 3. De skal først og fremmest lære et fundamentalt og generelt dansk, som er stærkt nok til at kunne bære, når de skal lære ‘patientdansk’. ‘Patientdansk’ og ‘lægedansk’ er de to sprog, de i meget høj grad skal anvende i deres daglige kontakt med patienter og kolleger på hospitalet. 

Så når de skal lære et gedigent og korrekt dansk er det ikke udelukkende for at de skal kunne bestå DP3. Det er først og fremmest fordi deres vigtigste redskab i arbejdet med at blive en dygtig og værdifuld medarbejder i det danske sundhedsvæsen er et perfekt dansk sprog.

Hvis man går på kompromis med kvaliteten af danskundervisningen af udenlandske læger er resultatet desværre helt forudsigeligt: En meget, meget stor gruppe af udenlandske læger, som på grund af meget ringe sprogkundskaber forsøger at overleve i deres job med et helt utilstrækkeligt ‘cirkusdansk’.

Magtesløsheden er stor

Endelig tør jeg godt give et forsigtigt bud på, hvorfor kun 31 procent af udlændingene i Danmark runder sprogskolerne. Inden for sundhedsvæsnet er det for mig helt evident, at det tilbud, sprogskolerne kan levere, slet ikke matcher det behov, der er hos sundhedspersonalet. Sundhedspersonalet har ikke i deres daglige arbejde på hospitalerne behov for at kunne beskrive et diagram over for eksempel ‘andelen af danskere med forskellig uddannelsesbaggrund, der i en undersøgelse fra 2017 svarede, at de havde arbejdet hjemmefra inden for de seneste 4 uger’ (Dansk Prøve 3 november-december 2020). 

Magtesløsheden er selvfølgelig stor, for hvad skal man gøre? Mere af det, der åbenlyst ikke virker?

Regionerne har åbenbart ikke andre muligheder for at forsøge at dække for denne skævhed mellem behov og tilbud end at sætte ekstremt høje karakterkrav til en Dansk Prøve 3. 

Jeg har undervist udenlandske læger, som er kommet med meget forskellige erfaringer med det at lære dansk, når jeg har overtaget undervisningen: nogle har været udstyret med et særdeles ringe og fejlbehæftet dansk – enten efter en tur rundt om sprogskolen eller en hurtig runde med ikke-danske lærere hos det rekrutteringsfirma, som har stået for rekrutteringen af kandidaten til jobbet – og endelig har nogle slet ikke været undervist tidligere.

Hvad er ‘at tale dansk’?

Og de sidste er så langt de heldigste – og de letteste at lære dansk, for der er – om jeg så må sige – endnu ikke sket ulykker. Det er nemlig sådan, at et ‘fejlindlært’ dansk er næsten umuligt at rette – fejlene vil hænge fast, og det er særdeles tvivlsomt, om den pågældende nogensinde kommer til at tale andet end et ringe ‘cirkusdansk’.

Det kommer ikke til at tjene nogen til gavn, hvis regeringen skulle overveje at følge de danske sprogskolers opfordring om at alle udlændinge skal lære dansk – på sprogskolerne. Selvfølgelig skal udlændinge tale dansk, men dansk er ikke bare dansk. Det ville være en rigtig god idé at finde ud af, hvad vi mener, når vi så kækt siger, at udlændinge skal lære dansk. For det er vi jo ikke engang i stand til at definere. Hvordan skal udlændingene så kunne honorere vores krav? Og når vi så har fundet ud af, hvad vi mener med at ‘tale dansk’, kunne vi jo passende gå i gang med at virkeliggøre reelle tilbud, som var andet og mere – meget mere – en undervisning i at bestå en prøve, som er omkring 20 år gammel.