Som altid var Læseforståelsens første opgave også i november 2017 virkelig barsk: på 25 minutter skulle kursisten finde og skrive svar på 15 spørgsmål til en – til lejligheden fremstillet – brochure på 12 sider om zoologiske haver i Danmark. Spørgsmålene var for eksempel: ’Hvorfor anbefaler man folk at have praktiske lukkede sko på, når de er med til at fodre pingviner?’ – og på gennemsnitligt 100 sekunder skulle svaret findes og skrives korrekt: (Der er meget) ujævnt…

Eller: ’Ali S. synes, at det er en stor fordel, at man får lejlighed til at komme tættere på dyrene i en lille zoo som Aalborg Zoo, men hvad synes han ikke er en fordel ved en lille zoo?’ (Spørg lige dig selv, hvor længe det tog dig at læse og forstå dette spørgsmål…). Svaret skulle findes i en kompakt tekst, og der skulle i besvarelsen skrives: (Generelt er der) ikke så mange forskellige dyrearter (som i en stor zoo). Jeg kan godt forstå, hvis kursisterne bliver stressede, når de efter 20 minutter får at vide, at der nu er fem minutter tilbage – og de måske stadig mangler at svare på seks spørgsmål…

Til den anden del – Læseforståelse 2 – er der afsat 65 minutter. Her får kursisten et teksthæfte med tre tekster, hvor der skal læses meget tæt i teksten for at svare på syv spørgsmål. De tre svarmuligheder er formuleret, så man ikke bare skal kunne forstå tekstens ord, men også kunne ’oversætte’ dem til en anden formulering med samme betydning. Man kunne næsten fristes til at få mistanke om, at formuleringerne er lavet for at få flest mulige ’i gyngen’.

Den sidste del af læseforståelsen var i november 2017 en tekst med overskriften ’Danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet’. Her skulle kursisten finde det rigtige ord at sætte ind otte forskellige steder i teksten. Men skulle det for eksempel være ’trods det at’, især når’, uanset om’ eller ’undtagen hvis’…?

Pyha, nu er det tid til et par minutters pause, inden den skriftlige opgave.

Skriftlig opgave – første mulighed

Til den skriftlige opgave er der afsat to en halv time, og for mange er det lang tid. Men når kursisten skal nå at ’spidsformulere’ sig i to forskellige opgaver, er tiden ikke lang. Den første opgave er defineret som en e-mail.

Man får en givet situation: ’Du har fået en e-mail fra din danske ven Jacob, som er nyuddannet grafisk designer. Han arbejder i øjeblikket på fuld tid som kasseassistent i et supermarked, men han har lige fået tilbudt en ulønnet praktiskplads på et reklamebureau.’ Herefter følger et uddrag af denne mail med fire understregede passager.

Opgaven lyder: Skriv et svar til din ven *Tak for mailen *Kom ind på de understregede dele i mailen *Foreslå at I mødes og snakker videre om Jacobs jobsituation.

En vigtig pointe med denne del af den skriftlige opgave er, at besvarelsen aldrig kan trække den samlede skriftlige karakter op – kun ned! Derfor gælder det for kursisterne om at ramme præcis det niveau, som er højt nok til, at mailen ikke gør karakteren lavere, men heller ikke bruge for meget tid og energi, så opgaven bliver ’for god’.

Den vigtigste del af den skriftlige prøve består af to opgaver, hvor kursisten skal vælge en af de to. I november 2017 var mulighederne: A. Cigaretter og alkohol. To diagrammer – et for salg af cigaretter og et for salg af alkohol – ledsages af denne opgave: *Beskriv kort hovedtrækkene i de to diagrammer *Fortæl, hvilke årsager der kan være til den udvikling, der vises *Vurdér i hvor høj grad det er statens ansvar at få folk til at ryge og drikke mindre, fx ved hjælp af kampagner, forbud, eller afgifter på cigaretter og alkohol. Du skal skrive minimum 200 ord.

For at give en fornemmelse af, hvor meget 200 ord er, er dette afsnit om den skriftlige opgave – første mulighed på lige knap 300 ord.

