Forstår du, hvad jeg siger? spørger den udenlandsk læge. Scenen er taget fra et ‘forskræp’ for en tv-udsendelse om ‘De udenlandske læger’, som DR1 sender mandag – og de følgende to mandage. Den kvindelige udenlandske læge i klippet sidder over for en ældre, mandlig patient, som tydeligvis ikke helt forstår, hvad der foregår.

Sproget skal mestres

Der er ingen tvivl om, at det danske sprog skal mestres af de mange udenlandske læger, som er blevet en nødvendighed i det danske sundhedsvæsen. Den udenlandske læge skal kunne forstå dansk, og skal samtidigt også kunne udtrykke sig så godt på dansk, at patienterne aldrig i tvivl om, at de får den bedst mulige behandling.

Sproget må og skal allerede tænkes ind selve rekrutteringen af de udenlandske læger. Selvfølgelig skal kandidaterne til et job i det danske sundhedsvæsen have den allerbedste faglige baggrund. Når det så er sagt, bør de ansættende have endog meget stort fokus på de sproglige kompetencer – eller det modsatte og turde fravælge ellers dygtige kandidater, som ikke har de store sproglige kompetencer.

Der er ikke nødvendigvis en en-til-en sammenhæng mellem at være en god læge og at være god til at lære et nyt sprog og vænne sig til at leve i et nyt land, hvor alt er nyt og anderledes.

Sprogscreening

Sproglige kompetencer kan afsløre sig i en sprogscreening, som blandt andet også sætter fokus på sociale kompetencer og evne til omstilling.

Der er ingen tvivl om, at de udenlandske læger er meget motiverede for at lære det danske sprog, når de ankommer til Danmark, og denne motivation skal udnyttes maksimalt. Det betyder, at undervisningen skal påbegyndes hurtigst muligt – og på et meget intensivt og højt niveau. Men den intensive og målrettede undervisning skal kombineres med en meget stor indsats fra lægerne. Selvstudium og hjemmearbejde er vigtige dele, når et nyt sprog skal læres på et højt niveau inden for ganske få måneder.

Rekruttering af de allerbedste

Omvendt vil motivationen til at lære dansk hurtigt forsvinde, hvis den udenlandske læge oplever at undervisningen ikke bliver prioriteret af ledelsen på afdelingen. Det er ikke muligt at lære dansk, samtidigt med at man skal lære alt om opbygningen af det danske sundhedsvæsen,  procedurer, it-systemer, udførelsen af daglige rutiner og meget, meget mere. Det er heller ikke muligt at forstå disse ting, hvis der ikke er indlært et dansk på et højt niveau.

Opgaven med at lære dansk er ganske enkelt så stor, at det er helt nødvendigt kun at rekruttere de udenlandske læger, som er de allerbedste – også til at lære dansk. Sprogscreeningen er den eneste sikre måde at gennemføre udvælgelsen af den bedste til stillingen som speciallæge i det danske sundhedsvæsen. Kun en sprogscreening kan sikre, at patienterne kan forstå lægen – og at lægen kan forstå patienten, som kan få en god og sikker behandling.

Hvis patienterne skal opleve større tilfredshed i sundhedsvæsnet, er fokus på sprogligt talent og intensiv, målrettet danskundervisning et absolut must

Patienternes dom er klar: Hver fjerde patient forstår ikke deres udenlandske læge. Sproget spænder ben, og patienterne er ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres læge. Det viser en undersøgelse YouGov, en internationalt internet-baseret analyse- og konsulentorganisation, og dagbladet B.T. har lavet. De har spurgt over 1.000 danskere om deres tilfredshed med det danske sundhedsvæsen – og herunder også om deres tilfredshed med de udenlandske lægers evne til at tale og forstå dansk.

I korte træk viser undersøgelsen, at 25 procent af de adspurgte var ’meget utilfredse’ eller ’utilfredse’ med udenlandske lægers evne til at tale dansk. 31 procent var ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’, mens 30 procent svarede ’ved ikke’.

Hvis man sammenholder antallet af utilfredse borgere med, at 90 procent af alle danskere i løbet af et år er i kontakt med sundhedsvæsnet, er denne utilfredshed et reelt problem. Med 70 millioner henvendelser til sundhedsvæsnet, er det klart, at sproget er et alvorligt problem, når det gælder patienternes sikkerhed.

Fokus på sprog er nødvendigt

Udenlandske læger har tidligere været rekrutteret med ekstremt stort fokus på fagligheden, og de sproglige evner og talenter har ikke været prioriteret højt. Måske har indstillingen hos de rekrutterende været, at ’dansk skal de da nok få lært’. Men der er en meget stor forskel på, hvor dygtig de enkelte er til at lære dansk. Men allerede i udvælgelsen af den nye medarbejder bør hospitalet, som rekrutterer, også prioritere sproglige talenter. Når fagligheden hos kandidaterne er på plads, vil en sproglig screening kunne være det endelige og afgørende udvælgelseskriterie.

