Sprogvurdering af kandidat
Hermed fremsendes efter aftale en tilbagemelding på mine indtryk af speciallæge Xs sproglige muligheder ved en eventuel ansættelse ved Region X. Samtalen fandt sted mandag den x. y. klokken 15:00 til 16:00 på X Sygehus, og i samtalen deltog X og undertegnede.
Samtalen blev gennemført på foranledning af X, og samtalens formål har været at undertegnede på baggrund af samtalen giver en vurdering af Xs sproglige potentiale. Da aftalen om at gennemføre samtalen blev indgået, er det fra TalDansk.nus side understreget, at der ikke kan gives nogen form for garantier eller løfter om, hvorvidt X vil kunne tilegne sig et acceptabelt dansk. Ligeledes vil der heller ikke kunne gives valide forudsigelser om et eventuelt sprogforløbs varighed. Der har været enighed om præmissen, at man med rimelighed og relativ stor sikkerhed kan antage, at hendes evne til at tale engelsk må indikere hendes potentiale for at lære dansk.
Samtalen med X blev gennemført på engelsk, da X endnu kun kan en håndfuld høflighedsfraser på dansk. Det skal dog som en lille ’krølle’ bemærkes, at de fraser, hun på forhånd havde lært sig efter lidt Google-søgning, blev udtalt meget korrekt og med meget fin intonation.
Før samtalens gennemførelse havde jeg opstillet følgende fokuspunkter, som skulle vurderes under samtalen:
1. Engelsk – Niveau – Udtale – Fejl
2. Socialt – Ægtefælle – Børn
3. Personlighed – Ekstrovert/introvert – Sociale kompetencer – Hjemmemenneske – Forandringsparathed
4. Motivation – Interesse – Xs forventninger til arbejdspladsen – Forventninger om egen indsats
5. Diverse Andre forhold
Engelsk
Xs engelskkundskaber er overordentligt gode. X har en særdeles flot udtale, og kombineret med et meget stort ordforråd udtrykker X sig meget nuanceret og med meget stor præcision. Det er overordentligt svært at finde fejl i Xs engelske – det er min vurdering, at det vil kræve en indfødt englænder med et højt uddannelsesniveau at finde Xs fejl. Xs udtale er meget flot, og X taler engelsk med meget lidt accent, som ellers ofte kan være en ganske stor udfordring for østeuropæere. Det er min vurdering, at X – hvis X havde valgt at bosætte sig i England – i løbet af blot et par år ville kunne slippe helt af med resterne af sin accent. Set under et er Xs engelske på et særdeles højt niveau, og hvis vi fastholder præmissen om, at Xs engelskkundskaber kunne afspejle Xs muligheder for at lære dansk på B2-niveau, er det min klare opfattelse, at X vil kunne opnå et særdeles flot dansk på relativt kort tid. Jeg er også overbevist om, at X vil kunne komme til at tale et dansk med meget lidt accent.
Socialt
X er yy år gammel og enlig forælder til et barn i børnehavealderen. X har en meget fin forståelse af, at netop Xs sociale forhold kan danne afsæt for, hvad der kan blive et fælles forælder-barn-projekt. X er meget bevidst om forskellen på læringsmetoder for et lille barn og en voksen – instinktive/intuitive og hårdt arbejde. Samlet set betragter X sin sociale status som et godt udgangspunkt for at give sig i kast med at lære dansk. X er meget velovervejet omkring sin egen arbejdsindsats og sin rolle som forælder, ligesom X er meget bevidst om, at X hurtigt vil kunne risikere at blive rettet af sit lille barn.
Personlighed
X giver udtryk for at være meget fokuseret og determineret i sin tilgang til opgaver. Det er også mit indtryk, at X er udstyret med en meget stor arbejdskapacitet, og at X er god til at drive sig selv. X virker som et meget socialt menneske, som har let ved at komme i kontakt med mennesker, X ikke kender på forhånd. X virker oprigtigt interesseret i mig som person og indgår i en naturlig og givende dialog. Samtidigt virker X som en person, som hviler i sig selv og udstråler stor ro. Baseret på en times samtale vil jeg tro, at X vil have let ved at indgå i relationer med andre mennesker – både kolleger og private relationer. Det vil med al sandsynlighed være let for X at kunne deltage i lokalt foreningsliv og/eller sportsklubber. X virker med sit venlige og interesserede væsen meget udadvendt og aktiv. Når jeg lytter til Xs fortælling om sit eget liv, får jeg indtryk af en person som ikke er bange for eller viger tilbage for forandringer i sit liv. Det er mit indtryk, at Xs ro og ’fundering’ ikke er afhængig af rutiner og tryghed i hverdagen.