Den anden mulighed

Den anden mulige opgave er med overskriften Lønforskelle i Danmark. I en boks præsenteres seks forskellige synspunkter omkring forskelle mellem højt- og lavtlønnede i Danmark. Opgaven er formuleret: *Fortæl kort om lønforskelle mellem forskellige faggrupper, du kender til *Kommentér et eller to af synspunkterne fra listen *Vurdér fordele og ulemper ved et samfund, hvor der ikke er stor forskel på, hvad folk tjener. Begrund dine synspunkter.

Du skal skrive minimum 200 ord.

Udfordringen

Det er morderligt svært at skrive kort om et svært emne som ’udviklingen i salg af cigaretter og alkohol’ eller ’lønforskelle i Danmark. Mange kursister forfalder til at skrive en længere tekst – med en logisk fare for at lave flere fejl – og dermed spænde ben for sig selv. Selv om der kun bedes om 200 ord, tæller alle fejl i en tekst på for eksempel 300 ord med i bedømmelsen.

Samtidigt lægger emnerne op til at forsøge at skrive på et akademisk niveau, som kursisterne slet ikke er trænet i endnu, da de skal til en prøve, som dækker niveauet B2 (jævnfør CEFR-skalaen, hvor næste niveau, C1, netop er akademisk dansk).

Jeg krydser fingre

Som underviser af nogle af de kursister, som skal til den skriftlige del af Dansk Prøve 3 den 15. maj kan jeg kun krydse mine fingre for, at de husker nogle af de gode råd, jeg har forsøgt at udstyre dem med: undgå at blive stresset af tidspresset, lad være med at skrive for langt, prøv at huske om ordet er et ’et-ord’ eller ’en-ord’, læs opgaven og svar direkte og kort, hvis du har ekstra tid, så læs opgaven igennem igen…

Med krydsede fingre frygter jeg prøven og bedømmelsen af deres indsats næsten lige så meget som dem. Selv om alle lægerne fungerer fantastisk i deres faglige hverdag, er jeg sikker på, at en halv- eller heldårlig karakter vil virke meget demotiverende for dem. Deres indsats har været helt ekstraordinær: de er med deres familie flyttet fra venner, bekendte og en kendt hverdag til et land, hvor alt har været og til dels stadig er nyt: sproget, arbejdsgangene og -rutinerne på deres arbejdsplads – og ikke mindst danskerne. Så når jeg taler med dem om den forestående prøve, forsøger jeg at huske dem på, hvilken kolossal indsats, de har gjort det seneste halve eller hele år. Jeg fortæller dem også, at en gennemsnitlig karakter i en prøve, som kun en overskuelig del af etniske danskere vil kunne bestå, bestemt i sig selv er et kæmpeflot resultat.

Og når den skriftlige prøve så er overstået, venter de igen spændt – på karakteren OG på den mundtlige prøve om fire fem uger.

Ved international rekruttering er intensiv danskundervisning her og nu af højtuddannede udlændinge ikke altid tænkt med. Men  undervisning i det danske sprog er af afgørende vigtighed, hvis udlændingene skal blive på det danske arbejdsmarked. Især intensiv danskundervisning for voksne her og nu er nøglen til succesfuld fastholdelse.

I erhvervskredse tales der meget om besværlighederne med at tiltrække arbejdskraft til de danske yderområder. Problemerne er mange: manglen på højtuddannede – især ingeniører it-specialister, manglen på uddannelsespladser på universiteterne, den svære tiltrækning af dygtige fagfolk, den umulige fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere. På utallige konferencer bliver der sagt mange kloge ord om løsningen af disse problemer, men udgangspunktet er – næsten – altid det samme: Der er altid tale om danske medarbejdere.

Sikker færden på kendt jord

At ansætte danske medarbejdere er naturligvis også altid sikker færden på kendt jord. Men en gang imellem kunne danske arbejdsgivere længst væk fra uddannelsesinstitutionerne og hovedstaden med stor fordel tænke nye tanker. Hvem siger, at den bedst kvalificerede medarbejder nødvendigvis skal have dansk som modersmål?