Mindst lige så vigtigt er det at begynde undervisningen hurtigst muligt og med en maksimalt intensiv indsats. Når en udenlandsk læge skal begynde at arbejde i Danmark, kræver det, at de får en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne proces tager typisk tre til fire måneder. Selv om den udenlandske læge formelt set endnu ikke er ansat, er der intet til hinder for at udnytte denne ventetid til en intensiv danskundervisning via Skype. Med den rette medarbejder kan det resultere i, at hun eller han allerede taler et klart og forståeligt dansk ved ankomsten til sin nye arbejdsplads. Det basale sprog er på plads.

’Dansk’ er mange forskellige sprog

Den udenlandske læges møde med det danske sundhedsvæsen bør understøttes af en intensiv sproglig indsats. Der er dels et basalt dansk, som skal forankres og videreudvikles, og dels skal et fagligt sprog læres. Men ikke nok med det: Nok så vigtigt er det, at de udenlandske læger skal lære det sprog, de skal tale med deres patienter. Denne del af sprogundervisningen er nok den vigtigst, og det er nok her, mange hospitalsafdelinger ’hugger en hæl og klipper en tå’ – for bemandingen skal jo gå op. På den måde kommer den nye udenlandske læge på mellemhånd, afdelingen skubber problemerne foran sig, og patienterne er frustrerede over lægens manglende sproglige formåen. Kun meget få – om nogen – lærer dansk ved at ’samle det op’ i løbet af en hæsblæsende hverdag.

Men sprog er også kultur – og det er af afgørende vigtighed, at den udenlandske læge lærer, hvordan man ’gebærder’ sig på den enkelte afdeling, det enkelte hospital, i det danske sundhedsvæsen – og i det samfund. Ligeledes kræver det støtte og hjælp at lære, hvad danskerne mener, når vi bruger vores mange – for dem – meget mærkelige talemåder og udtryk. Det er et meget intensivt arbejde at lære et sprog, og det tager tid.

Den danske lægemangel kan ikke afhjælpes ved at rekruttere en skare udenlandske læger, og give dem et yderst nødtørftigt kendskab til dansk. Det eneste resultat af det vil blive læger som går rundt og taler ’cirkusdansk’ med kolleger og patienter.

Intensiv 1:1 danskundervisning af højtuddannede udlændinge er vores speciale. Men gennem de to år, TalDansk.nu har arbejdet med sproglig onboarding, har vi også kunnet se, at der skal en del mere til end undervisning i navneord, udsagnsord eller tillægsord. En succesfuld rekruttering og ansættelse kræver ’hele pakken’.

Hvis man som virksomhedsleder overvejer at ansætte en udlænding – læge, ingeniør eller it-specialist – kan det være en god idé at planlægge processen grundigt. En vellykket international rekruttering må være, når den nye udenlandske medarbejder hurtigst muligt bliver fuld operationel i sit nye arbejde og samtidigt falder så godt til, at hun eller han ønsker at blive i Danmark.

Her kan TalDansk.nu ApS hjælpe til i alle dele af processen.

Sprogscreening: TalDansk.nu ApS udfører omfattende sprogscreeninger af udenlandske kandidater til et job i Danmark

Virksomheden modtager ansøgninger fra kandidater og udpeger den gruppe af kvalificerede kandidater, som skal indkaldes til samtaler. En del af disse samtaler kan være en sprogscreening ved TalDansk.nu. På baggrund af dybdegående og kvalitative interviews med de udvalgte kandidater giver vi en vurdering af de enkelte kandidaters forventede muligheder for at lære sprog. Samtidigt giver vi en ramme for, hvordan et sprogforløb med den enkelte kandidat vil kunne se ud.

En kvalitativ sprogscreening sikrer, at virksomheden får den kandidat, som man også kan forvente vil kunne lære dansk hurtigst muligt – og dermed kunne være fuldt operationel i jobbet.

Skypeundervisning i basalt dansk inden ankomst til landet

Når virksomheden har fundet den nye medarbejder, går der typisk nogle uger eller måneder, inden vedkommende kan flytte til Danmark og tiltræde i stillingen. For for eksempel læger gælder det, at der typisk går tre måneder, før deres danske autorisation er på plads. For at udnytte denne ventetid tilbyder TalDansk.nu Skype-undervisning af den nye medarbejder. Det betyder i praksis, at den nye medarbejder tiltræder sit nye job med et basalt og velfungerende dansk. Det er af uvurderlig betydning for at kunne indgå i nogenlunde ’lige relationer’ med først og fremmest kolleger, men også med kunder og samarbejdspartnere.

Onboarding

Den gode onboarding er naturligvis et vigtigt HR-område, men også her kan TalDansk.nu supplere og bidrage med viden om den optimale sproglige onboarding.

Eksemplerne er desværre mange på de værst tænkelige modtagelser af nye, udenlandske medarbejdere. Det er både ekstremt dyrt, for rekrutteringsprocessen er ganske omkostningstung, men også ’menneskelligt uordentligt’, når man måske skal sende en udenlandsk medarbejder hjem igen med et menneskelligt nederlag i bagagen. Alt for mange udenlandske medarbejdere er rejst hjem igen efter blot nogle få år i Danmark.

