Derfor lykkes vi

Derfor lykkes vi

Vi bruger flere teknikker i indlæringen af sprog og kultur. Dels tager vi udgangspunkt i den udenlandske læges personprofil, som viser, hvad der driver og motiverer den enkelte til at forfølge mål og opnå resultater.

Dels arbejder vi med personens motivation, som altid er maksimal umiddelbart efter beslutningen om at flytte sig selv og en eventuel familie til Danmark.

Det er især i begyndelsen af et undervisningsforløb, der kan arbejdes med kvantitative mål som korrekthed i udtale, antal gennemgåede sider i lærebøger og rigtighed ved opgaveløsninger.

Længere henne i forløbet vil motivationen være af mere kvalitativ karakter – eksempelvis nuanceret sprogbrug, evne til at udtrykke sig om mere generelle og komplicerede forhold og ikke mindst evnen til at kommunikere korrekt med patienter og kolleger.

Anbefalinger

“Hvis nogen havde fortalt mig, at det er muligt at lære dansk på seks måneder, ville jeg have sagt, at han var skør.

Men det var muligt med hjælp fra Karin og Anne fra TalDansk. Det var et intensivt teamarbejde, og jeg formåede at bestå Dansk Prøve 3 og starte konsultationer med patienter allerede efter seks måneder.

Jeg fik 1:1 sprogundervisning, og det gjorde mine fremskridt med sproget meget større, end de normalt ville have været. Jeg følte, at jeg gennem hele processen havde en ven, der satte sig målet at lære mig dansk på kortest tid – og vigtigst af alt: på en smertefri måde.

Jeg ved fra andre lægekolleger, at processen er mentalt udfordrende, men for mig føltes det aldrig sådan. Jeg vil altid anbefale 1:1 undervisning til de, der vil lære dansk på et højt niveau på den kortest mulige tid.”

– Bianca Mihai

Speciallæge i urologi, Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn, Rumænien

 

“Jeg synes, at der var en spændende oplevelse, og opgaven blev løst rigtig godt.

– Hvordan løste TalDansk opgaven?

Jeg synes, at der var en spændende oplevelse, og opgaven blev løst rigtig godt.

– Hvordan oplevede du forskellen på at lære dansk på sprogskolen og hos TalDansk?

Jeg synes, at den største forskel var intensiteten i at lære at kende elementer af sproget og kulturen på så kort tid. Uden TalDansks hjælp ville hele processen være meget mere langsom og stressende.

– Hvilken forskel gjorde 1:1 undervisningen?

I sammenligning med ‘normal’ sprogskole, hvor der er flere elever, er 1:1 systemet bedre, for vi kan koncentrere os mere om forklaring af svære elementer samt der er tættere samarbejde, når man har brug for flere informationer eller eksempler.”

– Witold Gloksin

Speciallæge i radiologi, Aalborg Universitetshospital Thisted, Polen

 

“Jeg anbefaler helt bestemt TalDansk til alle udenlandske læger, som gerne vil integrere sig hurtigst og bedst muligt.

Når man flytter til et nyt land, mister man sin professionelle identitet, og man skal begynde helt forfra med at bygge den op på et nyt sprog. Det handler også om kulturforskelle, uskrevne regler på arbejdspladsen og kommunikationsfærdigheder, som man skal lære at kende.

Hvis jeg må bidrage med mine erfaringer, så er det klart, at mit samarbejde med TalDansk har, gjort en stor forskel for mig.

1:1 sprogundervisning med Karin Røjkjær, TalDansk, gendannede simpelthen min sikkerhed og selvtillid som læge i det danske sundhedssystem, og det er jeg meget taknemmelig for!

Og sidst men ikke mindst har jeg lært, hvordan kan jeg passe på mig selv som professionel i en travl hverdag i klinikken.

Jeg anbefaler helt bestemt TalDansk til alle udenlandske læger, som gerne vil integrere sig hurtigst og bedst muligt.”

– Jelena Pavlovic Nad

Læge, Regionshospital Nordjylland, Serbien

 

“Desværre var det kun i en kort periode, jeg samarbejdede med TalDansk, men det havde afgørende effekt på min sproglige og sociale integration i Danmark.

