De danske sprogskoler underviser udlændinge i dansk så de lige kan knibe sig igennem en Dansk Prøve 3. Men det er bare ikke det, der er behov for

Hvorfor er det færre end hver tredje udlænding, som modtager undervisning i det officielle danske tilbud? Måske er der tale om et misforhold mellem efterspørgslen og den udbudte vare? Undervisning, som kun honorerer kravene i en afsluttende eksamen, er ikke det tilbud, som højtuddannede udlændinge kan bruge i deres hverdag på for eksempel landets sygehuse.

Meget mere end det officielle tilbud

TalDansk er et lille firma, som er specialiseret i intensiv danskundervisning af udenlandske læger. Jeg begyndte i 2016 efter en meget kort karriere som underviser på en sprogskole. Dels var der – efter diverse politiske indgreb – ikke mulighed for fastansættelse, og dels mente (OG mener) jeg, at jeg kunne tilbyde meget mere end det officielle dansktilbud til udlændinge i Danmark. 

I dag har TalDansk undervist omkring 60 udenlandske læger, og der er for mig at se mange mystiske forhold i sprogundervisning af udlændinge.

Først og fremmest kan jeg ikke forstå, at man fra officiel side kan fastsætte, præcist hvor længe det skal tage at opnå et givent sprogligt niveau. Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. I §4 står der at læse, at danskuddannelsen ‘…har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsansættelse.’ I sprogskolernes virkelighed med taxameterbetaling fra staten betyder det, at en Dansk Prøve 3 kræver to år på skolebænken. 

Dernæst evner jeg ikke rigtigt at begribe, hvordan man – samtidigt – i regionerne kan kræve, at udenlandske læger skal bestå Dansk Prøve 3 inden et (1) års ansættelse. Det regnestykke går bare ikke op.

Cirkusdansk

Så må jeg jo også konkludere, at de kommunale sprogskoler eller de private udbydere, som nogle kommuner har valgt at entrere med, slet ikke har mulighed for at undervise højtuddannede udlændinge og slet ikke specialister med en lægefaglig baggrund. Lægerne skal lære meget mere dansk end ‘bare’ nok til at kunne bestå en Dansk Prøve 3. De skal først og fremmest lære et fundamentalt og generelt dansk, som er stærkt nok til at kunne bære, når de skal lære ‘patientdansk’. ‘Patientdansk’ og ‘lægedansk’ er de to sprog, de i meget høj grad skal anvende i deres daglige kontakt med patienter og kolleger på hospitalet. 

Så når de skal lære et gedigent og korrekt dansk er det ikke udelukkende for at de skal kunne bestå DP3. Det er først og fremmest fordi deres vigtigste redskab i arbejdet med at blive en dygtig og værdifuld medarbejder i det danske sundhedsvæsen er et perfekt dansk sprog.

Hvis man går på kompromis med kvaliteten af danskundervisningen af udenlandske læger er resultatet desværre helt forudsigeligt: En meget, meget stor gruppe af udenlandske læger, som på grund af meget ringe sprogkundskaber forsøger at overleve i deres job med et helt utilstrækkeligt ‘cirkusdansk’.

Magtesløsheden er stor

Endelig tør jeg godt give et forsigtigt bud på, hvorfor kun 31 procent af udlændingene i Danmark runder sprogskolerne. Inden for sundhedsvæsnet er det for mig helt evident, at det tilbud, sprogskolerne kan levere, slet ikke matcher det behov, der er hos sundhedspersonalet. Sundhedspersonalet har ikke i deres daglige arbejde på hospitalerne behov for at kunne beskrive et diagram over for eksempel ‘andelen af danskere med forskellig uddannelsesbaggrund, der i en undersøgelse fra 2017 svarede, at de havde arbejdet hjemmefra inden for de seneste 4 uger’ (Dansk Prøve 3 november-december 2020). 

Magtesløsheden er selvfølgelig stor, for hvad skal man gøre? Mere af det, der åbenlyst ikke virker?

Regionerne har åbenbart ikke andre muligheder for at forsøge at dække for denne skævhed mellem behov og tilbud end at sætte ekstremt høje karakterkrav til en Dansk Prøve 3. 

Jeg har undervist udenlandske læger, som er kommet med meget forskellige erfaringer med det at lære dansk, når jeg har overtaget undervisningen: nogle har været udstyret med et særdeles ringe og fejlbehæftet dansk – enten efter en tur rundt om sprogskolen eller en hurtig runde med ikke-danske lærere hos det rekrutteringsfirma, som har stået for rekrutteringen af kandidaten til jobbet – og endelig har nogle slet ikke været undervist tidligere.

Hvad er ‘at tale dansk’?

Og de sidste er så langt de heldigste – og de letteste at lære dansk, for der er – om jeg så må sige – endnu ikke sket ulykker. Det er nemlig sådan, at et ‘fejlindlært’ dansk er næsten umuligt at rette – fejlene vil hænge fast, og det er særdeles tvivlsomt, om den pågældende nogensinde kommer til at tale andet end et ringe ‘cirkusdansk’.

Det kommer ikke til at tjene nogen til gavn, hvis regeringen skulle overveje at følge de danske sprogskolers opfordring om at alle udlændinge skal lære dansk – på sprogskolerne. Selvfølgelig skal udlændinge tale dansk, men dansk er ikke bare dansk. Det ville være en rigtig god idé at finde ud af, hvad vi mener, når vi så kækt siger, at udlændinge skal lære dansk. For det er vi jo ikke engang i stand til at definere. Hvordan skal udlændingene så kunne honorere vores krav? Og når vi så har fundet ud af, hvad vi mener med at ‘tale dansk’, kunne vi jo passende gå i gang med at virkeliggøre reelle tilbud, som var andet og mere – meget mere – en undervisning i at bestå en prøve, som er omkring 20 år gammel.

Lige nu er der et meget stort fokus på international rekruttering til mange typer job i Danmark, hvor arbejdsgiverne har særdeles svært ved at skaffe arbejdskraft. Senest har der i medierne været meget omtale af Region Midtjyllands initiativ for at skaffe psykiatere.

Gennem syv år har jeg arbejdet med danskundervisning af mere end 50 udenlandske læger og omtrentligt lige så mange private kursister, hvor en stor del har været læger. Med den baggrund har jeg et par klare anbefalinger til dig, som påtænker at ansætte en udenlandsk medarbejder. Men mine råd kan også tilpasses, hvis du allerede har en eller flere udenlandske medarbejdere.

Det kommunale tilbud

Jeg begyndte som sproglærer på en kommunal sprogskole, men efter mindre end et år stod det klart for mig, at sprogundervisningen kunne gøres på en anden og langt mere effektiv måde. Ansvaret for danskundervisning ligger hos kommunerne, men enkelte steder har kommunerne udliciteret opgaven til private firmaer. 

Både kommunernes og de private aktørers undervisning i Dansk for udlændinge er reguleret af ‘Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.’.:

• 4. Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

Stk. 2. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år.

Mit største kritikpunkt på bekendtgørelsen var, at kursister skulle bruge så lang tid på at gennemføre undervisningen. Mange kursister var topmotiverede og ønskede en langt hurtigere progression, end sprogskolesystemet kunne tilbyde. 

Jeg havde med mine mange års erfaringer inden for undervisning og formidling en klar fornemmelse af, at netop motivationen var nøglen til succes for de udlændinge, som ville lære sproget hurtigt. Og derfor etablerede jeg mit eget lille sprogfirma, som netop ikke har arbejdet i bekendtgørelsens skygge. Ganske hurtigt stod det også klart, at netop medarbejdere, som havde søgt og fået arbejde i Danmark slet ikke kunne tilgodeses af de kommunale tilbud. 