I den afdeling, hvor den nye medarbejder skal arbejde, kan TalDansk.nu allerede inden ankomsten hjælpe med briefingen på de sproglige nøgleområder, som kan være med til at støtte den nye medarbejder efter ankomsten. Senere kan TalDansk.nu bidrage med en regelmæssig opfølgning på den sproglige støtte blandt kolleger i afdelingen.

Undervisning i udvidet dansk og det relevante fagdanske

Ved ankomsten til arbejdspladsen er det afgørende, at den intensive danskundervisning fortsætter, og den udenlandske medarbejder vil nu for første gang få oplevelsen af at kunne bruge sit nye sprog i en faglig sammenhæng. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderen hurtigst muligt begynder at tilegne sig et fagligt dansk sprog. For læger er det afgørende, at de hurtigst muligt bliver bekendt med både ’lægedansk’ og ’patientdansk’, så de bliver i stand til at samtale med både kolleger og patienter. Efter et par måneders intensivt arbejde med sproget vil de fleste udlændinge kunne begynde at arbejde i deres fremtidige job – i starten med stor støtte og hjælp, men med oplevelsen af, at sproget begynder at ’bære’, vil de også hurtigt gøre store sproglige fremskridt.

Prøveforberedende undervisning

En Dansk Prøve 3 – den officielle danske dokumentation for, at udlændinge kan dokumentere danskkendskab svarende til det fælleseuropæiske B2-niveau – bliver oftere og oftere krævet som ’afslutning’ på den udenlandske medarbejders formelle sprogundervisning. Kun de danske sprogskoler har autorisation til at afholde disse prøver, men hos TalDansk.nu kan vi som afslutning af det ovenstående forløb tilbyde en prøveforberedende undervisning, der træner medarbejderen til at tage DP3 som ’privatist’.

Vedligeholdende ’studiecafé

Er der flere udlændinge på arbejdspladsen kan der opstå et behov for en sproglig vedligeholdelse. Her kan TalDansk.nu tilbyde en ugentlig ’studiecafé’, hvor medarbejderne kan komme og få hjælp til det fortsatte arbejde med at tilegne sig både sprog og kultur. Studiecafeen er ikke traditionel undervisning, men en åben konsultation med mulighed for hjælp til tilrettelæggelse af eget arbejde, forslag til litteratur, rettelse af opgaver, tilrettelæggelse af en langsigtet studieplan o.lign.

At lære dansk er et kæmpestort arbejde for de udlændinge, som får arbejde i Danmark. For den nye medarbejder er alt nyt: sproget, arbejdspladsen og samfundets opbygning. Og på samme tid har den nye dansker ingen hjælp lige ved hånden. Et gammelt og veletableret netværk er efterladt i hjemlandet. Udlændingen kender ingen – som i overhovedet slet ingen – i sin nye hverdag. For udlændingen er det at blive en succes i det nye hjemland ikke kun et spørgsmål om sprog og danskundervisning. Det er i næsten lige så høj grad et spørgsmål om at få etableret et netværk.

Vær gavmild med dit netværk

Hvad kan du som den gode kollega gøre for din nye kollega? Du kan gøre en enorm forskel ved at være gavmild med dit netværk.

Du kan hjælpe din nye kollega rigtigt meget ved at stille op som en af de første i din kollegas nye, danske netværk. Fortæl din udenlandske kollega, at du kan hjælpe med adresser, telefonnumre eller forbindelser. Men det kan være vigtigt at sige, at du kun kan hjælpe med kontakter og dit netværk, men ikke altid med konkrete opgaver. Du skal markere, at det ikke er dig, der kan eller skal tætne et tag eller reparere en defekt vaskemaskine en søndag aften.

Du kan også gøre meget ved at introducere din nye kollega for dit netværk. Det behøver ikke at være ved en stor, formel reception, men du kan nøjes med ved lejlighed at huske at nævne over for dine kontakter, at du har fået en ny kollega, som hedder sådan og sådan, arbejder med sådan og sådan, og interesserer sig for sådan og sådan. Hvis der er et sammenfald i interesser, kunne du måske udvirke en aftale.

Hvis en i dit netværk for eksempel er meget aktiv i en løbeklub, og din nye kollega har nævnt, at han gerne vil i gang med at løbe, så er det ikke en stor ulejlighed at formidle en kontakt. Og så er netværket allerede i gang.

Tag din kollega med

Netværk er en underlig størrelse, for ikke ret mange af os kan klart afgrænse vores netværk, for vi kender rigtigt mange mennesker på meget forskellige måder. Og mange gange møder man mennesker, som man kun ser denne ene gang. Men for en udlænding kan det være både givende og nyttigt at vide, hvordan danskere knytter kontakter. Derfor kan du også sagtens opfordre din udenlandske kollega til at gå med dig til borgerforeningens kvartårlige spis-sammen-aften. Langt de fleste steder er det helt OK at tage en gæst med.

Måske er vi nu nået dertil, hvor du tænker: Nej, nu gider jeg ikke mere… Hvorfor skal det lige være mig…? Men det skal det selvfølgelig heller ikke. Det kan aldrig være dit ansvar alene, at din kollega får sociale kontakter i Danmark, men forestil dig nu, at I alle på arbejdspladsen gjorde noget lignende… Måske lidt overvældende, og vi ved også godt, at det ikke er alle, der har overskud eller tid. Men alligevel. Hvis alle var lige gavmilde med deres netværk, kunne det blive let for jeres nye kollega at falde til på arbejdspladsen, i lokalområdet og i Danmark.