En ingeniør, it-specialist eller læge fra USA, Ukraine, Polen eller Rumænien kan blive en faglig berigelse for virksomheden, selv om danske arbejdsgivere har en tilbøjelighed til at vige uden om denne umiddelbare løsning. Et af argumenterne imod udenlandske medarbejdere er nogen gange, at udenlandske medarbejdere ikke kan tale dansk. Denne anke er reel nok, men manglen er ikke større, end at en forholdsvis lille indsats kan kompensere. Som en naturlig del af rekrutteringsprocessen skal målrettet intensiv danskundervisning her og nu være en del af ’pakken’.

En investering i medarbejderens – og den eventuelle ægtefælles – sprogkundskaber bidrager enormt til både rekrutteringen og ansættelsen af nye medarbejdere. I udlandet vurderer kvalificerede ansøgere deres nye lande og arbejdsgivere på viljen og evnen til at undervise dem i deres nye lands sprog. I den proces bliver Danmark ofte valgt fra, fordi sprogundervisningen ikke er en del af ’pakken’ for den nye medarbejder. Det kommer til at betyde, at ikke nok med at danske virksomheder ikke kan rekruttere indenlands, men de kan heller ikke tiltrække de bedste fra udlandet. Nu er turen via den nedadgående spiral sat i gang.

Intensiv danskundervisning her og nu

Manglen på individuelt tilpasset danskundervisning på arbejdspladsen bidrager også på længere sigt til, at danske virksomheder taber markeder. For den manglende undervisning betyder, at de medarbejdere, som har været ansat ganske få år, ikke er tilbøjelige til at blive i Danmark. De bliver ikke en del af det sociale miljø blandt kollegerne, de falder ikke til og bliver en del af lokalsamfundet, hvor de bor, og deres ægtefælle har måske ikke kunnet komme ind på det danske arbejdsmarked.

Efter ganske få år vil livet i dette vakuum betyde, at de faglige udfordringer på arbejdspladsen ikke længere er nok til at fastholde den udenlandske medarbejder i Danmark. En vigtig medarbejder kan være tabt for virksomheden, og investeringen i at rekruttere ham er tabt. Uden at ændre på rutinerne kan historien gentage sig, og Danmark falder længere og længere tilbage i felten af vidensprægede lande.

Turen i spiralen har taget fart… Men solid intensiv danskundervisning her og nu kan stoppe turen ned – det kan være første skridt til at sikre fastholdelsen.

Læs mere på www.taldansk.nu

Mange danskere står lidt på bar bund, når de skal kommunikere med en person, som ikke har dansk som modersmål. Vi har alle sammen lært engelsk i skolen, og i vores forsøg på at være imødekommende, slår vi straks over i engelsk, når vi møder et fremmedsproget medmenneske. Og straks har vi i vores velvilje gjort vedkommende en stor bjørnetjeneste.

Som dansksproget kan du meget let hjælpe ikke-dansksprogede til at blive bedre til at tale dansk. For det første kan du lade være med per automatik at slå over i engelsk. Som ’indført’ kan du sagtens tage initiativ til at samtalen skal foregå på dansk. Der ligger rigtigt gode signaler i at tage dette initiativ – du viser tillid til din samtalepartners sproglige evner, og du signalerer, at du tager dig tid til at samtale på dansk.

For det andet kan du med stor fordel bruge korte sætninger og udelade abstraktioner. Det er bedre at bruge ord som hund eller kat i stedet for kæledyr – og cykel eller bil i stedet for transportmidler. Forstår din samtalepartner ikke, hvad du siger, er det en god idé, hvis du prøver at omformulere dit budskab. For eksempel kan du sige: ’Kører du med bus eller taxa til togstationen?’ i stedet for ’Hvordan kommer du til toget?’ Det er altid en god idé at være så konkret som muligt. Og husk at for eksempel engelsk bør være absolut sidste udvej.

For det tredje er det rigtigt godt at tage den med ro – tal langsom og tydeligt. God kommunikation tager tid – og det kan tage lang tid for en udlænding at lære et nyt sprog. Forestil dig for eksempel, at du hver eneste dag fra morgen til aften skulle klare dig på tysk, som du måske kun havde ganske få timer i folkeskolen. Det ville nok være meget problematisk for de fleste. For udlændinge kan det være en udfordring at finde det rigtige ord og den rigtige ordstilling. Igen er det vigtigt, at du giver din samtalepartner tid – også selv om du godt ved, hvad hun eller han vil sige.

