Hvorfor ikke vælge sprogøret?

Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker?

Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære dansk, hvorfor lader man så stadig tilfældighederne råde?

Ved international rekruttering af læger til de danske sygehuse er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver autorisation til den udenlandske læger. Med autorisationen godkender styrelsen lægens faglige baggrund, og med autorisationen kan lægen nu formelt ansættes på sygehuset, hvor hun eller han har søgt en stilling.

Hos TalDansk.nu har vi ingen kompetencer i forhold til at vurdere de udenlandske kandidaters faglige baggrund. Men til gengæld er vi rigtigt gode til at spotte de kandidater, der vil blive gode til at tale dansk.

Tilfældigheder spiller en fremtrædende rolle

I den traditionelle rekruttering er det indtrykket, at tilfældighederne oftest har spillet en meget fremtrædende rolle, når det gælder sprogundervisningen af udenlandske læger, der skal arbejde på de danske sygehuse.

Nogle af lægerne har fået undervisning via det rekrutteringsbureau, der har medvirket ved sygehusenes internationale rekruttering. Sprogundervisningen foregår for eksempel i Budapest eller Barcelona, og når lægerne ankommer til Danmark, er deres sproglige niveau svarende til en ‘halv Dansk Prøve 3’.

Andre læger kommer direkte til Danmark – ofte fordi de selv har søgt job på sygehuset. Her er de blevet udstyret med adressen på den lokale sprogskole, som i Danmark står for Danskuddannelserne – og hermed også undervisningen, der fører til en Dansk Prøve 3.

TalDansk.nu en del af ‘pakken’

Nogle få læger er blevet ansat direkte af sygehuset, og her har en aftale om danskundervisning med TalDansk.nu været en del af ‘pakken’. Her har den allerstørste fordel været, at den udenlandske læge endnu ikke har lært noget forkert. Det er næsten umuligt at ændre på en forkert udtale eller ordstilling.

Åbenlyst er den anden store fordel, at den udenlandske læge efter syv måneders undervisning er i stand til at arbejde selvstændigt på sygehuset – og samtidigt klar til at gå op til Dansk Prøve 3.

Undervisningen foregår på afdelingen, hvor den udenlandske læge skal arbejde, og det betyder, at meget af undervisningen kan tage sit udgangspunkt i den hverdag, lægen skal være i. Undervisningen i medicinsk- og patientdansk kan tage sit udgangspunkt i det konkrete speciale, så for eksempel en ortopædkirurg får lært de relevante udtryk.

Karakterkrav

Niveauet på en Dansk Prøve 3 svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på 02. Alt i alt jo ikke et imponerende niveau når man påtænker, at den udenlandske læge både skal kunne indgå i komplicerede samtaler på et meget højt fagligt niveau og tale med patienter og pårørende om meget svære og følsomme emner. 

Ganske vist kræver regionerne i Danmark, hvor de udenlandske læger er ansat, at karaktererne ved Dansk Prøve 3 skal være noget højere – 10 i mundtlig fremstilling, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

Hvis man nu valgte kandidaten med det største sprogøre, ville chance være for at vedkommende kan indfri kravene.

Hvordan vælger man den bedste?

Tidligere har sprogundervisningen ikke været prioriteret særligt højt, men nu ser det ud som om, at sundhedsminister Magnus Heuniche (S) vil have forbedret undervisningen. 

Længe inden der er indgået nogle aftaler om, hvordan man kan stille større krav til de udenlandske læger, kan man befrygte, at man fra regeringens side bare vil gøre noget mere af det, der ikke virker.

I stedet kunne man med fordel prøve at udvide undersøgelserne af de kandidater, som var fagligt velfunderede. Med et enkelt værktøj i hånden kan TalDansk.nu entydigt pege på den kandidat, som bedst og hurtigst vil kunne lære det danske sprog. 

Værktøjet vil også kunne give et meget tydeligt fingerpeg på, hvor hurtigt og hvor godt den udenlandske læge vil kunne falde til i sit nye job og sit nye land – og dermed også for hvor sandsynligt det vil være, om hun eller han kan fastholdes.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder den faglige uddannelse som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.