Rekruttering kombineret med en intensiv sprogundervisning er vejen til en succesfuld onboarding på danske virksomheder.

Dygtige udenlandske medarbejdere er en nødvendighed på det danske arbejdsmarked – især er faglærte og højtuddannede efterspurgte. Mange virksomheder oplever at måtte sende arbejdet ud af landet for at få løst opgaverne. For eksempel vurderer Ingeniørforeningen i Danmark, at flere end 6.000 udenlandske ingeniører i Kina, Indien eller Ukraine arbejder for danske virksomheder i dag.

Ikke nok med at de højtuddannede løser akutte opgaver for erhvervsliv og sundhedsvæsen, men de bidrager også positivt til landets økonomi. Gennemsnitligt bliver en højtuddannet med familie i Danmark i 10 år og giver et samlet årligt overskud på mellem 130.000 og 220.000 kroner.

International rekruttering

En international rekruttering løser altså umiddelbart en virksomheds problem og bidrager positivt til landets økonomi. Men den helt store opgave ligger i at følge op på rekrutteringen med en veltilrettelagt kultur- og sprogundervisningundervisning. At mestre sproget er i høj grad nøglen til succes for den nye medarbejder, og virksomhederne er nødt til at tænke sproget ind som en vigtig del af og forudsætning for en succesfuld onboarding i virksomheden. Jo mindre denne del af ansættelsen vægtes, jo større er risikoen for, at den udenlandske medarbejder hurtigt forlader jobbet – og Danmark.

International rekruttering er en forholdsvis stor investering, og som med alle investeringer, bør også investeringen i en ny, udenlandsk medarbejder plejes for at give et afkast. Investeringen bør understøttes af intensiv sprogundervisning, og afkastet vil i denne sammenhæng være en vellykket introduktion til det nye land, den nye kultur og den nye arbejdsplads.

Intensiv sprogundervisning

Det første og vigtigste skridt til en succesfuld onboarding er en hurtig og intensiv sprogundervisning. Kombinationen af en meget høj motivation og udenlandske medarbejdere med en akademiske baggrund, gør den nye medarbejder i stand til at lære hurtigt og metodisk, og i løbet af tre måneder vil de allerfleste være i stand til at klare hverdagssituationer på deres nye sprog.

Efter tre måneder har de fleste udlændinge i et maksimalt intensivt forløb lært omkring 3.000 danske ord. I runde tal svarer det til at den nye medarbejder skal lære 35 ord om dagen – alle ugens dage. Undersøgelser viser, at de 3.000 ord svarer til 90 procent af de ord, der bliver brugt i hverdagen. Samtidigt er de 3.000 ord nok til, at man på egen hånd fortsat er i stand til at udbygge sit ordforråd.

Introduktion i afdelingen

Anden del af onboarding-processen ligger i den afdeling, hvor medarbejderen skal have sin hverdag. Her skal en dedikeret og erfaren medarbejder – på baggrund af et detaljeret og beskrevet forløb – introducere medarbejderen til personerne, rutinerne og arbejdsopgaverne i afdelingen. Kombinationen af sprogundervisning og en måneds mentor-mentee-forløb med en eller flere erfarne kollegaer, der helt eller delvist er løst fra normale opgaver, kan være en god investering i at sikre den nye medarbejders forståelse af fagsprog, procedurer og rutiner.

Parallelt skal den målrettede sprogundervisning fortsætte, så den nye medarbejder også bliver undervist i det fagsprog, som hænger sammen med arbejdet i afdelingen. I langt de fleste fag findes et fagsprog, som er helt unikt for faget. For en læge er det qua uddannelsen klart, hvad en appendicitis acuta perforata er. Men blandt læger i Danmark taler man om en perforeret appendicit – og når lægen skal forklare patienten, at hans eller hendes mavesmerter skyldes en bristet blindtarm, skal der læres endnu et ’sprog’.

Først nu – fire til fem måneder efter ankomsten til Danmark – kan virksomheden forvente, at den nye udenlandske medarbejder begynder at kunne være ’operationel’. Nu begynder onboarding at kunne afløses af en hverdag, hvor den nye medarbejder mere og mere kan bidrage med løsning af opgaver og integrerer sig på og uden for arbejdspladsen og – på lidt længere sigt – forbliver på virksomheden og i Danmark.

Så er den der igen… Avisforsiden som – endnu en gang – fortæller, at det går så godt, at det er ved at blive et kæmpeproblem. Men en stor del af svaret på problemet er intensiv danskundervisning til højtuddannede udlændinge, som skal afhjælpe manglen på nøglemedarbejdere.