Måske var deres opgave kun at styrke mit danske sprog til et niveau, som er godt nok til hverdages arbejdet. Jeg synes, at ‘en til en’-undervisningen og en utrolig fleksibilitet gjorde, at TalDansk kunne løse opgaven perfekt, og det gav meget mere: en indsigt i dansk kultur (litteratur, film og nutidsmusik, samt mad og politik) og mentalitet.

‘En til en’-metoden gav perfekt mulighed for, at undervisningen fulgte mit eget tempo, som var meget uregelmæssig pga. arbejdet, især når jeg havde haft vagt. Således kunne vi gå tilbage til de sprogbaserede ting, som blev uklare, eller vi kunne fokusere på de ting, som pludseligt blev aktuelle – fx i forbindelse med arbejdet.

Desuden kunne det specielt fortrolige miljø udvikle sig, så det gav grundlag for at jeg diskuterede problemer om min egen eller familiens integration. Jeg er sikker på, at det ville have været fuldstændigt umuligt i en almindelig sprogskole.

Fleksibiliteten er også en kæmpestor fordel ved TalDansk. Da min lærer tilbragte omkring 5-6 timer sammen med mig i vagten, hvor hun kom med overalt, kunne hun se, hvad jeg havde rigtigt brug for, og hvad mine mangler var i kommunikationen med kollegaer.

Alt i alt føler jeg mig rigtig heldig, at jeg har mødt TalDansk.”

– Balazs Borsiczky

Speciallæge i ortopædkirurgi, Aalborg Universitetshopital Thisted, Ungarn

 

“Jeg var meget glad for at have en sproglærer med på arbejde på sygehuset, og hun har samtidigt haft en mentorfunktion til næsten alt her i Danmark.

TalDansk giver en faglig og målrettet undervisning i dansk sprog med supplerende elementer af coaching med henblik på dansk hverdagsliv, kultur, og på det faglige område. TalDansk underviser læger, men de kan sagtens arbejde med andre højtuddannede fagpersoner.

Jeg var meget glad for at have en sproglærer med på arbejde på sygehuset, og hun har samtidigt haft en mentorfunktion til næsten alt her i Danmark. Jeg havde ikke kunnet drømme om noget sådant, da jeg boede i Letland.

Efter min opfattelse, skal undervisningen være meget intensiv og fagorienteret. Jeg var så heldig at få de betingelser med TalDansk, og jeg vil gerne dele min erfaring, som gav mig den nøgle, der åbner døre her i Danmark.

TalDansks lærere har en meget bredere opfattelse og en helt særlig tilgang til undervisning i dansk sprog end sproglærere fra almindelige sprogskoler. Jeg synes, at TalDansk er bedst for højtuddannede og motiverede personer, der har fået stillinger i offentlige eller private erhvervsvirksomheder.

Jeg er overbevist om, at en sådan tilgang til sprogundervisning giver det største udbytte i forhold til højtuddannede personer, og får dem i gang på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.”

Jurijs Krupnovs

Speciallæge i kirurgi, Aalborg Universitetshospital Thisted, Letland

 

“Taldansk løftede opgaven yderst professionelt, målrettet den enkelte og med stor diskretion

I forbindelse med jobstart for en serbisk lægekollega opstod et umiddelbart behov for specialiseret danskundervisning målrettet arbejdsopgaverne og –forholdene her i Akutafdelingen.

Vi fik anbefalet TalDansk og Karin Røjkjær og fik hurtigt arrangeret et møde med hende. Hun lagde en god plan efter afdækning af behovet, hvilket både indebar regelret undervisning og ligeledes supervision live under arbejde i Akutafdelingen med hurtige og mærkbare resultater.

Taldansk løftede opgaven yderst professionelt, målrettet den enkelte og med stor diskretion.”

– Mette Marie Berg-Haugen

Afdelingslæge, Uddannelsesansvarlig speciallæge, Regionshospital Nordjylland

Vi underviser over hele Danmark