International rekruttering afslører svaghederne

Især den internationale rekruttering af læger afslørede svaghederne. Mange læger var rekrutteret, fordi sygehuset og afdelingen akut manglede en medarbejder, som kunne indgå i afdelingens arbejde og vagtplaner. De blev rekrutteret som akut behøvet arbejdskraft og kun i begrænset omfang som en vedvarende medarbejderressource. Dermed blev danskundervisningen sekundær – og for mange mindre prioriteret, fordi de havde familie med til Danmark. Jeg har hørt ledende medarbejdere sige, at de nye udenlandske medarbejdere da godt kunne smutte hen på sprogskolens aftenhold, hvis det i øvrigt passede med deres vagter.

Når der nu var de mange ‘møgsager’ om udenlandske læger, som talte så dårligt dansk, at patientsikkerheden til tider kunne være i fare, er det ganske svært at begribe, at man forventede, at udenlandske læger pludselig kunne honorere ganske høje (og helt rimelige) sprogkrav, UDEN at man valgte at give dem bedre betingelser for at opnå det ønskede niveau. 

Mig bekendt var regionen heller ikke helt klar over, hvad man skulle gøre med de læger, som efter et års ansættelse dumpede eksamen. Skulle de så bare sendes hjem igen? Og hvad med de store – og nytteløse – omkostninger til rekrutteringsbureauer og løn til læger, som aldrig kom i gang med at ‘levere varen’ på deres danske arbejdsplads? Og hvor var overvejelserne omkring ansvaret ved at sende folk hjem med et meget stort fagligt nederlag tyngende i bagagen…?

Der er ingen tvivl om, at der kunne findes eksempler på, at enkelte udenlandske læger havde et ganske ringe danskniveau. Men lå skylden hos lægerne, som ikke levede op til forventningerne, eller var det en naturlig frustration hos arbejdsgiveren, som ikke vidste, hvordan man skulle motivere og støtte en udenlandsk medarbejder, når nu vagtplanerne skulle på op. Allerede før Region Nordjyllands karakterkrav har jeg set læger blive returneret efter op til både 10 og 20 års ansættelse.

Hvad så nu…?

Allerede når du begynder at tænke på at rekruttere internationalt, er det en rigtig god idé at medtænke danskundervisningen. Tænk på sproget som en meget vigtig nøgle til at den internationale rekruttering skal blive en succes. Selvfølgelig er de faglige kvalifikationer vigtige, men tænk lige over, om det ikke ville være en eklatant fiasko, hvis den nye medarbejder aldrig rigtigt faldt til og måske rejste igen efter kort tid. Vær modig og sæt et mål for din rekruttering – det kunne for eksempel være, at medarbejderen også var ansat på dit sygehus eller i din virksomhed om fem eller 10 år. 

Først og fremmest skal du som arbejdsgiver og leder stille krav til din medarbejder. Det er vist almen viden, at man som mennesker trives bedst, hvis man ved, at andre har forventninger til en. Noget nølende og måske skubbet af meget dårlig presse begyndte  Region Nordjylland for et par år siden at stille sproglige krav til de udenlandske læger. Nu skulle de bestå en Dansk Prøve 3 med karakteren 10 ved mundtlig eksamen, 7 ved eksamen i Læseforståelse og 7 i skriftlig eksamen. Desværre ændrede regionen ikke på de muligheder, de udenlandske læger havde for at dygtiggøre sig til eksamen. Her er sprogskolens op til 3 år lange forløb stadig tilbuddet, som skal sikre den sproglige onboarding af den nye medarbejder.

Sæt mål for din medarbejders sproglige niveau 

Allerede ved de første samtaler med den nye medarbejder bør du fremlægge en plan for, hvordan du vil tilrettelægge din medarbejders sprogundervisning. Mange udlændinge vælger faktisk Danmark fra allerede inden de søger internationale job. Det gør de netop, fordi næsten ingen danske arbejdspladser har tænkt over danskundervisningen som en del af rekrutteringen.

Uanset om du skal ansætte en afdelingslæge, en ingeniør eller en it-ekspert bør du have en solid plan for danskundervisningen. Du bør også allerede her tilkendegive, at du har en forventning om, hvilket niveau medarbejderen magter efter for eksempel et halvt og et helt års ansættelse. Jeg tror ikke, at mange danske arbejdsgivere ved, at der faktisk findes en fælles europæisk referenceramme for sprog, CEFR-skalaen.  

For læger gælder det nu, at de i løbet af det første års ansættelse skal opnå B2-niveau (Dansk Prøve 3), som faktisk (kun) svarer til Folkeskolens Afgangsprøve. Det næste niveau hedder C1, og hos sprogskolerne hedder prøven Studieprøven. Det er den prøve, som udenlandske studerende skal kunne bestå for at blive optaget på universitetsuddannelser i Danmark.

Som så mange andre forhold omkring ansættelse bør sprogundervisningen også være både til forhandling og fastsættelse. Måske vil et større fokus på sprog også sikre, at der i udvælgelsen af egnede kandidater blev skelet til deres ‘sproglige intelligens’. Og jo, der findes en sproglig intelligens, ligesom der findes en ‘social intelligens’ – og de kan sammen med den ‘matematiske intelligens’ måles og dokumenteres.

Lav en arbejdsplan for sproget

Hvis du som leder og/eller arbejdsgiver er modig nok til at stille krav til din internationalt rekrutterede medarbejder, skal du også understøtte, at hun eller han når målet. Du kan ikke – og som jeg tror flere ledende overlæger har gjort på sygehusene – forvente, at en ny medarbejder med det samme kan springe direkte ind i et vagtskema og arbejde 100 procent. Og du kan slet ikke forvente at hun eller han kan finde overskud til at etablere sig – eventuelt med en familie – i et nyt land, en ny kultur OG samtidigt lære et nyt sprog. Det kommer simpelthen ikke til at ske.

I stedet bør du anse den tid, som din medarbejder skal bruge på at lære sprog, som DIN investering i en dygtig, loyal og topmotiveret medarbejder, som er og bliver et meget stor aktiv for din afdeling eller virksomhed. Og skulle jeg give dig mit allerbedste råd, ville det være, at du fra dag ét entrerede med en privat sproglærer, som kunne undervise din nye medarbejder i overensstemmelse med sprogplanen. Dermed ville du også sikre dig, at din nye medarbejder relativt hurtigt udviklede den del af det danske sprog, som er specifikt for dit fagområde.

Et eksempel kunne være, at medarbejderen den første måned eller to koncentrerede sig om sproget og kulturen og udelukkende havde danskundervisning. Derefter kunne få og enkelte arbejdsopgaver langsomt sluses ind i ugens program frem mod en 50:50 løsning, hvor halvdelen af ugens arbejdstimer blev brugt med sprog og den anden halvdel var arbejdsopgaver. På den måde ville din medarbejder – med de rette evner og den bedste lærer – efter et år kunne bestå Dansk Prøve 3. Sværere bør det ikke være. 

Ændret tankesæt om sprog

Når det så er sagt, så er det vigtigt at anføre, at det kræver en ændring af tankesættet omkring sprogundervisning. Ingen – eller måske én ud af en million – ‘samler’ et nyt sprog op uden en plan. Sproglige kompetencer er lige så nødvendige, som de faglige – og de sociale. Sprogundervisning er en investering som alle andre udgifter i forbindelse med international rekruttering. Men netop fordi det er en investering, er det nødvendigt, at man som leder gør sig klart, hvad man forventer af sin investering.

Men det allervigtigste er nok, at lederen forstår, hvordan man bedst lærer et nyt sprog. Den bedste nøgle til succes er den nye medarbejders motivation. Motivationen er det, der kan skabe sproglige mirakler, og på intet tidspunkt er motivationen større end lige, når din nye medarbejder er blevet ansat. På det tidspunkt er ‘vinduet’ åbent, og medarbejderen ser arbejdet med sproget som nøglen ind til det at ‘performe’ i sit nye arbejde.