’…vi er også nødt til med det samme at gøre det nemmere for virksomhederne at få fat i den kvalificerede udenlandske arbejdskraft,’ siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i dagens udgave af Børsen. Endnu en gang er anledningen, at det danske erhvervsliv gør det så godt, at de konstant mangler højtuddannede medarbejdere som ingeniører eller it-specialister. En ud af 10 virksomheder må sige nej tak til ordrer. Manglen på især faglært arbejdskraft og højtuddannede nøglemedarbejdere må være næsten ubærlig, når alt tyder på at virksomhederne efter alt at dømme let ville kunne øge deres omsætning med op mod 20 procent.

Lige nu har vi hos TalDansk.nu masser at lave med at undervise især udenlandske læger i at tale et dansk, der er så godt, at patienterne i det danske sundhedsvæsen kan blive behandlet af nogle at de dygtigste speciallæger. De udenlandske læger vil nemlig gerne Danmark, og det er svært at forestille sig, at det samme ikke skulle gøre sig gældende i andre faggrupper. Men det er en absolut nødvendighed, at de danske arbejdsgivere tænker sprogundervisningen ind som en af de allervigtigste parametre i rekrutteringen. Måske tænker nogen, at det bliver rasende dyrt at tilbyde en ingeniør eller it-specialist intensiv 1:1 undervisning, men for en tidsmæssig investering på tre måneder og en udgift på omkring 250.000 kroner har man en medarbejder, som taler ’hverdagsdansk’ på et meget højt niveau.

Lige nu stiger beskæftigelsen i Danmark meget hurtigere end både regeringen og de økonomiske vismænd har kunnet forudse. Beskæftigelsesministeren forudser, at opsvinget pludselig stopper på grund af den manglende arbejdskraft. Måske er det derfor regeringen arbejder på et udkast til, hvordan international rekruttering kan gøres lettere for erhvervslivet. Så gælder det for de danske arbejdsgivere om at stå parat med jobopslag med tilbud om danskundervisning og et job på en arbejdsplads på et enestående arbejdsmarked. For intensiv danskundervisning af højtuddannede udlændinge er en stor del af løsningen på problemerne på arbejdsmarkedet.

Det danske arbejdsmarked har brug for højtuddannede udlændinge – og danskundervisning er en nødvendig del af rekrutteringen.

TalDansk.nu ApS underviser højtuddannede udlændinge i andet og meget mere end bare at tale, læse, skrive og forstå dansk.

En stor og vigtig del af undervisningen handler også om at svare på spørgsmål som: Hvad er typisk dansk – hvad er dansk kultur. Men kan man overhovedet svare på, hvad dansk kultur er – hvad der er  typisk dansk? Det er ikke så tit, vi svarer på det spørgsmål. Er vi overhovedet enige om, hvad det danske er? Jeg tror, at det er svært fordi, vi nok alle sammen går rundt og tror, at naboen, kusinen på Langeland, barndomskammeraten fra den lille provinsby, politikeren på Christiansborg og skraldemanden er enige med mig om det særligt danske. Hvad er typisk dansk – måske er der nogle ting, som er fælles for os alle:

Måden vi bor på

Parcelhus – Måske er den måde, vi bor på typisk dansk? I Danmark har vi omkring 2.650.000 boliger – huse og lejligheder. Af alle boliger er over én million boliger parcelhuse, hvor de allerfleste blev bygget i 1960’erne og 70’erne i store områder – parcelhuskvarterer – i udkanten af de danske købstæder. Boligen er bygget på en parcel, som oprindeligt var udstykket fra større ejendomme – typisk landbrugsejendomme. I 1960’erne flyttede mange familier fra byernes gamle lejligheder ud til disse moderne boliger med lys, luft og egen have. Mange, mange kilometer ligusterhække blev plantet for at skærme privatlivet og markere skellet til naboerne. Men med enkelte naboer kunne man godt drikke en øl over hækken. Måske er parcelhuset typisk dansk…?

Øl – Er det dansk kultur at drikke en øl med naboen? Danskere elsker øl og opfatter en håndbajer som meget, meget dansk. Øl kan faktisk spores helt tilbage til bondestenalderen – 3.900 til 1.800 f.v.t. – men brygning af øl kan spores helt tilbage til omkring 10.000 år f.v.t. i Ægypten og Mellemøsten. De danske bryggerier Carlsberg og Tuborg blev grundlagt i hhv. 1847 og 1873 og er i dag verdenskendte mærker. De to bryggerier har haft meget store markedsandele i Danmark, men de seneste år har mikrobryggerier og specialøl stormet frem. I Danmark drikker vi gerne øl til maden, men når det skal være ’fint’ eller lidt højtideligt, propper vi en flaske vin op. Til gengæld ved vi ikke, hvor mange naboer, der tager en bajer – et lidt mere folkeligt ord for øl – over hækken.

Måden vi spiser på

Stegt flæsk med persillesovs – Kan mad være dansk kultur? Stegt flæsk er en dansk ret, som er blevet spist siden 1890’erne. Med 1800-tallets eksport af bacon til England opstod mange af de retter, vi regner som danske: Medisterpølse, frikadeller, flæskesteg og andet sulemad, som vi bedst kender fra julefrokosterne. Retterne blev til af alt det grisekød, der var tilbage, når baconsiderne var udskibet til England. Alle disse retter spiser vi med kogte kartofler og brun sovs – undtagen lige det stegte flæsk. Det skal serveres med en hvid bechamelsovs med hakket persille. Retterne med svinekød passer perfekt til en øl.

