Danskundervisning for udlændige er nødvendigt…
Så er den der igen… Avisforsiden som – endnu en gang – fortæller, at det går så godt, at det er ved at blive et kæmpeproblem. Men en stor del af svaret på problemet er intensiv danskundervisning til højtuddannede udlændinge, som skal afhjælpe manglen på nøglemedarbejdere.
’…vi er også nødt til med det samme at gøre det nemmere for virksomhederne at få fat i den kvalificerede udenlandske arbejdskraft,’ siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i dagens udgave af Børsen. Endnu en gang er anledningen, at det danske erhvervsliv gør det så godt, at de konstant mangler højtuddannede medarbejdere som ingeniører eller it-specialister. En ud af 10 virksomheder må sige nej tak til ordrer. Manglen på især faglært arbejdskraft og højtuddannede nøglemedarbejdere må være næsten ubærlig, når alt tyder på at virksomhederne efter alt at dømme let ville kunne øge deres omsætning med op mod 20 procent.
Lige nu har vi hos TalDansk.nu masser at lave med at undervise især udenlandske læger i at tale et dansk, der er så godt, at patienterne i det danske sundhedsvæsen kan blive behandlet af nogle at de dygtigste speciallæger. De udenlandske læger vil nemlig gerne Danmark, og det er svært at forestille sig, at det samme ikke skulle gøre sig gældende i andre faggrupper. Men det er en absolut nødvendighed, at de danske arbejdsgivere tænker sprogundervisningen ind som en af de allervigtigste parametre i rekrutteringen. Måske tænker nogen, at det bliver rasende dyrt at tilbyde en ingeniør eller it-specialist intensiv 1:1 undervisning, men for en tidsmæssig investering på tre måneder og en udgift på omkring 250.000 kroner har man en medarbejder, som taler ’hverdagsdansk’ på et meget højt niveau.
Lige nu stiger beskæftigelsen i Danmark meget hurtigere end både regeringen og de økonomiske vismænd har kunnet forudse. Beskæftigelsesministeren forudser, at opsvinget pludselig stopper på grund af den manglende arbejdskraft. Måske er det derfor regeringen arbejder på et udkast til, hvordan international rekruttering kan gøres lettere for erhvervslivet. Så gælder det for de danske arbejdsgivere om at stå parat med jobopslag med tilbud om danskundervisning og et job på en arbejdsplads på et enestående arbejdsmarked. For intensiv danskundervisning af højtuddannede udlændinge er en stor del af løsningen på problemerne på arbejdsmarkedet.