Et par gange har jeg haft muligheden for at undervise udenlandske læger, som endnu ikke var kommet til Danmark. Når lægerne skal arbejde her i landet, skal de have autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed, og tager som regel tre måneder. Via Skype har jeg påbegyndt undervisningen i dansk allerede ved aftalens indgåelse, og efter de tre måneder har de nye læger kunne tiltræde deres nye job med et meget velfungerende dansk, som så over de følgende tre måneder er blevet yderligere udbygget, ligesom de har lært ‘patientdansk’ og ‘lægedansk’.

Patientsikkerhed handler også om sprog. Med professionelle værktøjer kan man meget let spotte det bedste sprogøre blandt de fagligt egnede kandidater blandt udenlandske læger. Hvorfor bliver man så ved med at gøre mere af det, der ikke helt virker?

Når man nu kan pege på den person, som vil være rigtig god til at lære dansk, hvorfor lader man så stadig tilfældighederne råde?

Ved international rekruttering af læger til de danske sygehuse er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver autorisation til den udenlandske læger. Med autorisationen godkender styrelsen lægens faglige baggrund, og med autorisationen kan lægen nu formelt ansættes på sygehuset, hvor hun eller han har søgt en stilling.

Hos TalDansk.nu har vi ingen kompetencer i forhold til at vurdere de udenlandske kandidaters faglige baggrund. Men til gengæld er vi rigtigt gode til at spotte de kandidater, der vil blive gode til at tale dansk.

Tilfældigheder spiller en fremtrædende rolle

I den traditionelle rekruttering er det indtrykket, at tilfældighederne oftest har spillet en meget fremtrædende rolle, når det gælder sprogundervisningen af udenlandske læger, der skal arbejde på de danske sygehuse.

Nogle af lægerne har fået undervisning via det rekrutteringsbureau, der har medvirket ved sygehusenes internationale rekruttering. Sprogundervisningen foregår for eksempel i Budapest eller Barcelona, og når lægerne ankommer til Danmark, er deres sproglige niveau svarende til en ‘halv Dansk Prøve 3’.

Andre læger kommer direkte til Danmark – ofte fordi de selv har søgt job på sygehuset. Her er de blevet udstyret med adressen på den lokale sprogskole, som i Danmark står for Danskuddannelserne – og hermed også undervisningen, der fører til en Dansk Prøve 3.

TalDansk.nu en del af ‘pakken’

Nogle få læger er blevet ansat direkte af sygehuset, og her har en aftale om danskundervisning med TalDansk.nu været en del af ‘pakken’. Her har den allerstørste fordel været, at den udenlandske læge endnu ikke har lært noget forkert. Det er næsten umuligt at ændre på en forkert udtale eller ordstilling.

Åbenlyst er den anden store fordel, at den udenlandske læge efter syv måneders undervisning er i stand til at arbejde selvstændigt på sygehuset – og samtidigt klar til at gå op til Dansk Prøve 3.

Undervisningen foregår på afdelingen, hvor den udenlandske læge skal arbejde, og det betyder, at meget af undervisningen kan tage sit udgangspunkt i den hverdag, lægen skal være i. Undervisningen i medicinsk- og patientdansk kan tage sit udgangspunkt i det konkrete speciale, så for eksempel en ortopædkirurg får lært de relevante udtryk.

Karakterkrav

Niveauet på en Dansk Prøve 3 svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et karaktergennemsnit på 02. Alt i alt jo ikke et imponerende niveau når man påtænker, at den udenlandske læge både skal kunne indgå i komplicerede samtaler på et meget højt fagligt niveau og tale med patienter og pårørende om meget svære og følsomme emner. 

Ganske vist kræver regionerne i Danmark, hvor de udenlandske læger er ansat, at karaktererne ved Dansk Prøve 3 skal være noget højere – 10 i mundtlig fremstilling, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

Hvis man nu valgte kandidaten med det største sprogøre, ville chance være for at vedkommende kan indfri kravene.

Hvordan vælger man den bedste?

Tidligere har sprogundervisningen ikke været prioriteret særligt højt, men nu ser det ud som om, at sundhedsminister Magnus Heuniche (S) vil have forbedret undervisningen. 

Længe inden der er indgået nogle aftaler om, hvordan man kan stille større krav til de udenlandske læger, kan man befrygte, at man fra regeringens side bare vil gøre noget mere af det, der ikke virker.

I stedet kunne man med fordel prøve at udvide undersøgelserne af de kandidater, som var fagligt velfunderede. Med et enkelt værktøj i hånden kan TalDansk.nu entydigt pege på den kandidat, som bedst og hurtigst vil kunne lære det danske sprog. 

Værktøjet vil også kunne give et meget tydeligt fingerpeg på, hvor hurtigt og hvor godt den udenlandske læge vil kunne falde til i sit nye job og sit nye land – og dermed også for hvor sandsynligt det vil være, om hun eller han kan fastholdes.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder den faglige uddannelse som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.

Patientsikkerheden er altafgørende på de danske sygehuse. Patienterne skal på den ene side føle sig forstået og selv kunne forstå, hvad lægen siger, hvis patienterne skal føle sig trygge ved de udenlandske læger i Danmark. 

På den anden side skal de udenlandske læger i Danmark mestre det danske sprog og forstå den danske kultur, hvis de skal opleve sig selv som en succes på sygehusene og i Danmark.

Men hvordan kan man så få gjort både patienter og læger trygge og garanteret patientsikkerheden? 

Meget tyder på, at der skal en grundig opkvalificering og professionalisering af sprogundervisningen til. Endnu mere tyder på, at kravet om at kunne bestå en prøve, hvor niveauet svarer til en afgangsprøve fra folkeskolen ikke alene er nok, hvis man som udlænding skal arbejde som læge i Danmark.

Et højt, ordentligt og praktisk baseret sprogligt fundament kan med meget stor sikkerhed forebygge og fjerne de værste trusler mod patientsikkerheden.

Tilfældig blanding af lidt af hvert

Generelt er sprogundervisning for langt de fleste mennesker noget, der foregik i grundskolen for en hel del år siden. Når børn lærer sprog, sker det intuitivt og uden store overvejelser. 

Men når voksne skal lære sprog, sker det med viljens og intellektets kraft, og mange er nødt til at lære sproget som udenadslære, strukturer og regler. For en udlænding på 35 år eller mere er det at lære dansk en meget stor intellektuel udfordring.

Men sprogundervisningen er en nødvendig og lang vej til succes for de udenlandske læger i Danmark. Desværre har sprogundervisningen af de udenlandske læger været en noget tilfældig blanding af lidt af hvert.

Som vi plejer

Gennem godt tre år har TalDansk.nu undervist omkring 30 udenlandske læger i intensive og individuelle forløb af kortere eller længere tid. De udenlandske læger har været igennem meget forskellige typer af danskundervisning. En stor del af de læger, vi har undervist, er kommet til Danmark på baggrund af en international rekruttering gennem et rekrutteringsbureau. 

Bureauernes danskundervisning foregår typisk på hold med fem, seks eller flere læger, som samles i for eksempel Barcelona eller Budapest i nogle måneder for at lære dansk. Efterfølgende har TalDansk.nu i flere tilfælde efterfølgende hjulpet disse læger med korte og intensive forløb i både hverdagsdansk, patientdansk og lægedansk.

Mange sygehusafdelinger vælger ofte rekrutteringsbureauernes løsning, fordi afdelingsledelsen ikke nødvendigvis selv har den store erfaring med rekruttering, og fordi det er nemmest at udlicitere opgaven. Når man så har brugt denne løsning nogle gange, træder den – dårlige – vane til: Vi gør som vi plejer.