Hygge – er det typisk dansk? Det danske begreb hygge kan ikke oversættes til andre sprog, men må forklares for udlændinge. Danskere ved, hvad hygge er, og vi behøver ikke forklare det for hinanden. Vi ved godt, hvilke ingredienser der skal til – det kan være alt fra stearinlys, puderne i sofahjørner, samvær, ild i brændeovnen, uforpligtende snakke, og så det allervigtigste: mad og drikke. Men måske kan man forsøge at beskrive hygge med ord som samvær, tillid, afslapning, fravær af forpligtelser… Hvad er hygge for dig?

En kop kaffe – det må da være typisk dansk? Danskerne hygger meget og drikker kaffe i voldsomme mængder og på alle tider af døgnet. Jo ældre danskeren er, jo mere formalet, mellemristet drikker hun eller han sort. Unge og cafésmarte danskere kan godt lide at drikke mælkekaffe på cafeerne i storbyerne. I mange år var en cappuccino den smarte kaffe, men den er overhalet mange gange af for eksempel cafe latte. I bund og grund samme sag, men kaffe handler også om at sende de rigtige signaler til andre.

Måden vi er sammen på

Foreninger – er det ikke det typisk danske? Jo, måske. I Danmark bor lidt mere end 5,7 millioner mennesker, og der findes et utal af foreninger. Danskerne kan godt lide at være i en forening, hvor de er sammen med andre, der har samme interesse. Der findes foreninger, som samler folk med samme religion, politiske overbevisning, kunst og kultur, hobbies, interesser, sundhed, motion og ikke mindst idræt og sport. Alene inden for idræt og sport er over 2,5 millioner danskere sammen om at svede i 11.665 foreninger.

Eventyr – mange danskere synes, at eventyr må være en dansk opfindelse, for vi har jo den verdensberømte eventyrdigter, H.C. Andersen, som levede fra 1805 til 1875. Men eventyr var en meget ældre ’opfindelse’, og de tyske brødre, Jacob og Wilhelm Grimm, indsamlede tyske folkeeventyr og udgav i 1812 til 1815 Grimms Eventyr.

Den lille Havfrue – en lille bronzestatue ved Langelinie i København. Kun få danskere har set skulpturen, men den er en af landets største turistattraktioner. Skulpturen er lavet efter H.C. Andersens eventyr af billedhuggeren Edvard Eriksen, og det var ølbryggeren Carl Jacobsen, der skænkede skulpturen til København, hvor den lille bronze blev opstillet i 1913.

Men er jeg kommet nærmere på, hvad det danske er? Næh, egentligt ikke… Men prøv at forestille dig, hvad du ville fremhæve som særligt dansk, hvis du fik besøg af en udlænding. Hvad er typisk dansk for dig, og hvad ville du sige…?

Mangel på højtuddannet arbejdskraft får danske virksomheder til at sende arbejdet ud af landet. Men al logik tilsiger, at man i stedet burde rekruttere internationalt.

Dermed kunne arbejdspladserne blive i Danmark, og arbejdsgiverne kunne hente dygtige udlændinge hertil. Men hvis udlændinge skal vælge et job i Danmark, skal intensiv sprogundervisning tænkes ind allerede i jobopslaget.

’Ingeniørmanglen er ’katastrofal’ – danske virksomheder skriger på ingeniører, skrev DR Nyheder forleden på hjemmesiden. 6.000 ingeniørjob er ifølge Ingeniørforeningen, IDA, allerede sendt ud af landet til Ukraine, Kina og Indien. Ledigheden blandt ingeniører er 2,1 procent, og de få ledige danske ingeniører foretrækker at arbejde for de store virksomheder i København, og det efterlader andre danske virksomheder i en endnu sværere rekrutteringssituation.

I Dansk Industri er man klar over, at situationen betyder en mindre vækst for dansk økonomi. Dels betyder det færre arbejdspladser i Danmark, dels tab af viden, og i sidste ende betyder det mistet konkurrenceevne.

Hent højtuddannede udlændinge hertil

Måske skulle virksomhederne begynde at tænke omvendt – i stedet for at sende arbejdet ud af landet kunne de hente medarbejderne hertil. Alt andet lige må der for virksomhederne være rigtigt mange fordele ved at hente udenlandske ingeniører hertil. Men hvorfor sker det så – stort set – ikke?

International rekruttering kunne være en oplagt mulighed for danske arbejdsgivere, når de søger en ny højtuddannet medarbejder. At finde en kvalificeret dansk medarbejder er inden for mange brancher blevet et stort problem for erhvervslivet. Dansk Industri kan dokumentere, at næsten fire ud af 10 virksomheder ikke har kunnet finde de medarbejdere, som de har søgt. DI’s undersøger hvert år klimaet hos det lokale erhvervsliv i Danmark. 7.600 virksomheder deltager i undersøgelsen. Manglen er udbredt i hele landet, men problemet er særligt stort i Midtjylland og Nordjylland. De ubesatte stillinger findes især blandt faglærte og højtuddannede.

