Sprogundervisning skal være i ’pakken’ ved international rekruttering
Mangel på højtuddannet arbejdskraft får danske virksomheder til at sende arbejdet ud af landet. Men al logik tilsiger, at man i stedet burde rekruttere internationalt.
Dermed kunne arbejdspladserne blive i Danmark, og arbejdsgiverne kunne hente dygtige udlændinge hertil. Men hvis udlændinge skal vælge et job i Danmark, skal intensiv sprogundervisning tænkes ind allerede i jobopslaget.
’Ingeniørmanglen er ’katastrofal’ – danske virksomheder skriger på ingeniører, skrev DR Nyheder forleden på hjemmesiden. 6.000 ingeniørjob er ifølge Ingeniørforeningen, IDA, allerede sendt ud af landet til Ukraine, Kina og Indien. Ledigheden blandt ingeniører er 2,1 procent, og de få ledige danske ingeniører foretrækker at arbejde for de store virksomheder i København, og det efterlader andre danske virksomheder i en endnu sværere rekrutteringssituation.
I Dansk Industri er man klar over, at situationen betyder en mindre vækst for dansk økonomi. Dels betyder det færre arbejdspladser i Danmark, dels tab af viden, og i sidste ende betyder det mistet konkurrenceevne.
Hent højtuddannede udlændinge hertil
Måske skulle virksomhederne begynde at tænke omvendt – i stedet for at sende arbejdet ud af landet kunne de hente medarbejderne hertil. Alt andet lige må der for virksomhederne være rigtigt mange fordele ved at hente udenlandske ingeniører hertil. Men hvorfor sker det så – stort set – ikke?
International rekruttering kunne være en oplagt mulighed for danske arbejdsgivere, når de søger en ny højtuddannet medarbejder. At finde en kvalificeret dansk medarbejder er inden for mange brancher blevet et stort problem for erhvervslivet. Dansk Industri kan dokumentere, at næsten fire ud af 10 virksomheder ikke har kunnet finde de medarbejdere, som de har søgt. DI’s undersøger hvert år klimaet hos det lokale erhvervsliv i Danmark. 7.600 virksomheder deltager i undersøgelsen. Manglen er udbredt i hele landet, men problemet er særligt stort i Midtjylland og Nordjylland. De ubesatte stillinger findes især blandt faglærte og højtuddannede.
Udenlandske læger
Det dansk sundhedsvæsen har i en del år rekrutteret udenlandske læger til ledige stillinger på landets sygehuse. Mange udenlandske læger har været på en eller anden form for sprogkursus, inden de er begyndt i deres nye job. Andre læger kom hertil uden nogen sprogundervisning, og de måtte lære dansk dels på arbejdspladsen og dels ved de kommunale tilbud, hvor alle udlændinge indtil nu har haft et gratis tilbud om at lære dansk. Men undervisningen sigter på et bredt hverdagsdansk og foregår på store hold, hvor sammensætningen er meget bred. For udlændinge med job foregår undervisningen om aftenen.
For knap to år siden begyndte TalDansk.nu at tilbyde målrettet og fagspecifik undervisning af disse læger, og i dag viser efterspørgslen åbenlyst, at den fagspecifikke danskundervisning er bydende nødvendig, hvis lægerne hurtigt skal være operative i deres nye stillinger. Denne sommer har fem af de læger, som har modtaget undervisning hos TalDansk.nu, bestået Dansk Prøve 3 med et gennemsnit på 7,75. Til sammenligning har gennemsnittet på alle landets sprogskoler været 5,78. Men den mest markante forskel er, at lægerne via den målrettede undervisning har fået et indgående kendskab til fagets sprog og til det sprog, de taler med patienterne.
Operativ efter tre måneder
I den helt optimale rekruttering skulle danskundervisningen være tænkt ind som en af de allervigtigste dele. Undervisning i både hverdagsdansk og fagligt dansk bør ske hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Netop her er de nye medarbejderne maksimalt motiverede for at lære deres nye sprog, og denne motivation bør udnyttes maksimalt. I den optimale sprogundervisning ville en ny udenlandsk medarbejder allerede være i stand til at tale et hæderligt dansk efter blot tre måneder, og efter fem til seks måneder ville hun eller han kunne tale så godt som perfekt dansk.
For de udenlandske medarbejdere er undervisningen i dansk ikke bare altafgørende for at komme godt ind på de danske arbejdspladser. Det danske sprog er altafgørende for at fastholde de udenlandske medarbejdere på deres nye arbejdsplads. Ifølge Dansk Industri bidrager mangelfuld danskundervisning til at udenlandske medarbejdere forlader Danmark igen – allerede efter gennemsnitligt fem år. Afgørende for at blive er, at den udenlandske medarbejder kan finde sig til rette i og vænne sig til den danske kultur. Forskellige undersøgelser viser, at Danmark desværre er et af de lande, der rangerer som mindst attraktivt. Sproget er den tredjevigtigste forklaring på, at udlændinge igen forlader Danmark.
De udenlandske medarbejdere i Danmark bidrager ifølge DIs tal med 19,5 milliarder kroner frem til 2025. I DI er chefen for videregående uddannelser og forskning, Mette Fjord Sørensen, klar over, at det er nødvendigt at gøre noget omgående. ’Vi skal have uddannet flere ingeniører, og der skal også skabes bedre rekrutteringsvilkår for danske virksomheder, så de kan hente arbejdskraften til Danmark. Ellers vil tendensen med outsourcing kun vokse, siger hun.