På aftenskole efter dagens arbejde

Andre af de læger, vi har undervist, har på eget initiativ søgt arbejde i Danmark. Ofte er de blevet udstyret med en adresse på den lokale sprogskole, hvor de så har fået nogle få timers danskundervisning om aftenen efter dagens arbejde på afdelingen.

De udenlandske læger har det generelt meget svært med dette tilbud om danskundervisning, fordi det opleves som sporadisk og med et alt for langstrakt forløb. Også her har TalDansk.nu ofte blevet bedt om at supplere og erstatte sprogskolens undervisning med ‘sundhedsdansk’ – og for en stor dels vedkommende også supplement i forhold til Dansk Prøve 3.

Endelig har en lille gruppe af læger på eget initiativ søgt arbejde på et sygehus, og som en del af ansættelsen er der blevet aftalt et grundigt forløb med målrettet og intensiv danskundervisning, hvor fokus har været både på det generelle danske sprog, grammatik, sundhedsdansk – og klargøringen til Dansk Prøve 3.

Udvidet cirkusdansk

Fællesnævneren for alle læger, der tager en beslutning om at rykke sig selv og en eventuel familie op fra hjemlandet for at flytte til og leve i et helt nyt land, er nysgerrighed, forventning og motivation.

Netop motivationen er nøglen til at danskundervisningen kan lykkes. Jo længere tid der går fra, at der er indgået en aftale mellem sygehuset og en udenlandsk læge, til hun eller han begynder at få en oplevelse af at kunne klare sig – jo dårligere bliver resultatet. 

Lige efter den udenlandske læges beslutning om at flytte til Danmark er motivationen for at lære dansk tårnhøj – og det er de sproglige ambitioner også.

Desværre har vi efterhånden mange gange set, at den udenlandske læge er rekrutteret for at ‘lappe et hul’ i bemandingen på afdelingen. Det betyder, at hendes eller hans arbejdskraft er afgørende for at få hverdagen på afdelingen til at gå op. 

Jo mere arbejdskraften behøves her og nu – jo mindre bliver sprogundervisningen prioriteret. Resultatet kan blive udenlandske læger, som må klare sig med ‘udvidet cirkus-dansk’. Patientsikkerheden ville kunne komme i fare, hvis det ikke var for dygtige kolleger – sygeplejersker og andre læger – som med stor hjælpsomhed får hverdagen til at fungere.

Professionalisme i sproguddannelsen

I stedet kan man med stor fordel fra sygehusets side gøre lægen klart, at der ikke bliver mulighed for at praktisere sit fag, før det sproglige er på plads. Jeg har endnu ikke mødt en udenlandsk læge, som ikke – billedligt talt – står på det yderste af tæerne for at komme i gang med at være læge på afdelingen og se patienter.

I fortrolighed har flere udenlandske læger, som vi ikke har undervist, givet udtryk for, at deres forventninger om sprogundervisning var væsentligt højere end de tilbud, som de fik ved ankomsten til afdelingen. 

Hvis sprogundervisningen af udenlandske læger skal give sikkerhed og tryghed – både for patienterne og lægen selv – skal tilfældigheder afløses af en professionel, gedigen og konkret sproglig uddannelse af udenlandske læger.

Ingen ville jo lade tilfældighederne råde, når det gælder uddannelsen som læge. Derfor ville det skabe tryghed hos både lægerne og patienterne, hvis den professionalisme, der ligger i uddannelsen af læger, også blev målestokken for sprogundervisningen. Samlet set bør der kun være én målestok for danskundervisningen: patientsikkerheden.

Sundhedsministeren mener ikke, at udenlandske læger der ser på røntgenbilleder eller opererer, behøver at lære så meget dansk

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har i nattens radioaviser slået til lyd for en forbedring af de udenlandske lægers danskkundskaber. Det kan kun være et fremskridt. Ministeren mener, at der skal være samme sprogkrav til læger fra EU- og ikke-EU-lande. Det vil bestemt være et fremskridt for alle. Men ministeren mener, at nogle udenlandske læger kan klare sig med mindre danskkundskaber end andre, hvis de for eksempel kigger på scanningsresultater eller opererer. Det kan kun være en rigtig skidt idé. Det handler ikke om lidt eller meget danskundervisning – det handler om at målrette undervisningen.

Intet fokus på sprogtalent

Mange udenlandske læger bliver rekrutteret til speciallægestillinger i Danmark med meget stort fokus på deres faglige baggrund. Selvfølgelig må der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt udenlandske speciallæger har de nødvendige faglige kvalifikationer. 

Desværre har der ikke været tradition for at se på, om de læger der skal arbejde på de danske sygehuse, overhovedet ville kunne lære dansk sprog eller falde til i en ny kultur – både arbejdsmæssigt og i det omgivende samfund.

Danskundervisningen er for mange af de udenlandske læger, som i dag er ansat i det danske sundhedsvæsen, sket på tilfældige hold i syd- og østeuropæiske hovedstæder. Undervisningen har været helt uden relation til den arbejdsplads, de flere måneder senere har skullet arbejde på.

Den ensidige fokus på faglighed har utvivlsomt betydet, at der er blevet ansat udenlandske læger, som kun med allerstørste besvær har kæmpet sig til minimale danskkundskaber.

Bedre end deres rygte

Der er ingen tvivl om, at de allerfleste udenlandske læger er langt bedre end deres rygte, som er blevet grundigt mistænkeliggjort. Det er blandt andet sket i tre DR-dokumentarer, som blev sendt i februar 2019. Men som i så mange andre tilfælde kan man bevise ‘alt’ med et eksempel, og der er ikke tvivl om, at der har været tilfælde, hvor ‘importen’ af udenlandske læger langt fra har været professionel nok.

Der er set eksempler på, at afdelinger har manglet en medarbejder og derfor i al hast har ansat en læge fra et EU-land. De nuværende sprogkrav til udenlandske læger gælder kun for læger, som kommer fra ikke-EU-lande. 

En del EU-læger har oplevet i al hast at blive udstyret med adressen til den lokale sprogskole, hvor et par ugentlige timers undervisning har skullet gøre det ud for grundlaget for kommunikation med patienter og kolleger. 

For mange læger har mangelfuld sprogundervisning og deraf følgende dårlige danskkundskaber resulteret i generel utilfredshed, og for en del er utilfredsheden endt med afleveringen af en opsigelse og returnering til hjemlandet.

Dansk er ikke bare dansk

Sprogundervisning af udenlandske læger må og skal opprioriteres som en nødvendig investering i en fremtidig kompetent medarbejder på sygehuset. Samtidigt er det nødvendigt at forstå, at dansk ikke bare er dansk. Det er også nødvendigt at forstå, at højtuddannede og dybt begavede mennesker skal lære meget intensivt. Derfor vil de fleste lære meget hurtigere ved intensiv 1:1 undervisning, hvor de ikke skal sidde og vente på andre kursister på et hold. 

De udenlandske læger har først og fremmest brug for hurtigst muligt at lære et grundlæggende dansk med stort kendskab til grammatik og strukturer i sproget. Dette grundlæggende dansk skal læres hurtigst muligt, fordi lægens motivation for at tilegne sig sproget er allerstørst lige efter beslutningen om at skulle arbejde i Danmark.

1:1 undervisning

Det tager typisk tre til fire måneder for en udenlandsk læge at opnå dansk autorisation, og denne tid kan udnyttes til at få lært det grundlæggende dansk via Skype-undervisning. Når lægen så ankommer til Danmark, fortsætter den intensive 1:1 danskundervisning i endnu tre til fire måneder på afdelingen.