Motivation
Xs motivation for at gå i gang med at lære dansk er exceptionel høj. X udviser lige dele forståelse for arbejdsopgavens omfang og interesse for at komme i gang med opgaven. X er meget sikker på, at X vil kunne lære sproget, og på samme tid er X helt klar over, at der i givet fald venter X en stor opgave. Det er Xs mål at kunne mestre dansk på samme niveau som Xs engelske. Efter gennemgangen af CEFR-modellen og niveauet for B2 – svarende til Dansk Prøve 3 – anfører X, at X meget gerne vil imødekomme et ønske om at opnå B2-niveau. Men X anfører også med meget stor overbevisning, at X vil mere med sit sprog, og det er min vurdering, at Xs motivation er rigeligt stor til, at X automatisk vil kunne tilegne sig et ’akademisk dansk’ svarende til C1-niveau. X taler med stor selvfølgelighed om nødvendigheden af selv at skulle ’gøre en stor indsats’ for at lære dansk – og såfremt X bliver ansat, efterlyser X maksimale lektier til selvstudium til understøttelse af et struktureret undervisningsforløb. Ved gennemgangen af et ’ideelt’ undervisningsforløb, som det kunne udfolde sig i Xs tilfælde, vurderer X selv, at det vil være realistisk, at X i løbet af nogle få måneder vil være fuldt ’operationel’ på afdelingen. Xs vurdering er, at målet vil kunne nås ved lige dele undervisning og selvstudium, og X lægger ikke skjul på sin interesse for at komme i gang med opgaven. Som erfaren underviser virker X på mig som en endog meget ’krævende’ kursist – X ønsker virkeligt at få mest muligt ud af undervisningen, og X forventer at blive udfordret/ presset maksimalt. Flere gange udfordrer X mig på, hvad begreber som ’intensivt forløb’ og ’maksimal indlæring’ betyder. Endelig virker X noget utålmodig i forhold til, at X skal vente tre måneder på at få sin autorisation og dermed kunne komme i gang med at arbejde. X foreslår derfor uopfordret, at X vil kunne bruge ventetiden på at lære dansk. Det er Xs forslag, at X som en del af et længere forløb vil kunne påbegynde processen med undervisning via Skype eller lignende.
Det ideelle undervisningsforløb
Med en undervisning svarende til cirka 250 timers undervisning over tre måneder vil X kunne begynde på sin nye arbejdsplads ’udstyret’ med et solidt hverdagsdansk. Gennemførelsen af et sådan forløb vil kunne give X en solid start på afdelingen og i sit forhold til sin kolleger. Ved ankomsten vil fase 2 af undervisningen kunne påbegyndes, hvor der gennemføres tre ugentlige undervisningsdage, hvor den basale danskundervisning forankres og udbygges, og hvor der suppleres med fagdansk/lægedansk. I denne periode skal interaktionen med patienterne også påbegyndes, og undervisningen vil tage udgangspunkt i hverdagen i ambulatoriet eller på operationsgangen. Ligeledes vil undervisningen tage udgangspunkt i samtalen med patienterne – for eksempel ved stuegang eller i ambulatoriet. Undervisningen efter ankomsten til afdelingen vil kunne gennemføres på omkring 250 timer. Herefter vil X være i stand til at dokumentere danskkundskaber svarende til B2-niveau/ Dansk Prøve 3.
Økonomisk ramme
Det er mit indtryk, at X er indforstået med at begynde sin danskundervisning snarest muligt. Ved gennemførelsen af det ovenfor skitserede forløb vil undervisningen andrage omkring 500 timer, og X vil i givet fald være i stand til – måske i et begrænset omfang – at tage patienter allerede efter fire måneders undervisning og supervision. Jeg har i vedlagte bilag skitseret det ovenfor nævnte undervisningsforløb. Dermed vil omkostningen til undervisningen af X andrage omkring y kroner.
Det skal understreges, at ovennævnte kun vil kunne realiseres, hvis følgende forhold er mulige:
– Undervisningsdage er 6,5 timer uden anden aktivitet end undervisning – X er på undervisningsdage friholdt fra andre opgaver – X kun modtager undervisning gennemført af TalDansk.nu alene – at der sker en tydelig italesættelse af forventningerne til det arbejde, X lægger i undervisningen, også fra afdelingens side – at det for afdelingen synliggøres, hvorledes undervisningen kommer til at forløbe, så det kan sikres, at alle er med – direkte som indirekte – at bakke op om forløbet.
Vedlagt finder du en skitse, som indikerer, hvorledes et undervisningsforløb kunne gennemføres.
Jeg håber, at ovennævnte lever op til dine forventninger, og du er naturligvis meget velkommen med spørgsmål eller kommentarer til denne vurdering og undervisningsskitse.
Skulle I vælge at ansætte X, står jeg naturligvis gerne til rådighed for en samtale, hvor vi kan udfærdige de endelige planer for danskundervisningen. Herefter vil der kunne udfærdiges et endeligt tilbud på opgaven.
Karin Røjkjær Direktør TalDansk.nu ApS