Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker?

Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære dansk, hvorfor lader man så stadig tilfældighederne råde?

Ved international rekruttering af læger til de danske sygehuse er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver autorisation til den udenlandske læger. Med autorisationen godkender styrelsen lægens faglige baggrund, og med autorisationen kan lægen nu formelt ansættes på sygehuset, hvor hun eller han har søgt en stilling.

Hos TalDansk.nu har vi ingen kompetencer i forhold til at vurdere de udenlandske kandidaters faglige baggrund. Men til gengæld er vi rigtigt gode til at spotte de kandidater, der vil blive gode til at tale dansk.

Tilfældigheder spiller en fremtrædende rolle

I den traditionelle rekruttering er det indtrykket, at tilfældighederne oftest har spillet en meget fremtrædende rolle, når det gælder sprogundervisningen af udenlandske læger, der skal arbejde på de danske sygehuse.

Nogle af lægerne har fået undervisning via det rekrutteringsbureau, der har medvirket ved sygehusenes internationale rekruttering. Sprogundervisningen foregår for eksempel i Budapest eller Barcelona, og når lægerne ankommer til Danmark, er deres sproglige niveau svarende til en ‘halv Dansk Prøve 3’.

Andre læger kommer direkte til Danmark – ofte fordi de selv har søgt job på sygehuset. Her er de blevet udstyret med adressen på den lokale sprogskole, som i Danmark står for Danskuddannelserne – og hermed også undervisningen, der fører til en Dansk Prøve 3.

TalDansk.nu en del af ‘pakken’

Nogle få læger er blevet ansat direkte af sygehuset, og her har en aftale om danskundervisning med TalDansk.nu været en del af ‘pakken’. Her har den allerstørste fordel været, at den udenlandske læge endnu ikke har lært noget forkert. Det er næsten umuligt at ændre på en forkert udtale eller ordstilling.

Åbenlyst er den anden store fordel, at den udenlandske læge efter syv måneders undervisning er i stand til at arbejde selvstændigt på sygehuset – og samtidigt klar til at gå op til Dansk Prøve 3.

Undervisningen foregår på afdelingen, hvor den udenlandske læge skal arbejde, og det betyder, at meget af undervisningen kan tage sit udgangspunkt i den hverdag, lægen skal være i. Undervisningen i medicinsk- og patientdansk kan tage sit udgangspunkt i det konkrete speciale, så for eksempel en ortopædkirurg får lært de relevante udtryk.

Karakterkrav

Niveauet på en Dansk Prøve 3 svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på 02. Alt i alt jo ikke et imponerende niveau når man påtænker, at den udenlandske læge både skal kunne indgå i komplicerede samtaler på et meget højt fagligt niveau og tale med patienter og pårørende om meget svære og følsomme emner. 

Ganske vist kræver regionerne i Danmark, hvor de udenlandske læger er ansat, at karaktererne ved Dansk Prøve 3 skal være noget højere – 10 i mundtlig fremstilling, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

Hvis man nu valgte kandidaten med det største sprogøre, ville chance være for at vedkommende kan indfri kravene.

Hvordan vælger man den bedste?

Tidligere har sprogundervisningen ikke været prioriteret særligt højt, men nu ser det ud som om, at sundhedsminister Magnus Heuniche (S) vil have forbedret undervisningen. 

Længe inden der er indgået nogle aftaler om, hvordan man kan stille større krav til de udenlandske læger, kan man befrygte, at man fra regeringens side bare vil gøre noget mere af det, der ikke virker.

I stedet kunne man med fordel prøve at udvide undersøgelserne af de kandidater, som var fagligt velfunderede. Med et enkelt værktøj i hånden kan TalDansk.nu entydigt pege på den kandidat, som bedst og hurtigst vil kunne lære det danske sprog. 

Værktøjet vil også kunne give et meget tydeligt fingerpeg på, hvor hurtigt og hvor godt den udenlandske læge vil kunne falde til i sit nye job og sit nye land – og dermed også for hvor sandsynligt det vil være, om hun eller han kan fastholdes.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder den faglige uddannelse som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.

Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark. 

På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis de skal opleve sig selv som en succes på sygehusene og i Danmark.

Men hvordan kan man så få gjort både patienter og læger trygge og garanteret patientsikkerheden? 

Meget tyder på, at der skal en grundig opkvalificering og professionalisering af sprogundervisningen til. Endnu mere tyder på, at kravet om at kunne bestå en prøve, hvor niveauet svarer til en afgangsprøve fra folkeskolen ikke alene er nok, hvis man som udlænding skal arbejde som læge i Danmark.

Et højt, ordentligt og praktisk baseret sprogligt fundament kan med meget stor sikkerhed forebygge og fjerne de værste trusler mod patientsikkerheden.

Tilfældig blanding af lidt af hvert

Generelt er sprogundervisning for langt de fleste mennesker noget, der foregik i grundskolen for en hel del år siden. Når børn lærer sprog, sker det intuitivt og uden store overvejelser. 