Men nu skal lægen også til at lære ‘lægedansk’. Det er det dansk, som læger og sundhedspersonale taler indbyrdes. Mange danske fagudtryk og faglige vendinger skal hurtigt ind på rygraden for at kunne fungere og føle sig som en ligeværdig kollega i afdelingen. Denne undervisning tager udgangspunkt i afdelingens og specialets ‘lægedansk’. På den måde bliver sprogundervisningen målrettet til den enkelte læges behov.

Når lægen er blevet så sprogligt sikker, at hun eller han kan se de første patienter, skal vedkommende også lære at tale ‘patient-dansk’, så hun eller han kan tale med og forstå patienterne, når de kommer i ambulatoriet, akutmodtagelsen, til operationer eller behandlinger.

Alle skal kunne kommunikere

Sundhedsminister Magnus Heunicke giver i et interview med Radioavisen udtryk for, at læger der ser på skanninger eller som opererer ikke behøver så store danskkundskaber. Men alle de udenlandske læger har behov for en grundig undervisning i dansk for at kunne kommunikere med kolleger og patienter.

Det handler slet ikke om ‘mængden’ af danskundervisning. Det handler om at målrette undervisningen i medicinsk dansk og patient-dansk til det speciale, den pågældende udenlandske læge har.

Det er nok kun speciallæger i radiologi (røntgenlæger), der kan ‘slippe’ en anelse lettere, fordi de ikke har direkte patientkontakt. Til gengæld er det uhyre vigtigt for deres kolleger på andre af sygehusets afdelinger, at de kan udtrykke sig klart, præcist og med meget store nuancer, når de skal formidle, hvad røntgenbilleder eller skanninger har vist.

Kirurgiske læger opererer ganske vist bedøvede patienter, men de skal inden operationen kunne tale med patienten for at afgøre om hun eller han kan have glæde af en operation. Efter operationen skal lægen kunne tale med patienten for at fortælle om indgrebet, og hvordan det videre forløb skal være.

Som om det ikke var nok for den udenlandske læge at skulle lære tre forskellige slags dansk, skal hun eller han også lære den danske kultur at kende. Det gælder både den kultur, der er på arbejdspladsen, og den danske kultur. 

Hele denne proces kan kun drives frem til succes, hvis man effektivt udnytter den udenlandske læges motivation. Umiddelbart efter beslutningen om at flytte til Danmark er motivationen tårnhøj, men oplever lægen ikke store sproglige fremskridt meget hurtigt, falder motivationen katastrofalt.

Gode råd

I stedet for at lade tilfældigheden råde, kunne man udvælge fagligt egnede kandidater til stillingen på sygehuset, og derefter undersøge hvem af kandidaterne, der bedst og hurtigst vil kunne lære dansk. Samtidigt ville det også give solid mening, at man også undersøgte, om kandidaterne vil kunne blive gode til at kommunikere med både patienter og kolleger. 

Mange udenlandske læger kommer nemlig fra en faglig kultur, hvor kommunikationen ofte følger meget snævre kommandoveje uden mulighed for de store diskussioner. 

Endelig ville en personlighedsprofil også kunne afsløre, om kandidaten er udstyret med de sociale kompetencer og den robusthed, nysgerrighed og motivation, der skal til for at det kan forventes, at vedkommende også er ansat om for eksempel fem år.

Dernæst må sygehusene opruste, når det gælder sprogundervisningen. Patientsikkerheden bliver simpelthen bragt i fare, hvis man lader tilfældet råde i noget så vigtigt som kommunikationen.

Dyrt og tåbeligt

Alt i alt er det både dyrt og tåbeligt at lade tilfældet råde, når det kan lade sig gøre at undervise en læge, så han eller hun efter syv måneder er klar til at klare sig sprogligt i sit job – og samtidigt vil kunne være i stand til at bestå Dansk Prøve 3. Men det kræver, at man ser danskundervisningen som en nødvendig investering, som på lidt længere sigt kommer til at betale sig selv igen mange gange.

Hele processen skal synliggøres, og det er nødvendigt at involvere den nye medarbejders kolleger i projektet. Kollegerne skal klædes på til at kunne hjælpe den nye kollega – ikke ved at fungere som tolk, men netop ved at understøtte læringen af sprog og kultur. Derfor skal de uddannes til at kunne hjælpe med den sproglige onboarding i afdelingen. På den måde kan de være med til at sikre patientsikkerheden og trygheden blandt kollegerne. 

Dermed kommer de også til at understøtte det bedst mulige afkast af investeringen i den udenlandske medarbejder 

TalDansk.nu giver en fast pris for medvirken ved internationale rekrutteringer af speciallæger

Lægemanglen i især områder længst væk fra hovedstaden belaster sundhedsvæsnet unødigt. Ofte bliver problemerne på afdelingerne forsøgt løst med vikarer og overarbejde, eller man trækker på ressourcer andre steder i regionen. Det fører så igen til overarbejde  – og ingen af delene bidrager stort til det gode arbejdsmiljø. Men i et lidt længere perspektiv er det nok langt værre, at de kortsigtede løsninger udhuler økonomien voldsomt. 

Gennem omkring tre år har TalDansk.nu undervist udenlandske læger i at tale dansk med patienter og kolleger og i at forstå og tilegne sig den danske kultur som den er på arbejdspladsen og generelt i samfundet. Vi har undervist mange læger fra meget forskellige lande, og hver gang vi underviser oplever vi, at vores måde at gøre tingene på måske ikke er den eneste, men efter tre år med stadige optimeringer ved vi, at den er supereffektiv og virker. 

Den optimale model for international rekruttering

Vi kan med meget stor sikkerhed sige, at vi i dag kan tilbyde den optimale model for international rekruttering af speciallæger til afdelingerne, som mangler en fastansat medarbejder. 

Fast pris på hjælp ved rekrutteringen af en udenlandsk speciallæge betyder, at afdelingerne nu kan budgettere knivskarpt og samtidigt have fuldstændigt styr på fremtidens bemanding i afdelingen. En aftale med TalDansk.nu sikrer, at afdelingen efter syv måneder har en fuldt operationel medarbejder, som er  i stand til at bestå Dansk Prøve 3, som for eksempel Region Nordjylland har indført krav om.

Find det bedste sprogøre

TalDansk.nu kan via et internationalt anerkendt screeningsprogram sikre, at afdelingen finder den medarbejder, som bedst og hurtigst lærer dansk sprog, og som med størst sikkerhed kan falde til i afdelingen og i Danmark. Blandt de udvalgte – og fagligt velkvalificerede kandidater – tester vi for sproglige intelligens, som siger noget om, hvor godt og hvor hurtigt en kandidat vil kunne lære det danske sprog.

I vores verden skal den nye læge lære tre forskellige sprog: Almindeligt hverdagsdansk – som det for eksempel tales ved kaffeautomaten med kollegerne. Patient-dansk som det bruges i samtalen med patienten og dennes pårørende. Og medicinsk dansk som det tales med kollegerne i samarbejdet om den bedste behandling af patienterne. Et funktionelt og nuanceret dansk er nødvendigt i kommunikationen med patienterne. Derfor bør den sproglige intelligens veje meget tungt, når den nye medarbejder skal udpeges blandt i øvrigt meget velfunderede kandidater. 

’On site’ undervisning

Undervisning i kultur og sprog foregår altid 1:1 og i den sammenhæng, hvor sproget skal bruges. For os giver det ikke meget mening at undervise i det danske sprog danske traditioner, kultur og historie langt væk fra den virkelighed for den opnåede viden skal bruges.

Undervisningen består først og fremmest af et solidt kendskab til de basale strukturer og grammatikken i det danske sprog. På dette fundament hviler medicinsk dansk og patient-dansk. Gennem tre års erfaring i at undervise i medicinsk dansk og patient-dansk kan vi garantere et dansk, som sikrer 100 procent korrekthed i for eksempel journaldiktering eller overbevisning i den vanskelige samtale med for eksempel patienter med alvorlige sygdomme.