Endelig vil din samtalepartner blive opmuntret og motiveret, hvis du anerkender hendes eller hans sproglige færdigheder. Det vil give mod på at blive ved med at forsøge sig med det svære danske sprog. Og selv om vi danskere kan have det lidt svært med ros, er det jo ikke spor svært at sige: ’Du er blevet meget bedre til dansk!’

Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen er omdrejningspunktet, når nye, udenlandske medarbejdere skal i gang med at lære et nyt sprog. Det er også oplagt, at du som kollega kan være en af de allervigtigste personer, når din nye kollega skal tilegne sig sit nye sprog. Det er naturligt, at samtaler foregår på dansk, men prøv at huske at inddrage din udenlandske kollega i samtalen. Det er her, hun eller han virkeligt kan øve sig på sit nye sprog. Men også i fritiden kan du være med til at hjælpe din nye kollega. Tag hende eller ham med i biografen og se en dansk film – gerne en underholdende en af slagsen – og I vil begge opleve, hvor godt det er at grine sammen. Og i lang tid har I en fælles oplevelse, I kan vende tilbage til: ’Kan du huske…?’

Danmark er kendt for sine mange foreninger, og du kan invitere din udenlandske kollega med, næste gang du skal til fodbold, bueskydning eller løbetræning. I klubberne gør frivillige et stort arbejde for at få alle til at føle sig velkomne og samtidigt have det rart sammen.

For en del år siden pakkede jeg mit hjem ned og rejste alene nordpå. Et stillingsopslag som ’arktisk reporter’ havde vakt min interesse, og med en underskrevet kontrakt med den ene af landets dengang to aviser tog jeg flyveren til Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Da jeg steg ud for at vente på flyveren til Nuuk havde jeg rig lejlighed til at sidde og tænke over, hvad jeg havde kastet mig ud i. Ankomsten til Grønlands hovedstad, Nuuk, gjorde ikke mine overvejelser mindre.

Selv om Grønland dengang var – og sikkert stadig er – meget præget af det dansk sprog, var det en meget underlig følelse at være ude af stand til at forstå, hvad der foregik omkring mig. Dengang var dansk ’magtens sprog’, og langt de fleste mennesker, jeg qua mit arbejde som journalist skulle tale med, mestrede det danske sprog. Og hvis de ikke var flydende på dansk, hjalp vi dem loyalt til at optræde velformulerede i avisens spalter.

Mit sproglige handicap blev hurtigt meget åbenlyst. Redaktøren sendte Knud Aqqaluk Josefsen, avisens grønlandske fotograf, og jeg på reportagetur til en bygd en times sejlads fra Nuuk. En af bygdens beboere fyldte 100 år, og hun skulle derfor i avisen. Uden invitation – men meget vel modtaget – kom jeg for første gang til rigtig grønlandsk kaffemik. Alle var vanvittigt søde, smilede og hyggede sig i vores selskab, men ikke en eneste af dem talte dansk. Knud befandt sig som en fisk i vandet, og jeg prøvede at flyde med. En god reportage bliver ofte båret af beskrivelser udformet så læseren næsten selv ’er med’ – og jeg tog noter, mange noter.

I båden hjem snakkede Knud og jeg om oplevelsen, og jeg skriblede løs på notesblokken. Efterhånden begyndte et oprids af en reportage at tegne sig. Hjemme på redaktionen gik Knud i mørkekammeret, og jeg satte mig til tasterne for at skrive. Da billederne var klar, fik jeg Knud til at fortælle mig om personerne på billederne og deres relationer til fødselsdagsbarnet. Det endte med at blive en nogenlunde anstændig reportage om en 100 årig kvindes liv i en bygd i Grønland. Men det var bestemt ikke et stykke arbejde, jeg var særligt stolt af, for næsten alt, jeg skrev, var oplevet på anden hånd.