Men når voksne skal lære sprog, sker det med viljens og intellektets kraft, og mange er nødt til at lære sproget som udenadslære, strukturer og regler. For en udlænding på 35 år eller mere er det at lære dansk en meget stor intellektuel udfordring.

Men sprogundervisningen er en nødvendig og lang vej til succes for de udenlandske læger i Danmark. Desværre har sprogundervisningen af de udenlandske læger været en noget tilfældig blanding af lidt af hvert.

Som vi plejer

Gennem godt tre år har TalDansk.nu undervist omkring 30 udenlandske læger i intensive og individuelle forløb af kortere eller længere tid. De udenlandske læger har været igennem meget forskellige typer af danskundervisning. En stor del af de læger, vi har undervist, er kommet til Danmark på baggrund af en international rekruttering gennem et rekrutteringsbureau. 

Bureauernes danskundervisning foregår typisk på hold med fem, seks eller flere læger, som samles i for eksempel Barcelona eller Budapest i nogle måneder for at lære dansk. Efterfølgende har TalDansk.nu i flere tilfælde efterfølgende hjulpet disse læger med korte og intensive forløb i både hverdagsdansk, patientdansk og lægedansk.

Mange sygehusafdelinger vælger ofte rekrutteringsbureauernes løsning, fordi afdelingsledelsen ikke nødvendigvis selv har den store erfaring med rekruttering, og fordi det er nemmest at udlicitere opgaven. Når man så har brugt denne løsning nogle gange, træder den – dårlige – vane til: Vi gør som vi plejer.

På aftenskole efter dagens arbejde

Andre af de læger, vi har undervist, har på eget initiativ søgt arbejde i Danmark. Ofte er de blevet udstyret med en adresse på den lokale sprogskole, hvor de så har fået nogle få timers danskundervisning om aftenen efter dagens arbejde på afdelingen.

De udenlandske læger har det generelt meget svært med dette tilbud om danskundervisning, fordi det opleves som sporadisk og med et alt for langstrakt forløb. Også her har TalDansk.nu ofte blevet bedt om at supplere og erstatte sprogskolens undervisning med ‘sundhedsdansk’ – og for en stor dels vedkommende også supplement i forhold til Dansk Prøve 3.

Endelig har en lille gruppe af læger på eget initiativ søgt arbejde på et sygehus, og som en del af ansættelsen er der blevet aftalt et grundigt forløb med målrettet og intensiv danskundervisning, hvor fokus har været både på det generelle danske sprog, grammatik, sundhedsdansk – og klargøringen til Dansk Prøve 3.

Udvidet cirkusdansk

Fællesnævneren for alle læger, der tager en beslutning om at rykke sig selv og en eventuel familie op fra hjemlandet for at flytte til og leve i et helt nyt land, er nysgerrighed, forventning og motivation.

Netop motivationen er nøglen til at danskundervisningen kan lykkes. Jo længere tid der går fra, at der er indgået en aftale mellem sygehuset og en udenlandsk læge, til hun eller han begynder at få en oplevelse af at kunne klare sig – jo dårligere bliver resultatet. 

Lige efter den udenlandske læges beslutning om at flytte til Danmark er motivationen for at lære dansk tårnhøj – og det er de sproglige ambitioner også.

Desværre har vi efterhånden mange gange set, at den udenlandske læge er rekrutteret for at ‘lappe et hul’ i bemandingen på afdelingen. Det betyder, at hendes eller hans arbejdskraft er afgørende for at få hverdagen på afdelingen til at gå op. 

Jo mere arbejdskraften behøves her og nu – jo mindre bliver sprogundervisningen prioriteret. Resultatet kan blive udenlandske læger, som må klare sig med ‘udvidet cirkus-dansk’. Patientsikkerheden ville kunne komme i fare, hvis det ikke var for dygtige kolleger – sygeplejersker og andre læger – som med stor hjælpsomhed får hverdagen til at fungere.

Professionalisme i sproguddannelsen

I stedet kan man med stor fordel fra sygehusets side gøre lægen klart, at der ikke bliver mulighed for at praktisere sit fag, før det sproglige er på plads. Jeg har endnu ikke mødt en udenlandsk læge, som ikke – billedligt talt – står på det yderste af tæerne for at komme i gang med at være læge på afdelingen og se patienter.

I fortrolighed har flere udenlandske læger, som vi ikke har undervist, givet udtryk for, at deres forventninger om sprogundervisning var væsentligt højere end de tilbud, som de fik ved ankomsten til afdelingen. 

Hvis sprogundervisningen af udenlandske læger skal give sikkerhed og tryghed – både for patienterne og lægen selv – skal tilfældigheder afløses af en professionel, gedigen og konkret sproglig uddannelse af udenlandske læger.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder uddannelsen som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.