Sikring af investeringen i den nye medarbejder 

En international rekruttering er ikke billig. Men når man finder den helt rigtige medarbejder til afdelingen er det vigtigt at fastholde medarbejderen længst muligt. TalDansk.nu tilrettelægger særlige onboarding-forløb i afdelingen, hvor vi giver kollegerne viden om, hvordan den enkelte kollega bedst muligt kan støtte den nye medarbejder.

Det kan være sprogligt ved for eksempel at rette medarbejderen, hvis hun eller han har fået forkert fat i en dansk talemåde. Det kan være socialt, så hun eller han bliver introduceret til personaleforeningen eller ‘biografklubben’ på afdelingen. Eller det kan være gode råd om, hvordan den enkelte kollega gennem for eksempel invitationer til den lokale løbeklub kan være med til at fastholde den nye medarbejder på afdelingen og i Danmark.

Forberedelse til Dansk Prøve 3 inden ét år 

Dansk Prøve 3 skal bestås af udenlandske medarbejdere, der kommer fra lande uden for EU. Men efter tre tv-dokumentarer først på året har Region Nordjylland indført dette krav for alle udenlandske læger inden det første år i Danmark er gået. Det kan forventes, at de andre regioner følger efter.

Derfor underviser TalDansk.nu også med henblik på, at den nye medarbejder vil kunne bestå Dansk Prøve 3 inden et års ansættelse. 

Sprogligt kompetent på kun 7 måneder

Fra beslutningen om at prøve en international rekruttering til afdelingen har en fuldt operationel speciallæge går der kun syv måneder. TalDansk.nu begynder undervisningen så snart, den nye medarbejder er udpeget, og når vedkommende omkring tre måneder senere får sin autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed har hun eller han det basale danske på plads.

Efter ankomsten i afdelingen går vi i gang med ‘on site’ undervisningen i de tre danske sprog. Når der i alt er gået syv måneder er den nye medarbejder ‘fuldt flyvefærdig’ og klar til på helt lige vilkår at træde ind blandt de øvrige læger på afdelingen.

Fast pris – til gavn for budgetterne

Hos TalDansk.nu tror vi så meget på vores unikke koncept, at vi giver en fast pris, som gælder for hele forløbet. Det betyder, at man præcist ved, hvad en international rekruttering kommer til at koste. Men det betyder også, at afdelingen fremover kan budgettere præcist med rekrutteringer af speciallæger.

Og måske vigtigst af alt: pengene bliver brugt på fastansatte læger og ikke på vikarer og overarbejde.

Region Nordjylland har i dette forår taget den modige og fornuftige beslutning, at alle udenlandske læger, der er ansat efter 1. august 2019 skal bestå Dansk Prøve 3 (DP3) inden for det første år efter ansættelsen. Men denne beslutning er truffet midt i en virkelighed, der er kendetegnet af idelige besparelser på regionens sygehuse og en voldsom mangel på læger.

Ingen økonomi 

Den politiske beslutning om en DP3 på ét år er ikke ledsaget af økonomi til at muliggøre en opfyldelse af sprogkravene. Det er nok ikke så smart.

Det officielle danske tilbud om sprogundervisning er den kommunale sprogskole eller de private aktører, som kommunerne har valgt at udlicitere opgaven til og som i øvrigt opererer inden for præcis de samme regler som sprogskolerne. 

Tilbuddet er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. I §4 står der at læse, at danskuddannelsen ‘…har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsansættelse.’ I sprogskolernes virkelighed med taxameterbetaling fra staten betyder det, at en DP3 kræver to år på skolebænken. Det har hverken patienter, afdelingen eller den udenlandske læge tid til at vente på.

Intet offentligt tilbud

Det giver derfor ikke meget mening, når Regionsrådet tager en beslutning om at sproget skal læres på ét år. Det tilbud eksisterer ganske enkelt ikke i offentligt regi. Det er ikke så smart.

Som leder af et privat undervisningstilbud for højtuddannede udlændinge hilser jeg naturligvis regionsrådets beslutning velkommen. Og naturligvis også som patient. Men jeg kan frygte, at den trængte økonomi på sygehusene kommer til at betyde, at ledige stillinger ikke bliver besat – og da slet ikke via internationale rekrutteringer, som koster penge. Vel at mærke penge som sygehusenes afdelinger ikke har haft en chance for at regne ind i budgetterne. Dermed bliver besættelsen af ledige stillinger endnu mere besværlige – og i sidste ende kan patientsikkerheden være truet. Det er ikke smart.

Det er min klare fornemmelse, at forårets tv-dokumentarer om ‘De udenlandske læger’ har været med til at bremse op for internationale rekrutteringer. Det er også mit klare indtryk, at de udenlandske kandidater tidligere – og måske stadig – er udvalgt med udgangspunkt i en grundig faglig vurdering tilsat en god håndfuld mavefornemmelse. Samtidigt har de enkelte afdelinger på landets sygehuse selv siddet og opfundet ‘den dybe tallerken’ om og om igen – eller benyttet sig af rekrutteringsfirmaet, som har tilbudt ‘pakkeløsninger’. Men en international rekruttering kan være både hurtig og effektiv, hvis den er tilrettelagt rigtigt. 

Find de sprogbegavede

For mig er der overhovedet ingen tvivl om, at det kan gøres meget, meget bedre. Lad mig bare nævne et par klare forbedringspunkter i forhold til den tidligere praksis:

For det første er det utroligt vigtigt, at man blandt de fagligt velfunderede kandidater identificerer den, som bedst og hurtigst kan lære dansk. Hvad hjælper det at ansætte en superdygtig læge, hvis hun eller han er helt blottet for sproglig intelligens? En testning af kandidaternes sproglige intelligens kombineret med en psykologisk profil vil meget tydeligt kunne pege på den kandidat, som kan give ‘value for money’ på kortest mulig tid – og til den samlet set laveste pris.

Lær sproget hvor det skal bruges

For det andet er undervisningen i sprog og kultur nødt til at foregå lige der, hvor sproget skal bruges, og hvor kulturen skal læres, tilegnes og forstås. Ifølge en del af de læger, jeg har givet supplerende danskundervisning, har deres første sprogundervisning ikke givet meget udbytte. Det giver bestemt heller ikke nogen form for mening for mig, at de har siddet i Barcelona eller Budapst og lært ord og sætninger om madlavning, indkøb eller boligindretning. 

I stedet skal de tilbydes intensiv danskundervisning fra dag 1. I praksis kan man lige så godt udnytte de cirka tre måneder, hvor de venter på deres autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Fjernundervisning kan give en fantastisk resultat, fordi lægernes motivation er tårnhøj, lige når beslutningen om at flytte til Danmark er taget. Efter fjernundervisningen har de også en kvalitativt meget bedre introduktion til afdelingen, hvor de allerede ved ankomsten kan møde deres kolleger på et effektivt dansk.

Tre forskellige sprog

Endelig er det af afgørende vigtighed, at den udenlandske læge allerede ved ankomsten til afdelingen kommer i gang med at lære ‘lægedansk’ og ‘patientdansk’. Det er ikke kun ét dansk sprog, udenlandske læger skal lære – det er tre forskellige sprog: Almindeligt dansk som det tales ved kaffemaskinen og i kantinen, lægedansk som det tales internt af læger, og patientdansk som det tales med patienterne og deres pårørende.

