Sådan arbejder vi
Vi tilbyder vores hjælp i rekrutteringsprocessen ved en screening af fagligt egnede kandidater. Vi har ikke den nødvendige baggrund for at kunne vurdere kandidaternes faglige baggrund, men via certificering i brugen af internationalt anerkendte intelligens- og personlighedstest, kan vi være med til at sikre størst mulig gevinst for sygehuset. Via tests kan vi identificere sproglige og sociale profiler, som peger på den kandidat, som bedst og hurtigst vil kunne lære dansk, og som vil kunne forventes at blive i sin stilling og falde rigtig godt til i Danmark.
Kom hurtigt i gang
Det skal ikke skjules, at det er et særdeles stort arbejde at lære et nyt sprog, og dansk er ikke noget let sprog at lære.
Derfor gælder det for den udenlandske læge om at komme i gang så hurtigt som muligt. Motivationen for at lære dansk bliver aldrig større, end lige når beslutningen om at flytte til Danmark er taget.
Det er motivationen, som er motoren i projektet. Det optimale sprogforløb kan med stor fordel påbegyndes allerede, når aftalen om et fremtidigt job i Danmark er indgået.
Selv om der typisk går tre måneder, før Sundhedsstyrelsen har givet den udenlandske læge autorisation, er der intet til hinder for, at undervisningen kan begynde i denne periode.
Det kan være et tilfælde, men med de cirka 60 læger, vi har undervist, har langt – og markant – de dygtigste til dansk været dem, hvor vi har begyndt undervisningen straks efter aftalen om ansættelse.
For den udenlandske læge bliver ankomsten til Danmark og ikke mindst til den nye arbejdsplads væsentlig mere positiv, når hun eller han allerede ved ankomsten er i stand til at kommunikere med sine nye kolleger.
Oplevelsen af at kunne kommunikere på sit nye sprog føles som et enormt spring fremad i processen.
Intensiv undervisning
Gennem syv år har vi med undervisningen af omkring 60 udenlandske læger kunnet konstatere, at vores intensive og individuelle undervisning virker.
Traditionel sprogundervisning på de kommunale sprogskoler – og den begrænsede sprogundervisning, rekrutteringsbureauerne tilbyder – foregår på hold på op til 20 kursister.
I et begrænset antal lektioner er der slet ikke mulighed for at arbejde med de problemer, den enkelte kursist har.
Det kan være, at det er udtalen, der er svær for en kursist. En anden kan have problemer med at forstå grammatikken. Eller en tredje kan have problemer med at skrive dansk.
Alle meget væsentlige udfordringer, som der slet ikke er tid til at arbejde med i traditionel undervisning.
Den allerstørste fordel ved en hurtig og intensiv læring er, at den udenlandske læge endnu ikke har lært noget forkert, som det desværre sker ved andre tilbud om undervisning i dansk.
Det er næsten umuligt at ændre på en forkert udtale eller ordstilling.
Hos TalDansk sætter vi ind præcist der, hvor udfordringerne er. Og den første, som er et større eller mindre problem for alle udlændinge, er udtalen.
For hvad nytter det at være rigtig god til dansk, hvis ingen kan forstå, hvad man siger?
Tidligere er patienter blevet spurgt, hvad de så som det største problem med udenlandske læger – og uden sammenligning var det største problem, at de ikke kunne forstå, hvad de udenlandske læger sagde.
Vi tilrettelægger – og reviderer løbende – et meget detaljeret forløb for den enkelte læges sprogundervisning. Vi sikrer det fundament, der garanterer et langsigtet resultat.
Ved den individuelle undervisning kan vi hele tiden se kursisten i øjnene og omgående fornemme, om hun eller han forstår opgaverne.
Alle vores timer er 60 minutter (i modsætning til traditionel undervisning, hvor ‘en time’ er 45 minutter), og vi underviser typisk i syv en halv time ad gangen.
Det er vigtigt, at det at lære dansk ikke er noget, kursisten ‘tager frem’ en times tid eller to en gang imellem.
Selvstudium
En vigtig del af undervisningen udgøres af personligt tilrettelagt hjemmearbejde svarende til mellem en til to dages undervisning per uge.
Selvstudiet består hovedsageligt i forankring af det stof, som er gennemgået i de fysiske undervisningstimer, og fx træning af udtale, tilegnelse af ordforråd, løsning af opgaver i tilknytning til lytte- eller læseøvelser eller læsning af artikler og noveller, som der senere i undervisningen skal samtales om.
Medicinsk dansk og patientdansk
For de udenlandske læger er opgaven ikke kun at lære dansk, så de kan bestå Dansk Prøve 3 med karaktererne 10 for mundtlig kommunikation, 7 for læseforståelse og 7 for skriftlig fremstilling inden for det første års ansættelse.
