Welcome to Denmark

Danish hospitals and a number of other private companies are in dire need of highly educated employees from abroad. In the hospitals it is vital that you as a doctor can speak fluent Danish and communicate perfectly with the patients.

It is also important for other types of companies that you as a highly qualified specialist can communicate flawlessly in Danish with colleagues and collaborators. Even in companies where the business language is e.g. English. Not least, it’s important for you that you can speak Danish well – the sooner the better.

International studies show that the more a foreign worker is familiar with the local language, the greater the likelihood is that he or she will be happy to live in his or her new country and would like to stay in the workplace. The Danish language is the key to success for both you as a highly educated foreigner in Denmark, for your family’s well-being and for your Danish workplace.

TalDansk.nu is highly intensive 1:1 Danish teaching organized in accordance with the European CEFR scale, where we certify your level. You will learn a well-functioning and correct Danish in only six months. Teaching takes place at your workplace and takes up an agreed part of your working hours. The tuition is paid by the workplace as part of your employment contract.

Udenlandske læger behøver målrettet dansk

Af Karin Røjkjær

Sundhedsministeren mener ikke, at udenlandske læger der ser på røntgenbilleder eller opererer, behøver at lære så meget dansk

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har i nattens radioaviser slået til lyd for en forbedring af de udenlandske lægers danskkundskaber. Det kan kun være et fremskridt. Ministeren mener, at der skal være samme sprogkrav til læger fra EU- og ikke-EU-lande. Det vil bestemt være et fremskridt for alle. Men ministeren mener, at nogle udenlandske læger kan klare sig med mindre danskkundskaber end andre, hvis de for eksempel kigger på scanningsresultater eller opererer. Det kan kun være en rigtig skidt idé. Det handler ikke om lidt eller meget danskundervisning – det handler om at målrette undervisningen.

Intet fokus på sprogtalent

Mange udenlandske læger bliver rekrutteret til speciallægestillinger i Danmark med meget stort fokus på deres faglige baggrund. Selvfølgelig må der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt udenlandske speciallæger har de nødvendige faglige kvalifikationer. 

Desværre har der ikke været tradition for at se på, om de læger der skal arbejde på de danske sygehuse, overhovedet ville kunne lære dansk sprog eller falde til i en ny kultur – både arbejdsmæssigt og i det omgivende samfund.

Danskundervisningen er for mange af de udenlandske læger, som i dag er ansat i det danske sundhedsvæsen, sket på tilfældige hold i syd- og østeuropæiske hovedstæder. Undervisningen har været helt uden relation til den arbejdsplads, de flere måneder senere har skullet arbejde på.

Den ensidige fokus på faglighed har utvivlsomt betydet, at der er blevet ansat udenlandske læger, som kun med allerstørste besvær har kæmpet sig til minimale danskkundskaber.

Bedre end deres rygte

Der er ingen tvivl om, at de allerfleste udenlandske læger er langt bedre end deres rygte, som er blevet grundigt mistænkeliggjort. Det er blandt andet sket i tre DR-dokumentarer, som blev sendt i februar 2019. Men som i så mange andre tilfælde kan man bevise ‘alt’ med et eksempel, og der er ikke tvivl om, at der har været tilfælde, hvor ‘importen’ af udenlandske læger langt fra har været professionel nok.

Der er set eksempler på, at afdelinger har manglet en medarbejder og derfor i al hast har ansat en læge fra et EU-land. De nuværende sprogkrav til udenlandske læger gælder kun for læger, som kommer fra ikke-EU-lande. 

En del EU-læger har oplevet i al hast at blive udstyret med adressen til den lokale sprogskole, hvor et par ugentlige timers undervisning har skullet gøre det ud for grundlaget for kommunikation med patienter og kolleger. 

For mange læger har mangelfuld sprogundervisning og deraf følgende dårlige danskkundskaber resulteret i generel utilfredshed, og for en del er utilfredsheden endt med afleveringen af en opsigelse og returnering til hjemlandet.

Dansk er ikke bare dansk

Sprogundervisning af udenlandske læger må og skal opprioriteres som en nødvendig investering i en fremtidig kompetent medarbejder på sygehuset. Samtidigt er det nødvendigt at forstå, at dansk ikke bare er dansk. Det er også nødvendigt at forstå, at højtuddannede og dybt begavede mennesker skal lære meget intensivt. Derfor vil de fleste lære meget hurtigere ved intensiv 1:1 undervisning, hvor de ikke skal sidde og vente på andre kursister på et hold. 

De udenlandske læger har først og fremmest brug for hurtigst muligt at lære et grundlæggende dansk med stort kendskab til grammatik og strukturer i sproget. Dette grundlæggende dansk skal læres hurtigst muligt, fordi lægens motivation for at tilegne sig sproget er allerstørst lige efter beslutningen om at skulle arbejde i Danmark.