Det går simpelthen ikke med en forventning om, at ‘sidemandsoplæring’ sammen med en dansk – eller nogenlunde dansktalende kollega – kan fungere. Kollegaen har for det første så rigeligt travlt med at tage sig af sine patienter, og for det andet kan man ikke regne med, at han eller hun er udstyret med passende pædagogiske talenter. Når ledelsen på afdelingen nogle gange har grebet til denne model, har det betydet to ineffektive læger og en proces, hvor der ikke er nogen garanti for gevinst.

Det tager kun syv måneder

Naturligvis koster en international rekruttering af en udenlandsk speciallæge penge. Men måske kunne den herskende praksis ændres, hvis politikerne tilbød en økonomi, der for sygehusene var til at være i. Samtidigt burde de stille nogle basale krav til rekruttering fra udlandet.

Med en professionel tilgang til den internationale rekruttering vil afdelingen kunne have fuldt operationelle udenlandske læger i løbet af seks til syv måneder fra det tidspunkt, hvor bruttogruppen af interessante kandidater er fundet. Man kunne spare lønudgifter de første tre måneder ved fjernundervisning fra dag 1, hvor lægen endnu ikke er formelt ansat, fordi hendes eller hans autorisation endnu ikke formelt er på plads.

For at gøre processen mere smidig kunne man opfordre Styrelsen for Patientsikkerhed til at gennemføre en godkendelse af autorisationer i to trin. Første trin kunne være en forhåndsgodkendelse af uddannelser fra universiteter, hvor udenlandske læger tidligere er blevet godkendt. Andet trin en godkendelse på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte læges uddannelse og CV.

Skulle det være rigtigt smart, ville det være nødvendigt, at politikerne ledsagede deres krav med de økonomiske midler til og muligheden for at indfri kravene.

Region Nordjylland tager nu konsekvensen af den kritik, der tidligere på året blev rejst i en serie DR-dokumentarprogrammer om de udenlandske læger. Nu strammer regionen sprogkravene til alle udenlandske læger, der skal arbejde på nordjyske hospitaler. Fra den 1. august skal ikke kun læger fra lande uden for EU bestå en Dansk Prøve 3 – nu skal også læger fra for eksempel Grækenland eller Sverige bestå den samme prøve. Men regionens krav kommer klarest til udtryk i, hvor ‘stor’ eksamenen skal være. Den mundtlige del skal bestås med karakteren 10, den skriftlige med 7 og lytteforståelse med 7.

Det forventes, at de øvrige fire regioner snarest indfører de samme krav til de udenlandske lægers sprogkrav.

Sprogkrav

Hos TalDansk.nu kan vi kun bifalde, at de sprogkrav, der stilles til de udenlandske læger, bliver formaliseret.

Region Nordjylland signalerer nu med de nye krav, at de sproglige kompetencer skal tages alvorligt. Alvoren må komme ind i billedet allerede i den internationale rekruttering og følges op af danskundervisning, der kan begynde straks efter en aftale om ansættelse er indgået.

Sprogkravene vil også være gavnlige for de kommende internationalt rekrutterede læger, som nu har helt konkrete mål at arbejde frem mod i deres arbejde med at lære det danske sprog. Tidligere har det for mange af dem været lidt diffuse krav. Nu ligger der helt klare krav til det niveau, de udenlandske læger skal opnå i løbet af et år. Det er ensbetydende med et klart signal om, at danskundervisningen skal tages meget seriøst, når prøven ikke bare skal bestås.

For patienterne kan de nye sprogkrav til de udenlandske læger også være med til at garantere en høj patientsikkerhed. Det sker, når undervisningen af de udenlandske læger er lagt an på, at den foregår i en kontekst, som knytter sig til meget tæt til lægernes arbejdssituationer.

Vigtigt at udvælge den bedste kandidat

Ved enhver international rekruttering er der en risiko for, at den rekrutterede ikke vil kunne leve op til for eksempel sprogkrav eller ikke kan falde til i sit nye job eller land. Alle internationale rekrutteringer koster rigtigt mange penge, og ved en fejlslagen rekruttering er pengene tabt. Omvendt er udgifterne hurtigt tjent hjem, hvis den nye medarbejder hurtigt er fuldt operationel i sit nye job.

For Region Nordjylland – og formodentligt fire andre regioner – er der meget på spil ved de internationale rekrutteringer. Med de nye sprogkrav bliver det nu endnu vigtigere at kunne finde den helt rigtige kandidat.

Rekruttering i fire trin kan fremover give en større sikkerhed for at vælge den bedste kandidat til et job på et af de nordjyske hospitaler. Først og fremmest skal regionen og sygehusene ved en international rekruttering udvælge en gruppe af kandidater med en solid lægefaglig baggrund. Når den endelige udvælgelse skal ske, bør det ske ved  rekrutteringens Trin To, hvor de fagligt egnede kandidater screenes for deres evne og vilje til at lære dansk på et højt niveau – og for deres evner til social tilpasning i et nyt land og på en ny arbejdsplads.

Trin 3 og trin 4

Når den rigtige kandidat er blevet udvalgt på baggrund af solide testværktøjer, går der typisk tre til fire måneder, inden den udenlandske læge kan få sin danske autorisation. Tidligere har denne periode været en ufrugtbar ventetid uden muligheder for at bringe den nye læge tættere på det nye job. Men denne ventetid bør udnyttes i videst muligt omfang, for danskundervisningen kan begynde allerede nu. Naturligvis har hun eller han en opsigelsesperiode i sit nuværende job, og der er en flytning, som skal forberedes. Men tiden kan også med stor fordel udnyttes til den begyndende danskundervisning. TalDansk.nu kan garantere, at den nye læge ved sin ankomst til den nye arbejdsplads i stand til at tale et velfungerende hverdagsdansk. I denne periode har sygehuset endnu ikke skullet betale løn til den kommende medarbejder.

Jo mere stramt rekrutteringsprocessen bliver eksekveret, jo hurtigere får patienterne en dansktalende udenlandsk læge. For patienterne er den åbenlyse fordel at de hurtigt og sikkert kan blive behandlet. For afdelingen på sygehuset betyder en hurtig og effektiv rekruttering at afdelingens øvrige læger og sundhedspersonale kan arbejde under en normal bemanding. Og endelig betyder de nye sprogkrav, at regionen kan spare en masse penge til knap så succesfulde rekrutteringer. Samtidigt betyder sprogkravene en garanti for, at den nye, udenlandske læger langt hurtigere bliver fuldt operationelle på hospitalerne.

En international rekruttering uden en sprogscreening er ofte som at lede efter en nål i en høstak. En sprogscreening vil give et nuanceret overblik over kandidatens evne til at lære dansk, personlighedstræk og adfærdsmønstre – alt i alt et afgørende værktøj i udvælgelsen af den nye medarbejder

Udsigten til at en international rekruttering kunne mislykkes kan vel få enhver leder til at ryste på hånden: Kan kandidaten overhovedet lære dansk? Kan han eller hun falde til og trives i Danmark? Kan vedkommende ‘holde til’ at forlade sit hidtidige liv? Hvordan reagerer vedkommende i pressede situationer? Kan han eller hun falde til på din afdeling?

International rekruttering er en stor udfordring

International rekruttering af for eksempel læger er ofte en meget stor udfordring for det enkelte sygehus. Dels skal kandidaternes faglige baggrund uden nogen form for tvivl være i orden, og dels skal de have masser af relevant erfaring. Men den faktor, som ofte på længere sigt viser sig at være den vigtigste, nemlig deres sprognemme og deres evne til at falde til i et nyt job og et nyt land glemmes måske i rekrutteringsprocessen.

Flere og flere sygehuse – og sygehusafdelinger – begynder nu selv at stå for rekrutteringen af nye speciallæger til sygehuset og til afdelingen. Men mange gange er det som at lede efter en nål i høstak, når man skal finde den helt rigtige medarbejder. For hvad skal man fokusere på i udvælgelsen? Der skal ikke være nogen tvivl om, at den faglige baggrund skal være optimal – og at kandidaterne også skal have en rimelig relevant erfaring.