Lægerne skal også tilegne sig det dansk, som tales mellem kolleger, og det er en skønsom blanding af medicinske fagudtryk, standardvendinger for forskellige procedurer og diverse indforståetheder.
Samtidigt må lægerne også lære det dansk, som de skal tale med deres patienter. Det er – ud over det ‘almindelige dansk’ – patient dansk, hvor de skal kunne forklare undersøgelser, resultater af prøver, behandlinger og fremtidsudsigter på et dansk, som patienten forstår.
TalDansk har rigtig gode erfaringer med at forestå denne undervisning – også selv om vi ikke har nogen lægefaglig baggrund.
Når vi begynder undervisningen i medicinsk dansk og patientdansk, tager vi udgangspunkt i hverdagen på afdelingen, og vores rolle er nu mere at rådgive om kommunikationen.
Det kan vi, fordi kursisten nu har lært så meget grundlæggende dansk, at det kommer naturligt at tilsætte de to nye ‘sprog’.
TalDansk er med, når kursisten taler med patienter og kolleger, og når der skal dikteres journal.
Selvom vi aldrig blander os i indholdet i de konkrete samtaler eller journalnotater, medvirker vi ved efterfølgende at gennemgå forløbene og anbefale, hvor der kan gøres hvilke kommunikative forbedringer.
Eksempel på undervisningen for en udenlandsk læge, som skal i gang med at lære dansk hos TalDansk.
Kulturforståelse
Danskundervisningen hos TalDansk omfatter også en god del kulturforståelse. Når en udenlandsk læge møder et dansk samfund og dens institutioner som for eksempel sundhedsvæsnet, kan der let opstå misforståelser.
For os er det vigtigt, at en forståelse af kulturen mellem de forskellige parter handler om at have respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, også selvom dette syn kan være forskelligt fra ens egne erfaringer, værdier og opfattelse af virkeligheden.
Flere og flere virksomheder oplever udfordringerne i de tættere og tættere relationer med andre kulturer både lokalt og globalt.
I undervisningen tager vi udgangspunkt i de eksempler, som hverdagen giver – alt fra vores brug af vores flag (som af personer fra andre kulturer kan opfattes som ekstremt nationalistisk) og til den politiske dagsorden (hvad er det, der sker, når en dansk regering foreslår at fjerne en national helligdag som St. Bededag).
For den udenlandske medarbejder kan det også – i begyndelsen – være svært at vænne sig til den uformelle omgang på en dansk arbejdsplads. Og det faktum, at faglige diskussioner også kan foregå i kaffestuen i en pause, skal måske også forklares for en, som måske kommer fra en meget mere hierarkisk og formel organisation.
Prøve i Dansk 3 og karakterkrav
Efter 1. august 2019 skal alle udenlandske læger, der ønsker at arbejde i Danmark, bestå Dansk Prøve 3.
Undervisningen, som er knyttet til dette krav, er det officielle danske tilbud om sprogundervisning via den kommunale sprogskole eller de private aktører, som kommunerne har valgt at udlicitere opgaven til, og som i øvrigt opererer inden for præcis de samme regler som sprogskolerne.
Tilbuddet er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. I §4 står der at læse, at danskuddannelsen ‘…har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsansættelse.’
I sprogskolernes virkelighed betyder det, at en DP3 kræver to år på skolebænken.
Prøven består af tre dele, og den er både mundtlig og skriftlig.
For at kunne fortsætte ansøgningen om autorisation som læge i Danmark, skal man bestå de tre dele:
- Mundtlig kommunikation med karakteren 10
- Læseforståelse med karakteren 7
- Skriftlig fremstilling med karakteren 7
Det lægger vi vægt på
Patientsikkerhed
Vi ønsker med vores undervisning at være med til at give patientsikkerheden den højeste prioritet, så der i videst muligt omfang forebygges misforståelser. Samtidigt har vi fokus på, at kommunikationen med kolleger skal medvirke til at skabe tryghed og velvilje mellem den udenlandske læge og dennes nye kolleger. Vores undervisning vil også være medvirkende til at frigøre kapacitet hos lægekolleger, sygeplejersker og sekretærer, der ofte må fungere som hjælpere og/eller tolke. Dermed opnås en højere medarbejdertilfredshed, da kollegerne ikke længere skal ‘dække’ for den ledige stilling.
I undervisningen understøtter vi en proces, der fremmer den kollegiale integration, så medarbejderne på den respektive arbejdsplads bliver glade for at arbejde sammen med deres nye, udenlandske kollega. For eksempel bruges frokostpauserne på at hjælpe den nye, udenlandske medarbejder med at danne netværk via strategiske samtaler over frokosten. I forbindelse med undervisning i kultur og kulturforståelse arbejder vi også for at opnå en bred forståelse af de syv lægeroller.