Udenlandske læger

Det dansk sundhedsvæsen har i en del år rekrutteret udenlandske læger til ledige stillinger på landets sygehuse. Mange udenlandske læger har været på en eller anden form for sprogkursus, inden de er begyndt i deres nye job. Andre læger kom hertil uden nogen sprogundervisning, og de måtte lære dansk dels på arbejdspladsen og dels ved de kommunale tilbud, hvor alle udlændinge indtil nu har haft et gratis tilbud om at lære dansk. Men undervisningen sigter på et bredt hverdagsdansk og foregår på store hold, hvor sammensætningen er meget bred. For udlændinge med job foregår undervisningen om aftenen.

For knap to år siden begyndte TalDansk.nu at tilbyde målrettet og fagspecifik undervisning af disse læger, og i dag viser efterspørgslen åbenlyst, at den fagspecifikke danskundervisning er bydende nødvendig, hvis lægerne hurtigt skal være operative i deres nye stillinger. Denne sommer har fem af de læger, som har modtaget undervisning hos TalDansk.nu, bestået Dansk Prøve 3 med et gennemsnit på 7,75. Til sammenligning har gennemsnittet på alle landets sprogskoler været 5,78. Men den mest markante forskel er, at lægerne via den målrettede undervisning har fået et indgående kendskab til fagets sprog og til det sprog, de taler med patienterne.

Operativ efter tre måneder

I den helt optimale rekruttering skulle danskundervisningen være tænkt ind som en af de allervigtigste dele. Undervisning i både hverdagsdansk og fagligt dansk bør ske hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Netop her er de nye medarbejderne maksimalt motiverede for at lære deres nye sprog, og denne motivation bør udnyttes maksimalt. I den optimale sprogundervisning ville en ny udenlandsk medarbejder allerede være i stand til at tale et hæderligt dansk efter blot tre måneder, og efter fem til seks måneder ville hun eller han kunne tale så godt som perfekt dansk.

For de udenlandske medarbejdere er undervisningen i dansk ikke bare altafgørende for at komme godt ind på de danske arbejdspladser. Det danske sprog er altafgørende for at fastholde de udenlandske medarbejdere på deres nye arbejdsplads. Ifølge Dansk Industri bidrager mangelfuld danskundervisning til at udenlandske medarbejdere forlader Danmark igen – allerede efter gennemsnitligt fem år. Afgørende for at blive er, at den udenlandske medarbejder kan finde sig til rette i og vænne sig til den danske kultur. Forskellige undersøgelser viser, at Danmark desværre er et af de lande, der rangerer som mindst attraktivt. Sproget er den tredjevigtigste forklaring på, at udlændinge igen forlader Danmark.

De udenlandske medarbejdere i Danmark bidrager ifølge DIs tal med 19,5 milliarder kroner frem til 2025. I DI er chefen for videregående uddannelser og forskning, Mette Fjord Sørensen, klar over, at det er nødvendigt at gøre noget omgående. ’Vi skal have uddannet flere ingeniører, og der skal også skabes bedre rekrutteringsvilkår for danske virksomheder, så de kan hente arbejdskraften til Danmark. Ellers vil tendensen med outsourcing kun vokse, siger hun.

Når man skal lære et nyt sprog – og i denne sammenhæng dansk – findes der en håndfuld gode råd, som det er værd at huske. Her får du de gode råd på både dansk og engelsk:

• Kom i gang med at tale dansk – og acceptér at du laver fejl. I anden omgang kan du så gå i gang med grammatikken.
  Start speaking Danish now – and accept that you make mistakes. Secondly, you can work with the grammar.
• Begynd at tale dansk allerede nu – lad være med at vente. Der kommer aldrig et bedre tidspunkt end lige nu! Brug de få udtryk og sætninger, du kan, igen og igen…
  Start speaking Danish now – don’t wait. There will never be a better time than right now! Use the few terms and phrases you know over and over again …
• Brug en parlør – og brug danske vendinger og udtryk, ord og tal. Tal dansk – nu!
  Use a phrasebook – and use Danish phrases and expressions, words and numbers. Speak Danish – now!
• Mød danskere i din fritid – meld dig ind i den lokale forening eller klub.
  Meet Danes in your leisure time – sign up for the local association or club.
• Lad være med at tænke – bare tal! Gør dig selv en tjeneste og lad være med at bruge ’den engelske redningsplanke’.
  Do not think – just talk! Do yourself a favor and refrain from using ‘The English Lifeline’.
• Nyd at tale dansk – og hav det sjovt! Det er og skal være sjovt at lære et nyt sprog. Klap dig selv på skulderen, hver gang, du bruger dit nye sprog.
  Enjoy talking Danish – and have fun! It is and must be fun to learn a new language. Pat yourself on the back every time you use your new language

Danskundervisning for udlændinge i Danmark er en nødvendighed – det er de fleste enige om. Måske er det lidt sværere at blive enige om, hvor meget der skal til, før man taler dansk. Hvor mange ord skal en udlænding kunne, før den gennemsnitlige dansker vil mene, at udlændingen taler godt nok dansk? Og skal man kunne flest ord, hvis man som udlænding sidder ved kassen i supermarkedet, arbejder på en fiskefabrik eller er læge?