1:1 undervisning

Det tager typisk tre til fire måneder for en udenlandsk læge at opnå dansk autorisation, og denne tid kan udnyttes til at få lært det grundlæggende dansk via Skype-undervisning. Når lægen så ankommer til Danmark, fortsætter den intensive 1:1 danskundervisning i endnu tre til fire måneder på afdelingen.

Men nu skal lægen også til at lære ‘lægedansk’. Det er det dansk, som læger og sundhedspersonale taler indbyrdes. Mange danske fagudtryk og faglige vendinger skal hurtigt ind på rygraden for at kunne fungere og føle sig som en ligeværdig kollega i afdelingen. Denne undervisning tager udgangspunkt i afdelingens og specialets ‘lægedansk’. På den måde bliver sprogundervisningen målrettet til den enkelte læges behov.

Når lægen er blevet så sprogligt sikker, at hun eller han kan se de første patienter, skal vedkommende også lære at tale ‘patient-dansk’, så hun eller han kan tale med og forstå patienterne, når de kommer i ambulatoriet, akutmodtagelsen, til operationer eller behandlinger.

Alle skal kunne kommunikere

Sundhedsminister Magnus Heunicke giver i et interview med Radioavisen udtryk for, at læger der ser på skanninger eller som opererer ikke behøver så store danskkundskaber. Men alle de udenlandske læger har behov for en grundig undervisning i dansk for at kunne kommunikere med kolleger og patienter.

Det handler slet ikke om ‘mængden’ af danskundervisning. Det handler om at målrette undervisningen i medicinsk dansk og patient-dansk til det speciale, den pågældende udenlandske læge har.

Det er nok kun speciallæger i radiologi (røntgenlæger), der kan ‘slippe’ en anelse lettere, fordi de ikke har direkte patientkontakt. Til gengæld er det uhyre vigtigt for deres kolleger på andre af sygehusets afdelinger, at de kan udtrykke sig klart, præcist og med meget store nuancer, når de skal formidle, hvad røntgenbilleder eller skanninger har vist.

Kirurgiske læger opererer ganske vist bedøvede patienter, men de skal inden operationen kunne tale med patienten for at afgøre om hun eller han kan have glæde af en operation. Efter operationen skal lægen kunne tale med patienten for at fortælle om indgrebet, og hvordan det videre forløb skal være.

Som om det ikke var nok for den udenlandske læge at skulle lære tre forskellige slags dansk, skal hun eller han også lære den danske kultur at kende. Det gælder både den kultur, der er på arbejdspladsen, og den danske kultur. 

Hele denne proces kan kun drives frem til succes, hvis man effektivt udnytter den udenlandske læges motivation. Umiddelbart efter beslutningen om at flytte til Danmark er motivationen tårnhøj, men oplever lægen ikke store sproglige fremskridt meget hurtigt, falder motivationen katastrofalt.

Gode råd

I stedet for at lade tilfældigheden råde, kunne man udvælge fagligt egnede kandidater til stillingen på sygehuset, og derefter undersøge hvem af kandidaterne, der bedst og hurtigst vil kunne lære dansk. Samtidigt ville det også give solid mening, at man også undersøgte, om kandidaterne vil kunne blive gode til at kommunikere med både patienter og kolleger. 

Mange udenlandske læger kommer nemlig fra en faglig kultur, hvor kommunikationen ofte følger meget snævre kommandoveje uden mulighed for de store diskussioner. 

Endelig ville en personlighedsprofil også kunne afsløre, om kandidaten er udstyret med de sociale kompetencer og den robusthed, nysgerrighed og motivation, der skal til for at det kan forventes, at vedkommende også er ansat om for eksempel fem år.

Dernæst må sygehusene opruste, når det gælder sprogundervisningen. Patientsikkerheden bliver simpelthen bragt i fare, hvis man lader tilfældet råde i noget så vigtigt som kommunikationen.

Dyrt og tåbeligt

Alt i alt er det både dyrt og tåbeligt at lade tilfældet råde, når det kan lade sig gøre at undervise en læge, så han eller hun efter syv måneder er klar til at klare sig sprogligt i sit job – og samtidigt vil kunne være i stand til at bestå Dansk Prøve 3. Men det kræver, at man ser danskundervisningen som en nødvendig investering, som på lidt længere sigt kommer til at betale sig selv igen mange gange.

Hele processen skal synliggøres, og det er nødvendigt at involvere den nye medarbejders kolleger i projektet. Kollegerne skal klædes på til at kunne hjælpe den nye kollega – ikke ved at fungere som tolk, men netop ved at understøtte læringen af sprog og kultur. Derfor skal de uddannes til at kunne hjælpe med den sproglige onboarding i afdelingen. På den måde kan de være med til at sikre patientsikkerheden og trygheden blandt kollegerne. 

Dermed kommer de også til at understøtte det bedst mulige afkast af investeringen i den udenlandske medarbejder 

Hvorfor ikke vælge sprogøret?
14. januar 2020

Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker? Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære […]

Højt sprogligt niveau beskytter patientsikkerhed
09. januar 2020

Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark.  På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis […]

Se alle indlæg