I hverdagen på sygehuset arbejder vi i undervisningen tæt sammen med den udenlandske læges kolleger, sygeplejersker og patienter for at sikre, at den udenlandske læge har forstået og bliver forstået i sin kommunikation. Vores undervisning tager udgangspunkt i konkrete situationer, hvor vi gennemgår de misforståelser eller fejl, der har været (og som naturligvis blev rettet i situationen). Et eksempel kan være: Lægen bruger i ambulatoriet ordet ‘profylaktisk behandling’ i samtale med en ældre patient, som siger, at han ikke forstår ordet. Lægen gentager, men gøres af underviseren opmærksom på, at patienten ikke forstår ordet profylaktisk, men lægen kan ikke huske udtrykket ‘forebyggende behandling’, som underviseren så giver ham.
Efterfølgende giver episoden anledning til en snak om nødvendigheden af at have det størst mulige ordforråd, at være knivskarp på sondringen mellem ‘lægedansk’ og ‘patientdansk’, og bruge de rigtige udtryk i de rigtige sammenhænge.
Lokale og landsdækkende
TalDansk har sin hjemmeadresse i det nordvestlige Danmark, og vi har især undervist udenlandske læger på de nordjyske sygehuse: Regionshospital Nordjylland i Hjørring, Aalborg Universitetshospital i Thisted og Aalborg Universitetshospital.
Selvom vi arbejder lokalt, påtager vi os meget gerne at undervise udenlandske læger, uanset hvor de arbejder i Danmark. Det gør vi ved at planlægge for eksempel tre sammenhængende undervisningsdage, hvor vores underviser rykker ud og ‘bosætter’ sig de dage, hvor der undervises. På den måde kan vi i vores undervisning tage udgangspunkt i de lokale behov og forhold.
Klar til Dansk Prøve 3
En meget stor del af undervisningen skal imødekomme det formelle krav om en bestået Dansk Prøve 3 med karaktererne 10 (mundtlig kommunikation), 7 (læseforståelse) og 7 (skriftlig fremstilling). Vi lægger vægt på, at undervisningen ikke kun lige er ‘nok’ til at bestå prøven. Undervisningens niveau ligger på et noget højere niveau end Dansk Prøve 3 for at forbedre mulighederne for at bestå med de krævede karakterer.
I undervisningen lægger vi også stor vægt på, at prøveformen er velkendt for den udenlandske læge, og derfor vil opgaven være trænet med minimum – og ofte flere – udgaver af de tidligere års prøver. Dette sikrer, at opgavens form ikke kan komme som en overraskelse, og også at tidskravene til opgaverne kan indfries. Meget omhyggelige tilbagemeldinger på disse prøveopgaver er med til at sikre, at den udenlandske læge kan gå til sin Dansk Prøve 3 med overbevisningen om, at hun eller han kan bestå prøven med de krævede karakterer.
Her opstår misforståelserne: Udtale og lytteforståelse
Det er vores erfaring, at det overvejende problem, de udenlandske læger har, er både udtale og forståelse af den danske udtale (lytteforståelse). Det er vores erfaring, at især udenlandske læger, som har modtaget holdundervisning via rekrutteringsbureauerne i Barcelona og Budapest, ikke udtale- og forståelsesmæssigt har matchet kravene på de nordjyske sygehuse. Når de udenlandsk underviste læger er kommet til sygehusene, er de typisk nået halvvejs mod niveauet for Dansk Prøve 3.
Desværre har der været rigtig mange eksempler på, at disse læger har været udstyret med en meget mangelfuld eller forkert udtale og begrænset forståelse af udtalt dansk. Udtalen fossilerer meget hurtig, og allerede efter meget kort tid er det særdeles svært eller umuligt at rette op på udtalefejl. Det har betydet ærgerlige ‘reparationsomkostninger’ for sygehusene og begrænsede resultater af reparationen, specielt når udtalen lige så godt kunne have været på plads fra begyndelsen. Dette er nok den helt store svaghed ved holdundervisning, hvor der ikke er tid og plads nok til at arbejde intensivt med den enkeltes udtale.
Vi har i vores undervisning et særdeles stort fokus på, at den udenlandske læge med meget stor sikkerhed skal kunne kommunikere med patienter og kolleger. Derfor anser vi det for nødvendigt, at vedkommende hurtigst muligt skal kunne tale et klart, tydeligt og forståeligt dansk. Ligeledes skal lægen hurtigst muligt kunne forstå dansk sprog og kultur.