Hvis man skal ’ind i et samfund’ og forstå dets beboere, er sproget ubeskriveligt vigtigt. De højtuddannede medarbejdere, som danske virksomheder inviterer her til landet for at arbejde, vil på samme måde, som jeg oplevede Grønland, komme til at opleve Danmark og danskerne på anden hånd. Hvis vi som samfund – og måske specielt udkantssamfund – skal gøre os håb om at fastholde viden og kompetencer, bliver vi nødt til at hjælpe den udenlandske arbejdskraft til at kunne tale og forstå, skrive og læse dansk.

Ikke kun mit faglige liv i Grønland var ’ved siden af’ det grønlandske samfund. Mine sproglige utilstrækkeligheder betød, at mit sociale liv blev levet sammen med andre danskere i samme situation i vores forstadsetageejendomme. Måske fordi vi alle var højtuddannede, blev ordet ghetto ikke anvendt… Men jeg var én af de, der blev længst i Grønland – fem vidunderlige og udfordrende år blev det til, før jeg søgte tilbage til Danmark. Og så skylder jeg jo også lige at sige, at jeg havde det umådeligt let, mens jeg boede i Grønland: Butikkerne handlede med de varer, jeg kendte fra Danmark, det administrative system var bygget op som en kopi af den danske statsadministration. Og så havde jeg et job, hvor det var en dyd at være nysgerrig…

På næsten alle arbejdspladser finder man i dag medarbejdere af anden etnisk herkomst. På godt – og måske ondt – ligner det danske arbejdsmarked ikke det, som det var i vores forældres og bedsteforældres virkelighed.

De seneste år er en stadig større del af arbejdsstyrken født uden for Danmarks grænser. I langt de fleste tilfælde er der ingen, der tænker over, at det forholder sig sådan. Omkring fire ud af fem medarbejdere i danske virksomheder har kolleger, som ikke har dansk som modersmål.

En stor del af disse udlændinge er kommet til Danmark som flygtninge, og en del er kommet hertil som familiesammenførte. Men en ret upåagtet gruppe på det danske arbejdsmarked er kommet her til landet, fordi danske arbejdsgivere har ansat dem, fordi de besidder særlige kvalifikationer, uddannelser eller specialistviden. De kan være kommet til Danmark som læger, fordi de danske regioner – især i Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sydjylland – har meget svært ved at besætte vakante stillinger på regionernes hospitaler.

Andre udlændinge er blevet ansat i danske virksomheder, fordi man ikke har kunnet skaffe personer med den rette viden og baggrund – for eksempel it-specialister, som ansættes, fordi de danske virksomheder konkurrerer meget skarpt med udlandet.

Fælles for mange af disse ’hidkaldte’ medarbejdere er, at de har deres familie med til Danmark. Alle lever de et stille og ganske upåagtet liv – langt fra mediernes bevågenhed.

Men et andet fællestræk for disse medarbejdere er, at de medvirker til, Danmark stadig kan være med i kapløbet om udvikling, internationale markedsandele og know how. Men den helt store udfordring for de danske virksomheder og det danske samfund – og i sidste ende dig og mig – er, at det bliver stadig sværere at finde dygtige medarbejdere med den fornødne viden.

Vi må forholde os til, at Danmark måske ikke i længden kan blive ved med at være et attraktivt sted for udlændinge. Der er mange faktorer, der spiller ind her, men en ikke uvæsentlig faktor er, at danske arbejdsgivere ikke per automatik tilbyder udlændinge og deres ægtefæller sprogundervisning.

Ganske vist kan de udenlandske medarbejdere få undervisning på de kommunale sprogcentre og deres private pendanter, men undervisningen her imødekommer ikke de behov, som udlændingene og arbejdspladserne har. Behov som målrettethed, hurtighed og individuelt tilpasset undervisning er ikke en mulighed.

Hvis de danske virksomheder skal gøre sig håb om at fastholde de udenlandske nøglemedarbejdere, er det bydende nødvendigt, at målrettet danskundervisning bliver et tilbud fra dag ét.

Kun ved at tilbyde danskundervisning af ekstrem høj kvalitet, kan vi som land – og især som ’udkantsområde’ – håbe på, at udlændingene vælger at bosætte sig i lokalområdet og på den måde bidrage til udvikling og fremgang.