Fornemmelse og sund fornuft er ikke nok

Når nu feltet af kandidater med den rette faglige og erfaringsmæssige baggrund så er nede på for eksempel fem egnede læger, som alle er klar til at arbejde på afdelingen på sygehuset – hvad gør man så? Hidtil har udvælgelsen ofte været præget af fornemmelse, sund fornuft – og måske også personlige anti- og sympatier.

I rekrutteringen kunne det blandt meget andet være meget relevant at få svar på, om kandidaten

– hurtigt vil kunne lære dansk

– er rationel og omhyggelig

– har en høj selvdisciplin

– har høj arbejdsmoral

– er god til at kommunikere med patienter og kolleger

– vil kunne trives i en ny og ukendt kultur – både geografisk og på arbejdspladsen

TalDansk.nus sprogscreening benytter internationalt anerkendte tests til at finde svar på, hvilken – fagligt velfunderet – kandidat, man med fordel kan rekruttere til en given afdeling på et givent sygehus.

Med en sprogscreening får man svar på, hvilken af de kandidater, man har udvalgt som de fagligt bedst kvalificerede, der hurtigst muligt vil blive operationel på afdelingen og i øvrigt klare sig godt i hans eller hendes nye liv i Danmark.

Fejlrekruttering koster dyrt

Det gælder om at finde den bedste kandidat til jobbet, for en fejlrekruttering koster dyrt. Et kvalificeret gæt er, at en fejlrekruttering koster langt over en million kroner. Hvis man vælger at bruge et rekrutteringsbureau, koster alene rekrutteringen mellem 400.000 og 600.000 kroner. Dertil kommer lønudgifter i den periode, hvor den nye medarbejder skal lære dansk og introduceres på afdelingen.

Nogle sygehuse vælger at sende den nye udenlandske medarbejder på den kommunale sprogskole, hvor det tager op mod to år at gennemføre den Dansk Prøve 3, som nogle regioner allerede kræver som niveau for den nye medarbejders danskkundskaber. I en stor del af denne periode er lægen ikke i stand til at arbejde i afdelingen, da sproget endnu ikke er på plads. Lønudgifterne er store og eventuelle udgifter til vikarer vokser astronomisk.

Sprog skal være en del af den internationale rekruttering, når ledige stillinger skal besættes på landets sygehuse

Det dansk sundhedsvæsen har i en del år rekrutteret udenlandske læger til ledige stillinger på landets sygehuse. Mange udenlandske læger har været på en eller anden form for korte sprogkurser, inden de er begyndt i deres nye job. Andre læger er kommet hertil uden nogen sprogundervisning, og de har måttet lære dansk dels på arbejdspladsen og dels ved de kommunale tilbud. Men her sigter undervisningen på et bredt hverdagsdansk og foregår på store hold, hvor sammensætningen er meget bred. For udlændinge med et job foregår undervisningen om aftenen på hold, hvor mødestabiliteten er lav. Det betyder, at meget af undervisningen bliver gentagelse på gentagelse uden de store fremskridt.

Fagligt dansk

For godt to år siden begyndte TalDansk.nu at tilbyde målrettet og fagspecifik undervisning af de internationalt rekrutterede læger, og i dag viser efterspørgslen på undervisningen åbenlyst, at den fagspecifikke danskundervisning er bydende nødvendig, hvis lægerne hurtigt skal være operative i deres nye stillinger.

Det mest iøjnespringende er, at lægerne via den målrettede undervisning har fået et indgående kendskab til fagets sprog og til det sprog, de taler med patienterne. Desuden har dansk kultur også været en vigtig del af undervisningen.

I den optimale rekruttering af udenlandske læger skal danskundervisningen være tænkt ind som en af de allervigtigste dele. Undervisning i både hverdagsdansk og fagligt dansk bør ske hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Netop her er de nye medarbejderne allermest motiverede for at lære deres nye sprog, og denne motivation bør udnyttes maksimalt. I den optimale sprogundervisning ville en ny udenlandsk medarbejder allerede være i stand til at tale et hæderligt dansk efter blot tre måneder, og efter fem til seks måneder ville hun eller han kunne tale så godt som perfekt dansk – med patienter og med kolleger.

‘Dansk skal de da nok få lært’

Udenlandske læger har tidligere været rekrutteret med ekstremt stort fokus på fagligheden, og de sproglige evner og talenter har måske ikke været prioriteret højt. Indstillingen hos de rekrutterende har måske været, at ’dansk skal de da nok få lært’. Men der er en meget stor forskel på, hvor dygtige de enkelte er til at lære dansk. Men allerede i udvælgelsen af den nye medarbejder bør hospitalet, som rekrutterer, også prioritere sproglige talenter. Når fagligheden hos kandidaterne er på plads, vil en sproglig screening kunne være det endelige og afgørende udvælgelseskriterium.

Der er god fornuft – og økonomi – i at vælge den kandidat, som hurtigst og bedst muligt vil kunne lære det danske sprog.

Mindst lige så vigtigt er det at begynde undervisningen hurtigst muligt og med en maksimalt intensiv indsats. Når en udenlandsk læge skal begynde at arbejde i Danmark, kræver det, at de får en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne proces tager typisk tre til fire måneder. Selv om den udenlandske læge formelt set endnu ikke er ansat, er der intet til hinder for at udnytte denne ventetid til en intensiv danskundervisning via Skype. Med den rette medarbejder kan det resultere i, at hun eller han allerede taler et klart og forståeligt dansk ved ankomsten til sin nye arbejdsplads. Det basale sprog er på plads.

’Dansk’ er mange forskellige sprog

Når en udenlandsk læge skal lære dansk, er dansk ikke bare dansk. Der er dels et basalt dansk, som skal forankres og videreudvikles, og dels skal et fagligt sprog læres. Men ikke nok med det: Nok så vigtigt er det, at de udenlandske læger skal lære det sprog, de skal tale med deres patienter. Denne del af sprogundervisningen er nok den vigtigste, og det er måske her, mange hospitalsafdelinger ’hugger en hæl og klipper en tå’ – for bemandingen skal jo gå op. På den måde kommer den nye udenlandske læge på mellemhånd, afdelingen skubber problemerne foran sig, og patienterne er frustrerede over lægens manglende sproglige formåen. Kun meget få – om nogen – lærer dansk ved at ’samle det op’ i løbet af en hæsblæsende hverdag.

Men sprog er også kultur – og det er af afgørende vigtighed, at den udenlandske læge lærer, hvordan man ’gebærder’ sig på den enkelte afdeling, det enkelte hospital, i det danske sundhedsvæsen – og i det samfund. Ligeledes kræver det støtte og hjælp at lære, hvad danskerne mener, når vi bruger vores mange – for dem – meget mærkelige talemåder og udtryk. Det er et meget intensivt arbejde at lære et sprog, og det tager tid.

Sprog er fastholdelse

For de udenlandske læger er undervisningen i dansk ikke bare altafgørende for at komme godt ind på arbejdspladsen. Det danske sprog er altafgørende for at fastholde de udenlandske medarbejdere på deres nye arbejdsplads. Ifølge Dansk Industri bidrager mangelfuld danskundervisning til at udenlandske medarbejdere forlader Danmark igen – allerede efter gennemsnitligt fem år. Afgørende for at blive er, at den udenlandske medarbejder kan finde sig til rette i og vænne sig til den danske kultur. Forskellige undersøgelser viser, at Danmark desværre er et af de lande, der rangerer som mindst attraktivt. Sprog og manglende sprogundervisning er den tredjevigtigste forklaring på, at udlændinge igen forlader Danmark.