Kan man overhovedet sætte en norm for, hvor mange ord, den udenlandske kollega og medarbejder skal kunne beherske?

Forståelse og beherskelse af hverdagens sprog er nødvendigt, hvis man vil have et aktivt liv i Danmark, hvis man skal kunne bestille en tid hos tandlægen, have ungerne i børnehave eller skole og tale med og forstå ens kolleger. Men hvor stor en del af de danske ord, skal man som udlænding kunne? Og hvor mange ord består det danske sprog egentlig af? Tja, ingen ved rigtig, hvor mange ord der er i dansk.

Den danske retskrivningsordbog indeholder omkring 68.000 ord. Men det er bestemt realistisk at tro, at der findes langt flere ord i det danske sprog. Sprogforskere mener, at sproget består af mere end en million ord. Mange voksne danskere har et ordforråd på mellem 50.000 og 75.000 ord, mens børn i første klasse har et ordforråd på mellem 5.000 og 10.000 ord.

Hvis man søger på nettet, kan man finde forskellige opgørelser over antallet af danske ord, og finder man listen med de 360 mest almindelige ord, bliver man let overrasket. På en af de tilgængelige lister står der, at de 360 ord udgør 70 til 75 procent af sproget. Med et kig på listen kan du selv afgøre, hvor mange ord du har brug for i din hverdag.

• og
• sin
• uden
• tage
• det
• efter
• blive
• din
• i
• blev
• aldrig
• tænkte
• at
• vil
• sine
• fru
• ikke
• kom
• få
• døren
• er
• så
• siger
• pludselig
• med
• gik
• kommer
• dette
• han
• være
• denne
• første
• var
• jo
• før
• kommet
• jeg
• selv
• anden
• begyndte
• en
• også
• dag
• fa
• til
• ja
• under
• mellem
• de
• dig
• sammen
• tror
• så
• eller
• andre
• mit
• hun
• her
• sige
• lå
• på
• min
• måske
• hvem
• af
• igen
• endnu
• dog
• den
• hvor
• frem
• hver
• der
• ville
• nogen
• ser
• for
• hendes
• siden
• vidste
• sig
• ned
• spurgte
• ganske
• havde
• meget
• vel
• nogle
• et
• have
• øjne
• år
• du
• skulle
• gøre
• ud
• se
• mor
• næsten
• da
• når
• gamle
• heller
• fra
• stod
• mens
• allerede
• hans
• må
• øjeblik
• aften
• hende
• os
• par
• hovedet
• noget
• ingen
• måtte
• rundt
• man
• kun
• gennem
• ene
• på
• alt
• holdt
• ham
• lidt
• gå
• hvordan
• hvad
• hvis
• bliver
• bag
• nu
• godt
• ad
• hos
• men
• alle
• sådan
• stemme
• som
• lille
• tid
• stille
• om
• mod
• andet
• ord
• har
• været
• sad
• ansigt
• sagde
• deres
• store
• gør
• mig
• mere
• går
• alligevel
• ved
• nok
• mange
• gav
• vi
• to
• fordi
• unge
• kan
• lige
• blevet
• lagde
• op
• fik
• samme
• satte
• altid
• først
• ind
• tilbage
• gjorde
• foran
• skal
• gang
• hvorfor
• sted
• dem
• bare
• hjem
• fået
• over
• mand
• svarede
• ude
• kunne
• hen
• kunde
• finde
• ret
• inde
• rigtig
• lov
• vist
• følte
• slags
• bedste
• trak
• hurtigt
• skyl
• selvfølgelig
• øjnene
• hr.
• fast
• standsede
• vilde
• tiden
• endelig
• helt
• langt
• eneste
• netop
• hele
• længe
• slog
• seng
• tog
• høre
• forbi
• bordet
• sit
• sidste
• dage
• faldt
• end
• hørte
• inden
• tro
• nej
• vendte
• ligesom
• senere
• gjort
• naturligvis
• vejen
• hinanden
• begge
• blik
• folk
• flere
• længere
• hvert
• huset
• liv
• snart
• små
• derfor
• mine
• lange
• bedre
• gerne
• må
• synes
• stor
• slet
• bæk
• ellers
• holde
• gode
• hånd
• haft
• disse
• lo
• nikkede
• penge
• tale
• lade
• ny
• tre
• smilede
• næste
• skulle
• alene
• død
• lod
• lød
• bange
• engang
• oppe
• let
• set
• gange
• tanker
• rejste
• løb
• kort
• hænder
• kone
• egn
• god
• lad
• tager
• ting
• omkring
• ligger
• også
• frøken
• al
• får
• intet
• straks
• side
• mener
• hus
• videre
• blot
• mærke
• taget
• sidder
• ansigtet
• når
• måde
• talte
• fald
• vide
• virkelig
• mennesker
• fandt
• smil
• gået
• arbejde
• få
• stadig
• syntes
• manden
• sagt
• kender
• sikkert
• imod
• give
• fortælle
• altså
• vej
• grund
• pige
• egen
• Gud
• stå
• hånden
• fire
• nå
• bort
• højt
• tak
• byen
• måtte
• tænkte
• glad
• gammel