Højtuddannede og –specialiserede udenlandske medarbejdere kan løse mange problemer i danske virksomheder. Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening siger, at der bliver flere og flere ansatte med udenlandsk baggrund.
Men det kan være rigtigt svært at tiltrække de allerdygtigste it-specialister, ingeniører eller læger fra udlandet, hvis de danske arbejdsgivere ikke indser, at udlændingene har brug for at lære dansk hurtigst muligt.

Selvom disse nye medarbejdere taler et godt engelsk, kan det i hverdagen være en stor udfordring, at kommunikationen skal foregå på engelsk, og hvis de nye medarbejdere skal have de bedste kort på hånden – og i det lange løb vælge at bosætte sig i området – har de brug for at lære dansk.

Med en hurtig og effektiv danskundervisning kan vi minimere de sproglige barrierer mellem den udenlandske medarbejder og virksomhedens øvrige ansatte hurtigt og effektivt. Det sikrer, at fejl og misforståelser bliver færre og mindre. Samtidigt bliver den udenlandske medarbejder hurtigere i stand til at navigere i de nye omgivelser, og hun eller han kan på længere sigt være mere tilbøjelig til at bosætte sig i lokalområdet.

I 2025 kommer Danmark til at mangle 10.000 ingeniører ifølge en undersøgelse, IDA og DI for Engineer the Future. Derfor vil det blive en tvingende nødvendighed at gøre, hvad der står i virksomhedernes og samfundets magt for at fastholde, de udlændinge det danske arbejdsmarked rekrutterer i udlandet. En vigtig del af denne fastholdelse er at tilbyde effektiv danskundervisning af udlændingene hurtigst muligt, efter kontrakten med den nye arbejdsgiver er underskrevet.

Hvordan lyder dansk for udlændinge? Har du tænkt over, at mange udlændinge vil mene, at dansk er det sværeste sprog i verden?

Vokalerne – ’de røde bogstaver’ – driller rigtigt mange udlændinge. På dansk har vi ni vokaler i sproget: a, e, i, o, u, y, æ, ø og å. Men bag disse ni vokaler gemmer sig 20 vokallyde på dansk. Udfordringen er derfor at finde ud af at udtale de danske vokaler. På tysk og engelsk findes der 14 forskellige vokallyde, mens spansk har fem. I arabisk og inuit (det sprog som de oprindelige folk i Alaska, Canada, Grønland og Rusland taler) kun har tre vokallyde.

Stumme bogstaver er en anden udfordring, der gør dansk til et svært sprog. Tænk bare på forskellene på hvide (farve) og vide (have kendskab til) eller på hjul (på bil) og jul (højtid). Eller tænk for forskellen på hyle (skrige) og hylde (i en reol).

For det tredje betyder det samme danske ord mange gange vidt forskellige ting. For eksempel ordet bakke: at køre baglæns, en bule i landskabet, en serveringsbakke eller en beholder til leverpostej eller lignende. Eller ordet mos: findelt masse af for eksempel æbler eller grøn vegetation i græsplænen eller på taget. Tænk hvor forundret man kan blive, hvis man kun kender den første betydning af ordet, men så læser en artikel om at få renset mos af taget…

Endelig kan udlændinge virkelig blive sat på prøve, når det kommer til forskellen mellem skrift og talesprog. Meget få vil sige ’I henhold til vores aftale’, når de taler med en anden person, og omvendt er der heller ikke mange, der vil skrive ’Skal du ikke lige have en øl med, hvad?’

Talesproget bruger vi, når vi taler med andre mennesker. Det er spontant og opstår her og nu, og vi tænker ikke længe over, hvad vi vil sige. Skriftsproget derimod uafhængig af tid og sted, og det kan fastholdes og forstås af forskellige mennesker, som vi ikke har direkte kontakt med. Det kræver en meget mere præcis og gennemtænkt kommunikation, der ikke er afhængig af den direkte kontakt.

Hvordan i alverden skal en udlænding så nogensinde få lært at tale dansk? Hvordan lærer man bedst dansk? Brug sproget – danskerne skal nok vænne (ikke vende) sig til, at udlændinge måske ’kun’ taler 92,7 procent korrekt dansk. I andre lande som for eksempel England har en meget lang tradition for, at engelsk tales med accent og småfejl.