Welcome to Denmark

Danish hospitals and a number of other private companies are in dire need of highly educated employees from abroad. In the hospitals it is vital that you as a doctor can speak fluent Danish and communicate perfectly with the patients.

It is also important for other types of companies that you as a highly qualified specialist can communicate flawlessly in Danish with colleagues and collaborators. Even in companies where the business language is e.g. English. Not least, it’s important for you that you can speak Danish well – the sooner the better.

International studies show that the more a foreign worker is familiar with the local language, the greater the likelihood is that he or she will be happy to live in his or her new country and would like to stay in the workplace. The Danish language is the key to success for both you as a highly educated foreigner in Denmark, for your family’s well-being and for your Danish workplace.

TalDansk.nu is highly intensive 1:1 Danish teaching organized in accordance with the European CEFR scale, where we certify your level. You will learn a well-functioning and correct Danish in only six months. Teaching takes place at your workplace and takes up an agreed part of your working hours. The tuition is paid by the workplace as part of your employment contract.

Sprogundervisning af udenlandske læger skal opprioriteres

Af Karin Røjkjær

Hvis patienterne skal opleve større tilfredshed i sundhedsvæsnet, er fokus på sprogligt talent og intensiv, målrettet danskundervisning et absolut must

Patienternes dom er klar: Hver fjerde patient forstår ikke deres udenlandske læge. Sproget spænder ben, og patienterne er ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres læge. Det viser en undersøgelse YouGov, en internationalt internet-baseret analyse- og konsulentorganisation, og dagbladet B.T. har lavet. De har spurgt over 1.000 danskere om deres tilfredshed med det danske sundhedsvæsen – og herunder også om deres tilfredshed med de udenlandske lægers evne til at tale og forstå dansk.

I korte træk viser undersøgelsen, at 25 procent af de adspurgte var ’meget utilfredse’ eller ’utilfredse’ med udenlandske lægers evne til at tale dansk. 31 procent var ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’, mens 30 procent svarede ’ved ikke’.

Hvis man sammenholder antallet af utilfredse borgere med, at 90 procent af alle danskere i løbet af et år er i kontakt med sundhedsvæsnet, er denne utilfredshed et reelt problem. Med 70 millioner henvendelser til sundhedsvæsnet, er det klart, at sproget er et alvorligt problem, når det gælder patienternes sikkerhed.

Fokus på sprog er nødvendigt

Udenlandske læger har tidligere været rekrutteret med ekstremt stort fokus på fagligheden, og de sproglige evner og talenter har ikke været prioriteret højt. Måske har indstillingen hos de rekrutterende været, at ’dansk skal de da nok få lært’. Men der er en meget stor forskel på, hvor dygtig de enkelte er til at lære dansk. Men allerede i udvælgelsen af den nye medarbejder bør hospitalet, som rekrutterer, også prioritere sproglige talenter. Når fagligheden hos kandidaterne er på plads, vil en sproglig screening kunne være det endelige og afgørende udvælgelseskriterie.

Mindst lige så vigtigt er det at begynde undervisningen hurtigst muligt og med en maksimalt intensiv indsats. Når en udenlandsk læge skal begynde at arbejde i Danmark, kræver det, at de får en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne proces tager typisk tre til fire måneder. Selv om den udenlandske læge formelt set endnu ikke er ansat, er der intet til hinder for at udnytte denne ventetid til en intensiv danskundervisning via Skype. Med den rette medarbejder kan det resultere i, at hun eller han allerede taler et klart og forståeligt dansk ved ankomsten til sin nye arbejdsplads. Det basale sprog er på plads.

’Dansk’ er mange forskellige sprog

Den udenlandske læges møde med det danske sundhedsvæsen bør understøttes af en intensiv sproglig indsats. Der er dels et basalt dansk, som skal forankres og videreudvikles, og dels skal et fagligt sprog læres. Men ikke nok med det: Nok så vigtigt er det, at de udenlandske læger skal lære det sprog, de skal tale med deres patienter. Denne del af sprogundervisningen er nok den vigtigst, og det er nok her, mange hospitalsafdelinger ’hugger en hæl og klipper en tå’ – for bemandingen skal jo gå op. På den måde kommer den nye udenlandske læge på mellemhånd, afdelingen skubber problemerne foran sig, og patienterne er frustrerede over lægens manglende sproglige formåen. Kun meget få – om nogen – lærer dansk ved at ’samle det op’ i løbet af en hæsblæsende hverdag.

Men sprog er også kultur – og det er af afgørende vigtighed, at den udenlandske læge lærer, hvordan man ’gebærder’ sig på den enkelte afdeling, det enkelte hospital, i det danske sundhedsvæsen – og i det samfund. Ligeledes kræver det støtte og hjælp at lære, hvad danskerne mener, når vi bruger vores mange – for dem – meget mærkelige talemåder og udtryk. Det er et meget intensivt arbejde at lære et sprog, og det tager tid.

Den danske lægemangel kan ikke afhjælpes ved at rekruttere en skare udenlandske læger, og give dem et yderst nødtørftigt kendskab til dansk. Det eneste resultat af det vil blive læger som går rundt og taler ’cirkusdansk’ med kolleger og patienter.

Hvorfor ikke vælge sprogøret?
14. januar 2020

Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker? Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære […]

Højt sprogligt niveau beskytter patientsikkerhed
09. januar 2020

Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark.  På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis […]

Se alle indlæg